Det bliver ikke kedeligt.

Lars Barfoed
BLOGS Af

I dag får Danmark en ny finanslov for 2018. Og så kan man tilføje “resten er historie”. Men der er nu grund til at perspektivere det efter de seneste ugers helt usædvanlige forløb, hvor de politiske forhandlinger nedsmeltede for rullende kameraer. For dansk politik er forandret, uden at man helt kan sige, hvordan det sætter sine spor på den anden side af nytår.

Det løb pludselig af sporet 

Lad os først se på, hvori det usædvanlige består, for meget i disse finanslovforhandlinger fulgte jo en logik, der har været gældende under skiftende borgerlige regeringer siden 2001. Og substantielt er finanslovens indhold ikke overraskende I forhold til udspillet fra regeringen og de indrømmelser, man kunne se for sig, at Dansk Folkeparti skulle have for at stemme for finansloven. Der blev også som optakt til selve finanslovforhandlingerne indgået væsentlige politiske aftaler ikke mindst om beskatning af biler og en erhvervspakke. Så rigtig meget gik efter bogen.

Det var i opkoblingen mellem stramninger af udlændingepolitikken, ønsket af Dansk Folkeparti, og skattelettelser, ønsket af regeringen, at tingene pludselig løb af sporet. Og naturligvis fordi disse to ting igen blev kædet sammen med selve finanslovaftalen.

Gidsler i politik

Det er helt normalt at tage gidsler I dansk politik. Uden at tage stilling til forslagenes indhold, kan man derfor heller ikke undre sig over, at DF forlangte, og stadig forlanger stramninger I udlændingepolitikken for at støtte skattelettelser. Det er jo det gidsel, der gør, at de har en mulighed for at få udlændingestramningerne gennemført. Og omvendt vil regeringen formentlig ikke støtte DF`s stramninger, medmindre der er en aftale om skattelettelser. Det usædvanlige er, at det ikke var Dansk Folkepart men et af regeringspartierne, nemlig Liberal Alliance, der tog finansloven som gidsel i forhandlingerne.

På det tidspunkt, hvor Liberal Alliance lod forstå, at de ikke ville stemme for den aftalte finanslov, medmindre skatteaftalen kom I hus, ændrede dansk politik sig. Hvor der vel var en forventning om, at Liberal Alliance med deres indtræden I regeringen et år tidligere var blevet “normaliseret” og nu fulgte det sædvanlige kodeks for regeringspartier, blev forventningen gjort til skamme. De kan også i en regering agere som et “enfant terrible”.

Konsekvensen blev en flere uger lang styrkeprøve mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. LA endte med at blinke først. Og vi får I dag en finanslov, uden at der er indgået en skatteaftale eller en udlændingeaftale.

 Læringspunkter 

Der er flere læringspunkter i dette forløb. Indadtil i regeringen må forløbet give anledning til øvelser, der sikrer en mere præcis kommunikation om forhandlingsforløb og smertegrænsen i forhandlinger,  så man fremover altid optræder udadtil som en fælles regering og ikke hænger sine interne diskussioner offentligt til tørre. Og finansministeren må I højere grad inden så store og komplekse forhandlingsforløb lade sig flyve op i helikopteren og vurdere hele slagmarken for bedre at kunne vurdere udfaldsmulighederne og ikke mindst  mødes med med forhandlingsmodparten (læs Dansk Folkeparti) for  “under radaren” at etablere nogle sigtelinjer og en forventningsafstemning.

Hvilke spor forløbet sætter I dansk politik efter nytår, er vi klogere på om nogle måneder. Da Anders Samuelsen var klatret ned fra juletræets top og var kørt væk i den ministerbil, der ventede ved træets fod, så stod statsministeren tilbage og skulle kommentere situationen. Her valgte Lars Løkke Rasmussen klogt nok at omfavne LA og markere en fælles regeringsposition I forhold til DF.

 Nu er der der to udfaldsrum

Der er så to udfaldsrum i det kommende år frem mod et valg:

Det ene er, at forhandlingerne I de seneste uger har skabt så meget ufred og rivalisering, at forholdet til DF I den grad er ødelagt, så aftalerne om skat og udlændinge viser sig umulige at indgå. Så bliver der snart valg, og det er svært at se de fire blå partier stå som et fællesskab bag en fortsat borgerlig regering under Lars Løkke efter et valg.

Det andet udfaldsrum er, at styrkeforholdene nu er sat på plads, og at alle parter accepterer det, så man i et sagligt forløb kan lande de to store aftaler I løbet af de næste par måneder. Så får vi formentlig ikke et valg før ultimo 2018 eller foråret 2019. Og så ligger en borgerlig flertalsregering med de fire partier  måske lige for, hvis vælgerne vil det.

Kedeligt bliver det ikke!


 

Se flere blogs



Profil

Lars Barfoed

Lars Barfoed

Lars Barfoed giver på sin blog dansk politik og de verserende politiske argumenter et eftersyn. Efter mange år i politik har han det analytiske overblik til at fokusere på større linjer og spotte de væsentligste udfordringer.

Lars Barfoed er uddannet cand. jur. Efter 14 år i Folketinget for De Konservative arbejder han nu med politisk og strategisk rådgivning som public affairs-direktør i kommunikationsbureauet Prime Time Kommunikation A/S.

Få Lars indlæg
som RSS-feed her