Legen er magt mer' end foragt

Line Rosenvinge
BLOGS Af

Der er ikke mere kage, suppen gik også som varmt brød, for det er november og nu er det også blevet mørkt. Jeg kan ikke skelne skikkelserne, som bærer materialer frem og tilbage over slotsgården. Er det en af danserne, som bærer på gryderne? Er det guitaristen, som samler blomsterrankerne? Er det digteren, som stabler klapstolene?

Mange kom forbi, mange var inviteret, også og især politikerne, for det er dem, som de unge mennesker gerne vil have i tale. De vil vise, hvad de har lært. De vil give de voksne beslutningstagere en fornemmelse for hvad det vil sige at være dedikeret til et kunstnerisk fag og studere på en eliteskole som Det Kgl. Danske Kunstakademi – Billedkunstskolerne, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Syddansk Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium (Aarhus og Aalborg), Rytmisk Musikkonservatorium, Den danske Scenekunstskole, Den Danske Filmskole, Forfatterskolen, Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi.

Under overskriften Kæmp for alt hvad du har kært var en tværinstitutionel aktionsgruppe gået sammen om at arrangere gårsdagens fest på Charlottenborg Slotskompleks i indre by, kongens København. Her huses til hverdag Det Kgl. Danske Kunstakademi – Billedkunstsskolerne samt den publikumspopulære Kunsthal Charlottenborg.

Kunsthallen viser aktuelt en udstilling med Yoko Ono. Så de turister, bedsteborgere og andet godtfolk som i går lørdag besøgte kunsthallen fik en appelsin i turbanen idet de, for at kunne komme til kunsthallens indgang, vilkårligt skulle passere de kunststuderendes aktivistiske arrangement.

Dette arrangement bestod af blandt andet en udendørs scene, en indendørs scene og et folkekøkken. På den udendørs scene var der koncerter og på den indendørs scene var der dans, filmforevisning, debat og digtoplæsning.   

Fra alle os til alle jer
Det var gratis. De unge kunstnere havde generøst stillet sig selv til rådighed for de forbipasserende og hvem der ellers dukkede op. Der lå ingen kasket til mønter foran musikanterne. Der var ingen seddel med et MobilePay-nummer ved bordet med kaffe og kage.

Nævnes bør også, at det ikke var nogen eksamen. Der var ikke nogle voksne, som havde bedt de unge mennesker om at arrangere en mini-festival på et ikke-eksisterende budget. Arrangementet var alene et ønske om at vise deres glæde over det de gør og det de kan og det, som de gerne vil have lov til at blive ved med at gøre. Altså fordybe sig, udvikle deres individuelle talenter, samarbejde om større produktioner og vise deres evner for offentligheden.

Lad os kort opholde os ved forhistorien, nemlig Sveidahl-rapporten fra sidste måned, oktober 2017. Sveidahl-rapporten er blevet til på bestilling af kulturminister Mette Bock (LA), som vil gøre de kunstneriske uddannelser billigere og bedre. Sveidahl-rapporten foreslår oprettelsen af en multifaglig national superinstitution hvor samtlige kunstarter kommer under én overordnet institutionel ramme med én overordnet leder og ét overordnet budget.

Fusionstanken begrundes blandt andet med at det bliver lettere at samarbejde på tværs af kunstarterne, hvis disse er organiseret i en multifaglig national superinstitution med en eller to afdelinger, henholdsvis Sjælland og Jylland, eventuelt suppleret af Fyn. I dette scenarie ville vi få en Sjællandsk, Jysk (og Fynsk) kunstskole med ansvar for at uddanne fremtidens billedkunstnere, dansere, dirigenter, dramatikere, forfattere, instruktører, klippere, musikere, koreografer, lydteknikere, producenter, skuespillere og så videre.    

Det ser helt sikkert smart ud på papiret. Nogle har sikkert allerede tegnet organisationsdiagrammet og det nye logo. Men det kommer ikke til at ske. Fusionstanker er droppet, forlyder det fra ministeren.

Pas på dyret er løs
Sveidahl-rapporten har fungeret som en rød klud i fjæset på et åndsliv, der allerede stod som en hidsig tyr afventende øjeblikket hvor lugen blev åbnet så den kunne tonse ind på skuepladsen. Så det er her, vi er nu. Ministeren er tyrefægteren? Hun skal passe på, at hun ikke bliver tromlet over ende af den prustende tyr. Jovist, de taktiske greb af en dreven politiker og hendes slæng rammer som vara-lanser i tyrens nakke, men som sådanne opildner de blot til yderligere modstand. Det er overfladiske markeringer, ikke dødeligt hjertestik.

