Catalonien minder mere om Danmark, end du tror

Erik Høgh-Sørensen

Den catalanske uafhængighedsleder Carles Puigdemont's besøg i København var endnu et eksempel på, hvordan EU ødelægger demokratier og retsstater.

Af frygt for EU trak Danmarks politiske "elite" krysterkortet i den forløbne uge ved at vige uden om et møde med Cataloniens demokratisk valgte leder.

På Københavns Universitet blev Puigdemont nærmest overfuset af en EU-fanatisk professor, men heldigvis blev catalaneren også hyldet af de tilstedeværende tilhørere.

Boykotten af Puigdemont gav et usselt indtryk af mange danske "midter"-politikere.

Men det må man ikke lade sig overraske over.

Boykot-partierne Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og Radikale (nu inkl. Liberal Alliance) har historisk tradition for at træffe forkerte valg i udenrigspolitikken.

Kryster-elite

Disse "midter"-partier gik Adolf Hitlers ærinde 1940-1945, hvilket partierne aldrig har undskyldt for. Den undskyldning burde falde førstkommende 4.-5. maj, så denne uforløste del af Danmarkshistorien kan blive forløst.

I efterkrigstiden trak statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ligeledes krysterkortet med sin ugæstfrie opførsel over for den tibetanske leder Dalai Lama.

Kernen i den angiveligt så "aktivistiske" danske udenrigspolitik er tilsyneladende, at "toneangivende" danske politikere godt tør mødes med alverdens diktatorer, inklusive Adolf Hitler, men ikke en folkevalgt catalansk uafhængighedsleder.

EU undergraver retsstaten

Langsomt, men sikkert undergraves den danske Grundlov.

Med Danmarks stiltiende og kontinuerlige accept misbruger Spaniens premierminister Mariano Rajoy hele EU's arrestordre-system til at undertrykke demokratisk valgte modstandere.

Puigdemont er en mand på flugt fra sit hjemland, alene fordi han har en politisk-demokratisk holdning, som går på tværs af magthaverne. Hvis Puigdemont var terrorist, stillede sagen sig naturligvis anderledes.

Men det modsatte er nærmest tilfældet.

Catalonien-strid kunne være bilagt i 2017

Den catalansk-spanske strid går langt tilbage, men et vendepunkt kom, da Spaniens centralregering fjernede det udbredte selvstyre i Catalonien, som var blevet indført i 2006. En spiral af catalanske krav var den forudsigelige modreaktion.

I løbet af oktober 2017 landede hovedskylden for manglende fredsforhandlinger hos Mariano Rajoy. I dette tidsrum på 27 dage tøvede Puigdemont med at udråbe selvstændighed. Tidsrummet var en gylden chance for at genindføre Cataloniens gamle selvstyreregler fra 2006. Så havde striden måske været bilagt, fredeligt, især hvis Puigdemont ville gå med til at fjerne ordet "nation" fra denne selvstyreordning.

I stedet fremturede Rajoy, mens Danmark og EU tav. Siden er det gået fra ondt til værre.

I dag støtter EU og den danske elite de nyfascistiske politistatsmetoder i Spanien, som medfører prygl til demonstranter og vilkårlige fængslinger af folkevalgte politikere.

Historiske ligheder presser sig også på i visse danske chefredaktioner, eksempelvis Jyllands-Posten. I en artikel 23. januar løb avisens lederskribent logrende og historieløst efter magthaverne.

Puidgemonts demokratiske mandat

Magtelitens største problem er, at Puigdemont har et demokratisk mandat. Flere folkeafstemninger og flere parlamentsvalg er blevet vundet, uanset at resultaterne er omstridte.

Især var det bemærkelsesværdigt, at det på trods af undertrykkelsen lykkedes uafhængighedspartierne at få et snævert flertal ved det catalanske parlamentsvalg 21. december 2017.

Det hele kan gå fra ondt til meget værre

Ergo går en fredelig løsning næppe uden om Puigdemont, uanset hvad man i øvrigt måtte mene om hans person. Og stadig er der ingen tegn på vilje til kompromis fra Rajoy, EU og Danmark.

Derfor kan ondt gå til endnu værre. Der kan komme blodsudgydelser. Ved at undgå en folkevalgt catalaners besøg har Danmarks politiske elite ydet sit lille usle bidrag til at mindske dialogviljen og øge risikoen for ny ETA-lignende terror.

EU-eliten, herunder den danske kommissær Margrethe Vestager (R), kerer sig heller ikke om sagen. I Bruxelles har man travlt med at påtvinge østeuropæiske medlemslande mere islamisk indvandring. EU's ledere bruger også tiden på at kritisere USA's Donald Trump for på den måde at søge tilslutning til opbygning af et føderalt EU-militær.

Ingen overraskelser hos Danmarks politiske elite

Men som nævnt: Hvis man drager tilbage i Danmarks udenrigspolitiske historie, kan reaktionen fra S, V, R, K og LA ikke overraske.

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen talte vel for mange, da han på TV2 News sagde om Puigdemont-besøget, at Danmark ikke skal blande sig i Spaniens indre anliggender. Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) sagde noget lignende.

Man må derfor rose besøgets arrangører og især det færøske folketingsmedlem Magni Arge.

Færingen har med slet skjult sans for tragikomik afsløret den danske elites hykleri.

 


 

Se flere blogs



Profil

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen blogger mest om erhvervsliv, politik og international økonomi.

Han er medlem af Region Nordjylland for DF og i sin private beskæftigelse medejer af virksomheden Analyseenheden 4V. Han har tidligere været kommunikationschef i Mærsk's  containerbygnings-division og Ritzau's EU-korrespondent i Bruxelles.

Holdningerne i denne blog er helt og holdent Eriks egne og dermed ikke  nødvendigvis Dansk Folkepartis.

Erik er også foredragsholder og har bl.a. skrevet dokumentarbøgerne "Mod Vinden. Danmarks plads i Europa" (2014) og den prisbelønnede "Forbrydere uden straf" (2004). Erik er uddannet i økonomi, politik og journalistik  fra San Francisco State University.



Få Eriks indlæg
som RSS-feed her