Vi skal omfavne kryptovalutaerne med sund skepsis

Henrik Franck
BLOGS Af

Mens private investorer verden over kaster sig over bitcoin og har sendt prisen op i himmelhøjde, har mange etablerede aktører travlt med at vrænge på næsen over verdens suverænt mest udbredte kryptovaluta. Måske er tiden inde til, at de private faktisk bekymrer sig om den bobletilstand, som bitcoin ser ud til at være i, men måske må de etablerede også vågne op og blive blockchainparate.

Jeg har tvillingesønner på 19. Om de er arveligt belastet fra mine over 27 år i den finansielle sektor, er ikke utænkeligt, men de er i hvert fald også interesseret i investeringer.

Den ene er således begyndt at oddse i en klub med vennerne. De har på kort tid forvandlet 500 kroner til over 17.000 kroner. Flot spillet og til lykke til ham og spilleklubben. Jeg ved, at det kan være en stakket frist, og pludselig er pengene tabt. Det er sket for andre gamblere før ham, hvad jeg naturligvis som en ansvarlig far har fortalt ham, men man må jo også give slip og lade næste generation gøre deres egne dyrekøbte erfaringer.

Min anden tvillingesøn har også gamblet med stor fortjeneste. Han har købt bitcoin og endda solgt dem igen. Det gjorde han, da prisen på en bitcoin ramte 6000 dollars. På mit råd endda. Jeg må jo erkende, at det havde været et bedre råd at vente lidt og først sælge, når kursen var tæt på 20.000 dollars, som den har været for ganske nylig. Mens disse linjer skrives, er den imidlertid faldet til godt 14.000 dollars.

Det glade vanvid
Det er det glade vanvid efter min mening, hvad vi ser for tiden med de allestedsnærværende bitcoin, der på en og samme tid nærmest er blevet både folkeeje og prygelknabe hos både centralbankchefer som Janet Yellen, vores egen nationalbankdirektør Lars Rohde og bankdirektører som JP Morgans Jamie Dimon.

Begge dele måske med rette. Bitcoin er den nye fagre verden og derfor notorisk interessant og har gjort mennesker som for eksempel danskeren Nicklas Nikolajsen hovedrige på bittesmå investeringer, men kritikerne rammer altså også inden for skiven, når de langer ud efter den hype, der er om bitcoin og som er hovedforklaring på, at prissætningen er løbet helt løbsk og skaber mindelser om tulipanboblen i 1600-tallets Holland.

Udsving gør bitcoin utroværdig
Den galopperende prissætning er sjovt nok den, der er med til at umuliggøre bitcoin som et troværdigt betalingsmiddel.

En valuta har i princippet to mål: At være betalingsmiddel og at være værdiopbevaring. Selv om det med en bitcoin-pris på et femcifret dollarbeløb er særdeles kostbart at gå ind i kryptovalutaen lige nu, er der ikke meget værdiopbevaring over det, fordi ingen af os aner, om prisen om en time er faldet 2000 dollars eller mere. Eller det modsatte for den sags skyld.

Tænk hvis en bil kostede 1 bitcoin til en værdi af 20.000 dollars, hvis du købte den i dag, og også 1 bitcoin, hvis du ventede til i morgen, men her var værdien af bitcoinen så steget til 25.000 dollars. Det er en høj pris at betale.

Derfor er bitcoin for mig at se ren og skær spekulation. Der er intet bagvedliggende, der retfærdiggør den prisstigning, der har været i bitcoin. Det er i ekstrem grad efterspørgselsdrevet, og når efterspørgslen ebber ud, siger al teori, at bitcoinprisen synker til bunds og i et voldsomt tempo.

Så ved jeg godt, at der er en begrænsning på antallet af bitcoin på 21 millioner, og vi på kloden er 7 milliarder potentielle bitcoin-investorer, og det kan trække bitcoinboblens brist ud en rum tid endnu.

Selve teknologien har potentiale
Men selv om man – som jeg selv gør – afviser bitcoin som eksempelvis et universelt betalingsmiddel, betyder det på ingen måde, at teknologien bag er værdiløs. Tværtimod har blockchainteknologien et potentiale, som først lige er ved at vokse ud af barnetadiet, og på den led skal man ikke forkaste noget som helst. Der kommer til at ske en masse inden for dette felt, som vi endnu ikke kender rækkevidden af.

Bitcoin har helt klart fået bedst og først fat i kryptovalutascenen. Omvendt er den også bare en ud af foreløbig over 1300 kryptovalutaer, men bitcoin fylder over halvdelen af det samlede kryptovalutamarked, som inden denne uge havde en samlet markedsværdi på næsten 600 billioner dollars – 600.000.000.000! Nu er det nede på cirka 525 billioner dollars, men uanset hvad er det af en størrelse, som man ikke ignorere som betydningsløst.

Centralbanker på vej med egne kryptovalutaer?
I den mere seriøse afdeling skal man så til at forvente, at de store centralbanker i en overskuelig fremtid selv etablerer en kryptodollar eller en kryptoeuro, eller ender det med, at bitcoin og de andre kryptovalutaer ender med at disrupte nationalbankerne? Selv i en verden, der flyder over med disruption, ser jeg det som umuligt.

Som nævnt er der masser af perspektiver i blockchain, men hvis udviklingen i bitcoin fortsætter som nu, har jeg svært ved at se, at myndighederne bliver ved at give frit spil til kryptovalutaerne og lader dem fortsætte med at skabe et irreguleret gråt marked.

Med en stabil kryptovaluta ville man opnå alle de fordele, som man har for eksempel har postuleret at kunne opnå med euroen: Prisgennemsigtighed og øget konkurrence på grund af den prisgennemsigtighed, ligesom man ville lette pengeoverførslerne især over grænserne uden bankerne som fordyrende mellemled.

Omfavn og forstå blockchain
Derfor gør vi klogt i at forstå bitcoin, kryptovalutaer og blockchain, inden vi blindt forkaster det. Men jeg tror som det fremgår heller ikke på den blinde tiltro til bitcoin, der har sendt prisen op i så svimlende og uforklarlige beløb.

Og derfor synes jeg stadig, at mit råd til min bitcoin-investerende søn om at sælge til 6000 dollars var godt. Det var ikke en investering, han foretog, men ren spekulation, og det kan ses på de store udsving blot i den seneste uge.

Han lavede lidt penge og undgik at brænde nallerne, og det skal han være glad for. Sådan tror jeg ikke det kommer til at gå dem, der i sidste uge købte bitcoin til over 19.000 dollars. Bitcoin er ikke valutaernes svar på Amazon.


 

Se flere blogs



Profil

Henrik Franck

Henrik Franck

Henrik Franck blogger om investeringer, økonomi og politik. Tre forhold, der ikke kan adskilles, når vi skal blive klogere på udviklingen. Henriks indsigt i økonomiske og politiske systemer giver et særligt grundlag for at skabe mening i udviklingen.

Henrik Franck er investeringsstrateg hos Danmarks største bankuafhængig kapitalforvalter, Formuepleje. Han er uddannet cand.polit. og MA i Law and Diplomacy fra The Fletcher School of Law and Diplomacy, Boston. Henrik Franck mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor. Han har blandt andet arbejdet som makroøkonom og været investeringsdirektør hos både PFA og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.