Alt det vi ikke kan måle på grund af de nye tider

Henrik Franck
BLOGS Af

Vi er i gang med det, man med god ret kan den fjerde industrielle revolution. Teknologien gør så rivende fremskridt, at vi skal vide, hvad der er over os. Følg denne serie på fem blogindlæg fra Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, om, hvordan den hastige teknologiske udvikling sætter sit præg på en kapitalforvalters investeringsovervejelser, jobmarked, økonomierne, ja hele samfundet. Dette er femte og sidste indlæg i serien.

I mit seneste blogindlæg gik jeg tæt på de virksomheder og ideer, der allerede har vendt op og ned på meget af den verden, vi kender. I dette sidste blogindlæg i min lille teknologiføljeton kigger jeg nærmere på, hvad den teknologiske udvikling gør ved vores økonomiske nøgletal. Min tese er, at vi ikke fanger alle forbedringerne, som den digitale æra er leveringsdygtig i.

Som jeg vist har slået fast i mine fire forrige blogindlæg er den teknologiske og digitale udvikling i den grad over os. Jeg har peget på, at det får store konsekvenser for vores jobmarked, der står foran en forvandling og for de virksomheder, der sover i timen, og for os som kapitalforvalter, når vi skal foretage vores investeringer. Men hvad betyder det egentlig for vores økonomi?

Ja, efter min mening undervurderer vi vores produktivitetstilvækst ret voldsomt. Det lyder måske lidt kedeligt og ikke så vigtigt, men produktiviteten er et af de vigtigste økonomiske begreber overhovedet, men samtidig også et af de sværeste at forstå. Det er produktiviteten, der over lang tid er afgørende for, om vores levestandard forbedres og vores velstand forøges.

Her kommer så det pudsige: Lige nu er produktiviteten noget af det laveste, vi nogensinde har set. Produktivitetsvæksten har længe ligget på cirka en halv procent årligt i USA og Europa og med økonomøjne er det utroligt lavt. Men hvis jeg kigger mig rundtomkring, er det ikke ligefrem min oplevelse, at samfundene verden over bliver mindre velhavende.

Tværtimod. Vi bliver hele tiden mere effektive, uden at det kan aflæses. Måske fordi man undervurderer de teknologiske landvindinger og ikke får dem med i målingerne? Det er min tese, men eksempelvis Danmarks Statistik er uenig.

Lad mig være helt ærlig og sige, at jeg er skeptisk over for, om det passer, at de får det hele med i målingerne. Helt alene står jeg dog ikke med mine synspunkter. Lad mig bare nævne, at OECD nærer samme tvivl og også har efterlyst bedre målinger, så vi får alle effekter af informationsteknologien med i billedet

Henri de Castries, adm. direktør i forsikringsselskabet AXA, har sagt det meget klart: ”Jeg tror ikke et øjeblik på de økonomer som påstår, at produktiviteten ikke stiger mere. Den er bare ikke målt korrekt. Vi oplever en markant stigning i kvaliteten af services og til en lavere pris. En søgning på Google som ingenting koster ville have udløst en faktura for 25 år siden. Hvis det ikke er produktivitet, hvad er så?”

Når ’det koster gratis’ måles aktiviteten ikke, men skaber alligevel aktivitet. Og min påstand er, at det vi oplever nu, har vi ikke set før. Det er ikke uden grund, at man kalder denne robottid med kunstig intelligens for den fjerde industrielle revolution.

Som de tidligere tre tidligere industrielle revolutioner vil denne vende op og ned på den måde, vi arbejder på og trække tæppet væk under op til halvdelen af nutidens arbejdspladser i de kommende årtier. Men nye vil komme til, og menneskeheden skal nok klare sig, hvis vi tager udfordringerne op.

Men det kræver, at vores uddannelsessystemer forbereder os tilstrækkeligt til fremtidens jobs, og at vi indretter den førte politik og vores skattesystemer optimalt. På de fronter er vi alt andet end optimalt forberedt til de nye teknologiers indtog i vores hverdag, ja hele vores liv.

Kunstig intelligens og robotter kan øge uligheden, hvilket har fået Tesla-grundlægger Elon Musk og andre til at foreslå borgerløn, så alle er sikret til dagen og vejen. Bill Gates har tilsvarende foreslået en skat på robotter.

Alt det er detaljer, der er svære at sige noget kvalificeret om lige nu, men jeg afviser påstanden om, at øget produktivitet via teknologi mindsker beskæftigelsen på lang sigt. Det er to århundreder, siden den første industrielle revolution fandt sted. Både beskæftigelse, produktivitet og levestandard er steget markant siden.

Hvorfor skulle den igangværende fjerde industrielle revolution være anderledes? Et argument er selvfølgelig, at det nu sker hurtigere end nogensinde før, og at denne revolution har potentialet til at berøre alle brancher og alle aspekter af samfundet. Så det er en maratonsprint vi har begivet os ud på.

Men jeg giver stadig mennesket en god chance at klare sig i det lange løb.

Glædelig jul og godt nytår.   


 

Se flere blogs



Profil

Henrik Franck

Henrik Franck

Henrik Franck blogger om investeringer, økonomi og politik. Tre forhold, der ikke kan adskilles, når vi skal blive klogere på udviklingen. Henriks indsigt i økonomiske og politiske systemer giver et særligt grundlag for at skabe mening i udviklingen.

Henrik Franck er investeringsstrateg hos Danmarks største bankuafhængig kapitalforvalter, Formuepleje. Han er uddannet cand.polit. og MA i Law and Diplomacy fra The Fletcher School of Law and Diplomacy, Boston. Henrik Franck mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor. Han har blandt andet arbejdet som makroøkonom og været investeringsdirektør hos både PFA og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.