Når ikke bare de kunststuderende organiserer sig, laver larm og taler ud, så skyldes det, at de kunstneriske uddannelser er et anliggende ikke blot for studerende og ansatte på de relevante uddannelsesinstitutioner; det er et anliggende for alle i dansk åndsliv, ja, for alle borgere med interesse i og glæde over kunsten og kulturen. Ikke blot fortidens, men også nutidens og fremtidens.

Kultur begynder med kunst. Kunst laves af kunstnere. Det er logik for logakker, men lad os gentage dét, som mange synes at have glemt. Kultur begynder med kunst. Kunst laves af kunstnere.

Man kan som nation vælge at investere i uddannelse af kunstnere. Man kan som nation vælge at oprette og drive eliteuddannelser for alle kunstarter. Man kan som nation vælge at sige at vi har råd til det.

Har vi råd til at lade være
For det er dét vi må tale om. Vil vi i Danmark tillade os at opretholde åndslivet? Vil vi være et kultiveret land? Vil vi have endnu bedre sygehusvæsen, endnu bedre infrastruktur, endnu bedre forsvar? Sker der ene på bekostning af det andet ... eller har vi råd til det altsammen?

Herfra hvor jeg sidder har jeg intet ondt at sige om det danske sygehusvæsen; om jeg i dén anledning skulle komme med en anke så er det en dyb bekymring over de galopperende medicinudgifter, som synes at være bestemt af en privat medicinalindustri og som konsekvens fører til afskedigelse af varme hænder (her så jeg gerne en norsk model hvor staten i mindre grad er underlagt medicinalindustriens prissætning af nødvendigheder).

Herfra hvor jeg sidder har jeg heller intet ondt at sige om den nationale infrastruktur; der er ingen huller i asfalten på vejen hvor jeg bor, der kører offentlige busser i nær afstand til min bopæl, skal jeg besøge familie i andre egne af landet er der motorveje og broer, og nogle skifter lyset når vejsidens belysning går i sort (det hele hænger meget godt sammen).

Herfra hvor jeg sidder er det meget svært at vurdere forsvarsbudgettet, men jeg er, selv som almindelig borger, bekymret over den aktuelle sag med indkøb af kampfly, for sagkyndige udtaler usikkerheder i beslutningsprocessen; desuden tror jeg mere på nyere tids kolde krigsførelse end gamle dages varme krigsførelse (hvorfor kan vi herhjemme ikke finde ud af at lave Public Diplomacy og arbejde langsigtet, intelligent og sofistikeret med 'blød magt' som defineret af politolog og professor ved Harvard University, Jospeh Nye?).

Danmark er de bedste, os kan ingen tæske
Tidligere i år, i en klumme for Altinget, skrev jeg: "Blød magt findes. Vi har masser af den. Vi ligger nærmest i top ti på globale ranglister. Blød magt handler ikke om overlegne muskler, våben og økonomi. Det handler om at være det, som andre ser op til og måske selv gerne ville være. Ingen trusler, ægte respekt. Blød magt siver. Den er ikke blød som sød vingummi, den er blød som i en følsomhed, der kravler under huden og lægger sig. Nogle mener, at man ikke kan tale og skrive om kunst, for gør man det, så er det som at tatovere sæbebobler. Den bløde magt skal man også passe på med at forgribe sig på, men man bør have fornemmelse og omsorg for den. Og ambitioner! Her er 'man' staten." (Blød magt er det nye bacon, den 30. januar 2017).

Og videre samme sted: "Ifølge konsulenthuset Portlands seneste rangliste over blød magt er Danmark det 13. stærkeste land i verden. Mediehuset Monocle giver Danmark en 10.-plads. På begge lister ligger vi over Rusland og Kina. Noget vi aldrig, aldrig kommer til når det gælder våben og økonomi. Så hvordan kan staten styrke, eller i det mindste fastholde, denne stærke position?"

Hvis vi anerkender relevansen af dette spørgsmål, bliver det næppe svært at blive enige om svaret. Svaret vil naturligvis være blandt andet gennem styrkelse af de elitære kunstuddannelser så vi også i årene der kommer har kunstnere, kunst og kultur.

