Fra mega underskud til mega overskud

Line Rosenvinge
BLOGS Af

Nogle gange går man fra et debatarrangement i opløftet stemning. Just sådan havde jeg det forleden. Da jeg cyklede gennem byen hjem klingede et par nøglesætninger i mit baghovede og selv nu, en lille uge senere, er de der stadig med en sød efterklang.

Arrangementet handlede om kunstuddannelsernes fremtid (altså Danmarks kommende kunstnergenerationer) og i panelet sad rektor ved Rytmisk Musikkonservatorium Henrik Sveidahl, rektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi Billedkunstskolerne Sanne Kofod Olsen, studerende og bestyrelsesmedlem ved Det Fynske Kunstakademi Simon Fiil Linnemann og moderator Anna Ullman, som er kulturjournalist ved Weekendavisen og bestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Musikkritikere.

Du skal tro på det
Vi begynder med et underskud. Vi begynder med en konstatering af, at alt skal være bedre men koste mindre. Vi begynder med en allestedsnærværende angst og usikkerhed. Vi konstaterer en lammende følelse af mindreværd.

Kulturlivets aktører har lidt svært ved at holde ryggen rank for tiden, for tilsyneladende er der hverken i det politiske eller i den brede befolkning særlig stor veneration for kunstens og kulturens ve og vel. Vi må klare os selv. 

Det kunne være dejligt, om vi kunne arbejde for at få lidt mere overskud. Så vi kunne komme oven på igen. Om vi kunne hjælpe hinanden med at tale kunsten og kulturen op. Turde tro på det, vi laver og ikke skamme os over at brænde for noget så latterligt som Den Store Kunst.

Er det for meget at forlange? Hvad skal der til!

Sandt at sige kan jeg godt forstå, hvorfor både den nuværende og de tidligere kulturministre har været mere eller mindre rundforvirrede i forhold til kulturlivets mange krav og ønsker. Kulturlivet har, i umindelige tider, ikke haft tradition for at tale med fælles røst og navigere i det politiske. Det har været spredt fægtning. Alles kamp mod alle.  

Måske dette er ved at ændre sig. I al fald var det nylige debatarrangement blot ét blandt mange tiltag i nyere tid som har skabt organiseret kontakt på tværs af kunstarter, miljøer, institutioner og landsdele.

Bekymringer fra panelet
Ved det nylige debatarrangement talte panelisten Sveidahl om at "bevillingerne falder, opgaverne vokser". Han nævnte nye opgaver som krav om ISO-certificering og IT-sikkerhed, som er ressourcekrævende, men ikke følges af merbevilling. Som bekendt skal alle kulturinstitutioner fortsat spare 2%. Det skulle de sidste år. Det skal de i år. Det skal de igen til næste år. I al evighed?

Det er ikke bare mængden af opgaver, der vokser. Det er også kravene til kvaliteten. Det skal være bedre men billigere. Sveidahl er indstillet på at navigere indenfor de udstukne rammer. "Jeg er på udkig efter handlemuligheder".

Fiil Linnemann tillod sig at spørge, om det overhovedet er muligt at drive uddannelsesinstitutioner med de aktuelle driftsbevillinger? Her tænker han på de ti eliteskoler, der forkortes som KUV-uddannelserne, og tæller Det Kongelige Danske Kunstakademi Billedkunstskolerne, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium (Aarhus og Aalborg), Rytmisk Musikkonservatorium, Den danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Forfatterskolen, Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi.

Kofod Olsen talte om de udgifter, som ikke kan reduceres. Det er udgifter som ejendomsskat og rengøring. Disse udgiftsposter følger markedet. Det vil sige de spiser en stadig større del af det samlede budget, men uden at driftsbevillingerne prisreguleres. Næ, som nævnt skal kulturinstitutionerne hvert år spare 2%.

Det bekymrer rektoren, at hun stort set kun kan spare på undervisningen og føler sig udfordret i forhold til at opretholde institutionens vidensgrundlag. "Man kan ikke fundraise til uddannelse". Danmark har tradition for fri og lige adgang til uddannelse for alle. Er vi ved at ændre på dét?

Fremtidens kunstnere har rige forældre
Jeg tænker om kulturministeren, og med hende VLAK-regeringen, ønsker sig en fremtid hvor de kunstneriske uddannelser fyldes op af bedsteborgere, der kan få alt betalt af mor og far. Om dette er planen, så kan vi godt vinke farvel til et frodigt kulturliv og en interessant reflektion over samfundets sammensathed. Visse kunstskoler i lande som USA og Storbritannien har en overvægt af overklassebørn. Det er mit indtryk, at disse kunstskoler har tendens til at være temmelig tandløse og æstetisk banale. 

