Juhu! Nu virker lykkepiller igen. Sidste år virkede de ikke.

Juhu! Nu virker lykkepiller igen. Sidste år virkede de ikke.
Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Tove Holm-Larsen
BLOGS Af

Et stort nyt studie i det anerkendte tidsskrift The Lancet har netop dokumenteret, at antidepressiv medicin virker bedre end placebo. Sidste år publicerede en række danske forskere et studie, der dokumenterede præcist det modsatte: At antidepressiv medicin ikke virker bedre end placebo. Antidepressiv medicin har været på markedet i årtier. Hvordan kan det være så svært at beslutte sig for om det virker eller ej?

Virker antidepressiv medicin?

Diskussionen omkring antidepressiv medicin har bølget frem og tilbage i Danmark, siden de første piller kom på markedet, og antager til tider nærmest religiøse overtoner. Enten er man for, eller også er man imod.

Men med den nye artikel i The Lancet har fortalerne fået ny vind i sejlene, da artiklen slår fast, at antidepressiv medicin virker bedre end placebo hos voksne med moderat til svær depression.

Den nye artikel er gået overvældende grundigt til værks og bygger på 522 kliniske studier med i alt 116.477 voksne patienter. Det danske studie fra sidste år var noget mindre med 131 gennemlæste studier og i alt 27.422 patienter.

Men er det altid sådan, at et større studie er et bedre studie? Så nemt er det desværre ikke, da kvaliteten også handler om, hvilke studier man har valgt at undersøge, men omvendt må man tage hatten af for de 522 studier i The Lancet-studiet. Det har været et enormt arbejde.

Metaanalyse er en samlet vurdering af mange studier

Lægemidler bliver kun godkendt af sundhedsmyndighederne, hvis de er afprøvet i store medicinske forsøg, som dokumenterer, at medicinen virker. Men når lægemidler er godkendt på baggrund af store forsøg, hvordan kan man så blive ved med at diskutere effekten i årevis?

Problemet er, at medicinske studier er sat op som laboratorieforsøg. For at undersøge effekten af ny medicin gør medicinalfirmaerne et stort arbejde for at udvælge patienterne nøje. Man bliver f.eks. ofte frasorteret, hvis man lider af mere end én sygdom. Det betyder, at man ikke kan være med i et høfeber-studie, hvis man samtidig har astma.

Man udvælger så at sige "elite-patienter" til at bevise, at medicinen virker. Det betyder, at man ofte får dårligere resultater, når man senere undersøger effekten af medicinen i virkelighedens verden på "almindelige" mennesker.

I metaanalyser anvender man begge typer studier.

Placebo er langt mere end kalktabletter

Et andet problem er, at vurderingen af effekt er baseret på en sammenligning med placebo. Vi omtaler ofte placebo som effekten af en ligegyldig kalktablet. Men placebo er langt mere. Det er vores forventning om, at tingene nu vil blive bedre. Med andre ord er det evnen til at foregribe glæden ved at blive rask.

Det er altså ikke spørgsmålet om, at man tager en kalktablet, og så er man helbredt, men derimod at placebotabletten aktiverer en række bevidste og ubevidste reaktioner i patientens hjerne. F.eks. øges forventningen til, at alt vil blive bedre, gennem den positive opmærksomhed, man får fra lægen eller sygeplejersken. I hjernescanningsforsøg har man påvist, at patienter, der tager placebotabletter, øger produktionen af hjernens belønningsstof dopamin.

Placeboeffektens effektivitet afhænger også af, hvad en patient tidligere har lært. Hvis underbevidstheden kan huske, at tabletter plejer at hjælpe, så vil hjernen begynde at dæmpe smertesignaler, allerede inden man putter en tablet i munden. Lidt på samme måde som man kan blive frisk af at få en kop kaffe stukket i hånden.

Det er påvist i flere forsøg, bl.a. på patienter med store smerter. Hvis patienterne fik placebo som den første behandling, så oplevede de en lille lindring, men hvis de fik rigtig medicinsk behandling i to dage og derefter blev sat på placebo, ja så fordobledes effekten af placeboen, fordi kroppens "hukommelse" hjalp til. 

Vi skal fortsætte med at diskutere effekt

Med andre ord er videnskabelige studier, som modsiger hinanden, en vigtig del af den videnskabelige diskussion og den langsommelige vej hen mod den bedst mulige medicinske behandling. Lancet-artiklen har sat en tyk og grundig streg under antidepressiv medicins effekt, og det er godt for de moderat til svært deprimerede patienter, som har brug for medicinen.

Så kan vi i stedet gå videre til den næste diskussion, som handler om, at 414.000 danskere p.t. er på antidepressiv medicin. Altså lidt under 10 pct. af befolkningen. Det tal forekommer helt uforståeligt højt og bør i den grad diskuteres.


 

Se flere blogs



Profil

Tove Holm-Larsen

Tove Holm-Larsen

Tove Holm-Larsen giver den økonomisk interesserede læser overblik over medicinalsektoren. Hun peger på signifikante megatrends i en kompliceret branche med vital betydning for Danmark.

Tove Holm-Larsen er ph.d. i sundhedsøkonomi og adjungeret professor på Ghent Universitet i Belgien. Hun driver rådgivningsfirmaet Pharma Evidence, hvor hun rådgiver store danske og internationale virksomheder i forbindelse med bl.a. prisforhandlinger i det meste af verden.