Sådan klæder tidens smarteste mænd sig

Torsten Grunwald
BLOGS Af

Moden er et matriarkat. Det er kvindetøj, der sælger mest. Det er kvindelige fotomodeller, der tjener mest. Det er kvinder, der i mange tilfælde køber mænds tøj.

Engang imellem er det dog anderledes. Pitti Uomo i Firenze, verdens nok største messe for herretøj, hylder modens undertrykte køn, altså mænd, et par gange om året.

Første runde i 2018 var i sidste i uge. Jeg var forbi med kamera for at opsnuse, hvor den klassisk betonede herremode bevæger sig hen.

Tendenser
Jeg bemærkede blandt andet følgende tendenser i vintertøjet:

  • Jordfarver: Nuancer af brun og flaskegrøn.

  • Fløjl: Det gamle stof til skolærerbukser har indtaget jakkesæt og frakker.

  • Store frakker: Den smalle mode begynder at få konkurrence fra mere løse snit, blandt andet i frakkeafdelingen.

  • Ruskindsjakker: Korte og længere jakker i ruskind er en rigtig trend.

  • Solide sko: Sneakers vinder stadig frem, men kraftige læder sko har optur fortiden.

  • Bløde forarbejdninger: Jakker har længe været bløde som trøjer. Fusionen fortsætter med jersey-strikkede jakker og deslige.

 
Foto fra Pitti Uomo 93 i Firenze

Læs mere om Pitti Uomo 93.

 

Foto: Den velklædte mand


 

Se flere blogs



Profil

Torsten Grunwald

Torsten Grunwald

Torsten Grunwald ved alt om jakkesæt, skjorter, slips og resten af herregarderoben, og på bloggen deler han ud af både aktuelle trends i herremoden og klassiske pejlemærker til det velsiddende jakkesæt og de passende sko til enhver anledning.

Siden 2004 har Torsten Grunwald skrevet om herremode for Børsen. Han driver butikken www.grunwald-true-style.com og udgav i 2014 den anmelderroste bog Den velklædte mand i samarbejde med Peter Lund Madsen. Bogen bærer samme navn som Grunwalds egen blog om god tøjstil, www.denvelklædtemand.dk