Kunne man forestille sig, at landets ti eliteuddannelser for de kunstneriske fag gik til ministeren og sagde, at de ikke kan fungere med de nuværende besparelser?

I følge Kofod Olsen er det svært at bede om flere penge for nuværende. Men hun ønsker at kernefagligheden bevares og at der fortsat kan eksperimenteres og samarbejdes på tværs af uddannelsesinstitutionerne.

Hun fniser lidt, men hvad hun herefter siger, er noget at det væsentligste jeg fik med mig fra aftenens debat: "Jeg ønsker mig mere overskud".

Tanken om overskud havde sat sig i rummet. "Vi vil gerne fra ministeren have hjælp til at få noget overskud, så vi kan genforhandle vores plads i samfundet." ...  "Kulturministeriet må ikke glemme at det er bygget på en tillid til at kunst har en plads i et demokratisk samfund." Således lød det blandt andet fra salen.

Der blev talt om nødvendigheden af at "bevidstgøre de studerende, så de taler deres område op". Udfordringen om at "gøre os attraktive i forhold til det politiske" blev også benævnt. Blandt tilhørerne var tre politikere, og de skal have det sidste ord.

Er der en politiker tilstede
Først talte Maria Frej (SF). Hun sagde, at hun ofte undrede sig over kulturinstitutionernes beredvillighed til at acceptere præmissen. På sin Facebook-væg skrev hun siden: "Jeg var til et møde her til aften, hvor jeg som så ofte før oplevede et kunst- og kulturliv, der accepterer en (falsk) præmis om, at der skal spares, og begynder at diskutere, hvordan man kan få det bedste ud af situationen. Rejs hovederne!" (Maria Frejs opslag på Facebook den 20. november 2017).

Dernæst talte Andreas Pourkamali (R). Han fortalte om, at han havde siddet i Børne- og Ungdomsudvalget på Københavns Rådhus og oplevet at repræsentanter fra faglige organisationer for lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og så videre op til en budgetforhandling bad om foretræde for udvalget og leverede en sagligt begrundet og indbyrdes koordineret liste over krav. Pourkamali var siden kulturordfører, men oplevede aldrig tilsvarende fra kulturlivet. Dét savnede han. "Hjælp mig med at hjælpe jer", var hans budskab til kulturlivet.

Endelig talte Henrik Marstal (Å). Han slog fast, at vi alle har et ansvar, ikke bare rektorer og studerende. Han talte om, at det er på tide at gøre fælles front, sætte sig hen foran indgangen til kulturministeriet, ryge noget cannabisolie og gå i dialog med ministeren. Herved talte også han for organiseret kontakt.

Ideen om 'organiseret kontakt' med de politiske beslutningstagere og ønsket om 'mere overskud' var altså aftenens kodeord for de fremmødte, som afsluttede debatten med klapsalver til panelet og juleøl i baren.

Undervejs havde over 3.000 fulgt med på live-streaming. Siden har mere end 500 set den cirka en time lange videodokumentation.

Live-streamingen kan ses her. For referat, inklusiv afskrift af kommentarer fra salen, se i øvrigt den fine reportage på I Do Art her.

Debatarrangementet Hvordan ser fremtidens kunstskoler ud? fandt sted den 20. november 2017 i Huset i Magstræde på initiativ fra og arrangeret af music management-studerende og konservatorierådsmedlem ved Rytmisk Musikkonservatorium Lyra Lauge og cello-studerende og formand for studenterrådet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Torbjørn Eika Jørgensen. I pausen spillede den dygtige Hanzhi Wang på harmonika. Hanzhi Wang er studerende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Arrangementet var støttet af Rytmisk Musikkonservatorium, Dansk Musiker Forbund, og Billedkunstnernes Forbund. Rytmisk Musikkonservatorium (RMC), Dansk Musiker Forbund (DMF) og Billedkunstnernes Forbund (BKF).

Som oplæg til debatten havde arrangørene formuleret følgende spørgsmål: "Hvordan ser fremtidens kunstskoler ud? Hvordan skaber vi mere tværgående dialog mellem kunstskolerne? Hvad er kunstområdets vision for de dannende kunstinstitutioner i Danmark? Vi inviterer ind til en åben samtale med repræsentanter fra forskellige kunstneriske miljøer, hvor vi undersøger ovenstående spørgsmål med mere."


 

Se flere blogs



Profil

Line Rosenvinge

Line Rosenvinge

Kunsthistoriker
Tender Task
Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.