Men mørk er november, og november det er nu. Dagen på slottet i går begyndte med fællessang, jævnfør sangbladet på billedet herunder. Det er sådan en dejlig melodi, har man først fået den på hjernen går man omkring og nynner.

Se eventuelt indlægget Så døde kunsten fra den 25. oktober 2017, som beskriver optakten til det ovenfor beskrevne arrangement, der fandt sted på Charlottenborg Slot i København den 4. november 2017 fra kl. 12-19. Programmet lød som følger:

"Det Kongelige Danske Kunstakademi inviterer alle til en markering af skiftet; fra en tid med brandslukning, til en tid hvor vi sammen skaber grundlaget for en fortsat fælles kamp for kunstens og kulturens vilkår. Ja tak til kollektiv reflektion! Nej tak til det såkaldte 'omprioriteringsbidrag' (2% årlige nedskæringer)! Ja tak til investering i uddannelse, kunst og kultur! Nej tak til centraliserings- og effektiviseringslogik! Ja tak til samarbejde på tværs af fagligheder! Kampen fortsætter!

Denne dag inviterer vi til: Fri samtale, koncerter, oplæsninger, filmvisninger, Åbning af 'Balkonbannerne' (R.I.P, RISE IN POWER, KÆMP FOR ALT HVAD DU HAR KÆRT, SORRY NOT SORRY mm.) på Charlottenborgs facade, ferniseringer og performances af nuværende og tidligere studererende fra de berørte institutioner (de kunstneriske uddannelser i Danmark).

Velkomst kl. 12:00, hvor der vil være kaffe, kage og varm hyldeblomstsaft. 
Omkring kl. 14:00 vil Apollo Bar servere varm suppe.

Koncertprogram ved studerende fra Det Rytmiske Musikkonservatorium, Det Klassiske Musikkonservatorium og Kunstakademiet i København

13:00 → Agt 
13:45 → Collider
15:15 → sæNk (trio)
16:00 → Mana Pool
16:45 → Jenny Gräf
18:00 → Zola og Jonathan Uranes
18:30 Afslutning

Film ved studerende fra Filmskolen 

14:15 – 'Fire Fem Seks Syv Otto' (21:47 minutter) credits: Loui Ladegaard, Louis Seeberg, Ida Lundø Madsen, Anders Ankerstjerne, William Andreas Wivel m.fl.
14:45 – 'Lille Danser' (30 minutter) instruktør: Nils Holst Jensen
15:30 – 'Iben, Snorre og Sneglen' (8 minutter)
15:30 – 'Lille ven og hvalen' Karla Holmback (animationsfilm) 

Dans og koreografi ved studerende fra Scenekunstskolen

13:30-14:00 → Danseperformance ved:
Juli Müllner, Amalie Bergstein Nielsen, Poala Gile, Sara Grotenfeld og Camilla Lind, elever fra Scenekunstskolen.

Skrift og tale

15:45 – Oplæg ved 'What is Education': 
Rasmus Bro Clemmensen, en af redaktørerne på den ny udgivne antologi 'What is Education' kommer og taler om de erfaringer, problemer og potentielle kampformer for uddannelser og uddannelsespolitik der præsenterer sig i samfundet lige nu, og som behandles i antologien, der også vil være tilgængelig for interesserede.
16:00-17:00 – Tesalon hos de studerende fra Forum (følg skiltene)

Oplæsninger ved studerende fra Forfatterskolen

16:20 - Jens Kæmpe, tidligere elev på Forfatterskolen
16:40 – Runi Weihe, nuværende elev på Forfatterskolen
17:00 – Isidora Cale, nuværende elev på Forfatterskolen
17:20 – Rasmus Dahl Teisen, nuværende elev på Forfatterskolen

Vi glæder os til at se jer! 

Kærlig hilsen 
De studerende

KÆMPE TAK TIL CAKI FOR PENGE, KÆMPE TAK TIL BKF FOR PENGE, KÆMPE TAK TIL APOLLO FOR MAD & DRIKKE KÆMPE TAK TIL EMMERYS FOR BRØD OG KAGE"


 

Se flere blogs



Profil

Line Rosenvinge

Line Rosenvinge

Kunsthistoriker
Tender Task
Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.