Hvad vi kan lære af SingularityU Summit

Annette Franck
BLOGS Af

Rystende at opleve, at beslutningstagere ser ’kattevideo’ fra Youtube i Operaen, mens de venter på viden om, hvordan vi leder enorme forandringer på etablerede arbejdspladser i en eksponentiel teknologiudvikling.

Stor begejstring i Børsens leder d. 24 okt.: ”Glem det offentlige og lær af SingularityU.”

Jeg er ikke enig i Thomas Bernt Henriksens opråb om, at vi kan glemme at lære nyt af offentligt finansieret uddannelse og forskning, fordi det system skal presses til fornyelse. Altså, at det er bare ikke der, udviklingen sker.

Brum brum …. Sker udviklingen mon på SingularityU, eller er læringen en helt anden?

Flot, men uforløst

Jeg lærte i noget alvorligt, da jeg deltog i eftermiddagsprogrammet på Dag 2 af Singularity Summit i Operaen. Høj stemning, og jeg beundrer de danske Singularity-repræsentanter for vilje og evne til at sætte en dagsorden og skabe samling om den. En god og vigtig indsats.

Men jeg er bekymret over, hvad jeg så. Fører SingularityU’s passion og evne til iscenesættelse os til at tro, at vi faktisk lærte noget? ”Flot, men uforløst”, skriver Niels Lunde i sin anmeldelse i Børsen d. 27 okt. Jeg er meget enig i hans beskrivelse: ”Man fik en forståelse af tempoet i udviklingen, men man skal finde retningen og svarene selv.”

Ja, og årsagen er, at SingularityU jo ikke producerer viden. I bedste fald præsenterer et forum som dette os for ny viden. F.eks. de få forskere der bevæger sig i et miljø som dette. Men de er alt for få, så hovedparten var peptalk, gode intentioner og personlige refleksioner over subjektive erfaringer. Ikke dokumenterbar viden, der kan anvendes af deltagere til at skabe retning og svar.

Men hvordan?

Programmets temaer var bl.a.  ’Exponential Leadership’ og ’Applying Exponential Thinking to Legacy Organizations’. Frygtindgydende temaer af enorm betydning, for vores ledelse er udfordret. Vi er elendige til at udvikle vores organisationer og skabe resultater i forandringsprocesser.

Der er tonsvis af saglig dokumentation for, at vi fejler med strategier, taber investeringer når virksomheder handles og ikke formår at udnytte ressourcer i de mange projekter, der iværksættes i alle organisationer. En tommelfingerregel er, at organisationer anvender en tredjedel af sine ressourcer på udviklingsaktiviteter og mister op til 70% af investeringen.

Vi er simpelthen ikke gode nok til ledelse af udvikling. Vi ved ikke hvordan, for vores modeller, værktøjer og beslutningsprocesser afspejler ikke kompleksiteten i hverken organisationen eller omgivelserne. Læg dertil, at udviklingshastighed fremover vil gå fra at være lineær til eksponentiel pga. teknologisk udvikling. Vi kommer desperat til at søge efter hvordan vi leder under de forhold. Der er enorme værdier på spil, hvis ikke vores gamle ’legacy’ organisationer skal blive værdiløse.

Halløj i Operaen

Svaret på ’Hvordan’ blev indledningsvist rejst på SingularityU Summit, men herefter stod det tydeligt, at ingen vidste, hvor vi skulle søge. Det er ’halløj i Operaen’, når man kan få tusind betalende beslutningstagere til at se kattevideo fra YouTube om en kat, der truer en løve bag et trådhegn (Not shitting you!). Budskabet var ’Go out and be exponentiel’. Suppleret med opfordringer til at ’Do Good’ and ’Be Good’ i en verden med eksponentielle muligheder, der ikke blev nærmere defineret. Jeg var rystet.

Læringen er tydeligvis, at svaret på ’hvordan’ ikke findes hos kommercielle kursus- og eventvirksomheder som SingularityU. Vi har brug for forskningsbaserede vidensudviklere. Derfor skal vi netop ikke ’glemme det offentlige’, men kræve at få noget igen fra den 6.5% af BNP, vi bruger på uddannelse og forskning.

Plads på scenen

Vi står i komplekse problemstillinger, som vi  bl.a. med SingularityU’s indsats er blevet opmærksomme på. Tak for det, for det er stor anerkendelse værd. Også her fejler vores forskningsbaserede institutioner. Men svaret findes tydeligvis ikke hos budbringeren, knapt nok en præcis formulering af udfordringen at dømme efter oplevelsen i Operaen.

Vi får desperat brug for viden om, hvordan vi leder ’legacy organisationer’, altså vores etablerede arbejdspladser. I dag har vi åbenbart råd til at miste 70% af vores investeringer i udviklingsaktiviteter. Vi vælger at se bort fra, at folk mistrives i KPI-tyrani, mens de lukker ørerne for massiv corporate communication propaganda fra toppen. Den går altså ikke i en fremtid med eksponentiel udviklingshastighed.

Når der er så enorm plads til virksomheder som SingularityU, ’management guruer’ og modetrends indenfor ledelse, er det fordi scenen er ledig. I bogstaveligste forstand! Stort set ingen forskere træder ind på scenen i Operaen og deler forskningsbaseret viden om beslutningsprocesser, organisatorisk læring, videnudvikling, digitalisering, etc.

Den viden, der skal til, for at vi kan skabe samarbejde i kloge organisationer fremfor at strande i antikverede hierarkier ledet med centraliseret strategiudvikling og primitiv resultatstyring i vores ’legacy organisationer’.

Derfor skal vi stille krav om, at vores enorme offentlige investering i viden bliver stillet til rådighed og omsat til svar. Der er tydeligvis plads på scenen!


 

Se flere blogs



Profil

Annette Franck

Annette Franck

Ekspert i forandringskommunikation. Stifter af Corporate Voice
www.corporate-voice.dk

Annette Franck blogger om, hvordan vi samarbejder produktivt på vores arbejdspladser, når hverdagen konstant udfordres af komplekse forandringer. Resultater og trivsel hænger sammen, men rækkefølgen er afgørende: Når vi samarbejder om at skabe resultater, så trives vi.

Med 20 års erfaring i ledelse, forretningsudvikling og Human Ressource er Annette specialist i forandringskommunikation og forfatter til bogen "Modarbejder eller medarbejder - Forandringskommunikation skaber samarbejde". Hun rådgiver om udvikling og implementering af forandringer på arbejdspladser. Hendes baggrund er cand.phil. i voksenpædagogik, MBA og master i journalistik.