Hjælp os: Teknologien æder vores job – skaber den også nye?

Henrik Franck
BLOGS Af

Vi er i gang med det, man med god ret kan den fjerde industrielle revolution. Teknologien gør så rivende fremskridt, at vi skal vide, hvad der er over os. Følg denne serie på fem blogindlæg fra Henrik Franck, direktør og partner i Formuepleje, om, hvordan den hastige teknologiske udvikling sætter sit præg på en kapitalforvalters investeringsovervejelser, jobmarked, økonomierne, ja hele samfundet. Dette er andet indlæg i serien.

Forleden skrev jeg et blogindlæg om den fjerde industrielle revolution og de teknologiske kvantespring, der er i gang. I dette indlæg går jeg skridtet nærmere på, hvor store konsekvenser det kan få for vores jobmarked. I modsætning til tidligere er de højtuddannede denne gang også udsatte, men mit budskab er at tage udfordringen op og primært se det som en mulighed.

Robotterne er over os, og den kunstige intelligens overstiger på nogle stræk allerede den menneskelige. Helt erstatte os mennesker kan teknologien næppe – uden mennesker er der trods alt ikke nogen teknologi – men jobmarkedet som vi kender det står foran en forvandling, vi måske aldrig har set før.

Ikke bare den manuelle arbejdskraft risikerer at blive erstattet af robotter eller anden form for teknologi. I den fjerde industrielle revolution gælder det også for mennesker med høj uddannelse og specialiserede job. Teknologien er så langt fremme, at det ikke længere er nok have papir på at kunne kalde sig højtuddannet.

Bank of England har tidligere anslået, at 15 millioner britiske job og 80 millioner amerikanske kan automatiseres. Konsulentvirksomheden McKinsey & Co. har vurderet, at teknologi kan erstatte 45 procent af de job, som mennesker i dag bliver betalt for at udføre, og en rapport fra Oxford Martin School kommer frem til stort set samme konklusion.

Forudsigelser af denne karakter står i kø, og bliver bare lidt af det omsat til virkelighed, tøver jeg ikke med at kalde det en decideret jobmarkedsrevolution. Men min pointe er sådan set ikke, at det partout er en trussel. Det rummer også et ocean af muligheder for at skabe nye job, selv om de gamle er i fare.

Både som virksomhed og ansat er man derfor pinedød tvunget til at følge med i, hvad der kommer af nye konkurrenter, der teknologisk er helt fremme i skoene. Potentielt kan de nye aktører eliminere og destruere ens virksomhed over natten, hvilket naturligvis er sat lidt på spidsen og blot en understregning af, at det kan gå hurtigt.

Det kan for eksempel betyde, at USA’s præsident Donald Trump får ret i, at produktionen igen vender hjem til USA, men til gengæld tager han nok grueligt fejl, hvis han tror, at arbejdspladserne også vender hjem til det amerikanske folk. Det bliver i så fald i skikkelse af robotter. Dem er der ikke mange stemmer i. Hverken for Trump eller fremtidige præsidentkandidater.

Danskerne – et af verdens rigeste og lykkeligste folk – ser heller ikke ud til at have læst skriften på væggen endnu. Kun 18 procent tror, at deres job er i fare i den nye tidsalder. Det viser, at vi ikke bare er dygtige og lykkelige, men også meget naive. Det er der næppe råd til i længden, når den eksponentielle tidsalder for alvor sætter ind, medmindre vi alle vil på robotfinansieret borgerløn.

Det er umuligt at udstede garantier for, at de job der forsvinder som følge af den nye teknologi vil blive erstattet af nye, men historiens erfaringer viser os, at det vil ske. De teknologiske landvindinger, der blev gjort i de første tre industrielle revolutioner, har alle øget velstanden og gjort os rigere. Det skulle være mærkeligt, om det ikke også skete i den fjerde, når først vi for alvor får lært at navigere i de nye teknologier.

Det bevæger jeg mig dybere ned i, når jeg i mit næste blogindlæg kigger på, hvordan teknologien historisk har givet verdens veludviklede økonomier et rygstød – og ikke et nyrestød.


 

Se flere blogs



Profil

Henrik Franck

Henrik Franck

Henrik Franck blogger om investeringer, økonomi og politik. Tre forhold, der ikke kan adskilles, når vi skal blive klogere på udviklingen. Henriks indsigt i økonomiske og politiske systemer giver et særligt grundlag for at skabe mening i udviklingen.

Henrik Franck er investeringsstrateg hos Danmarks største bankuafhængig kapitalforvalter, Formuepleje. Han er uddannet cand.polit. og MA i Law and Diplomacy fra The Fletcher School of Law and Diplomacy, Boston. Henrik Franck mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor. Han har blandt andet arbejdet som makroøkonom og været investeringsdirektør hos både PFA og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.