Fra andelshaver til andels-slaver

Erik Høgh-Sørensen

Først nu er regningen for finanskrisens giftige swap-lån ved at blive placeret. Nykredit håber at få landets andelshavere til at betale prisen.

Hen over sommeren kunne dagbladet Børsen fortælle om boliginvestorers genfundne begejstring for udlejningsejendomme og især gældsatte andelsboliger.

Bag kulissen ser det ud til, at det investeringsglade folkefærd forventer sig en hjælpende hånd fra nye regler, som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er i færd med at forhandle på plads i Folketinget.

Omvendt frygtes det blandt nogle andelshavere, at beboerne i tidligere andelsforeninger med vil ende med at betale omtrent det samme i husleje, som de tidligere betalte i boligafgift. Samtidig går de, i jargonen, fra at være andelshaver til at være andels-slaver.

Nykredit bestrider, at dette er hensigten.

Nederst kan du læse virksomhedens svar til indholdet i dette blogindlæg.

Kon-kursskifte

Længe har Nykredit talt til politikere og journalister om det forargelige i, at andelsboligforeninger overhovedet kunne finde på at overveje en konkurs.

Men nu har Nykredit så selv foreslået flere andelsboligforeninger, at de bare skal gå konkurs. Det er bedst for dem selv, lyder argumentet. Det har blandt andet den attraktive andelsboligforening Thyra Danebod på Frederiksberg fået at vide.

Tilsyneladende satses der på, at de nye regler gør det muligt at inddrive en højere husleje bagefter. Der tales om, at investorerne kan betale helt op til 80 procent mere for udlejnings-ejendommene.

Faktisk er Nykredit begyndt at tjene penge på den slags handler. Selskabet har leveret sit bedste kvartalsregnskab nogensinde og fik i den forbindelse et løft i milliardklassen fra to store konkurser blandt andelsboligselskaber.

Nye tider

Forhistorien er, at Nykredit har måttet hensætte store milliardbeløb for at polstre sig mod den gamle trussel fra egne giftige swap-lån. Disse gældsposter minder om de amerikanske subprime lån, der var med til at udløse finanskrisen.

Her kan Nykredit altså løse to problemer på en gang. Dels fjerne en risiko, der skæmmer Nykredits kreditværdighed. Dels få lagt de kritiserede lån bag sig.

Alt sammen på andres regning.

Berører mange

Problemet ser ud til at omfatte forbavsende mange andelsboligforeninger landet over.

Blandt journalister, andelshavere og spekulanter har der længe cirkuleret lister over de mest udsatte andelsforeninger. Typisk 20-30 adresser, ofte i hovedstaden, og i reglen store foreninger der blev stiftet omkring 2007.

Men tal fra Boligministeriet viser, at op mod 1.000 andelsboligforeninger over hele landet er behæftet med giftige swap-lån.

Mange er i dag insolvente, og mange har endnu ikke helt erkendt deres vanskelige situation.

Andelshaver til andels-slaver

I bedste fald får andelshaverne snart en endelig afklaring på deres situation.

Men de kan blive straffet dobbelt: Først mister de det, de har investeret i lejligheden. Dernæst kan mange blive nødt til at blive boende trods den høje husleje, simpelthen fordi de ikke har råd til at flytte.

I nogle af de ramte andelsforeninger beskrives udviklingen sådan:

Fra andelshaver til andels-slaver.

--- --- --- ---

Nykredit har haft mulighed for at kommentere indholdet i dette blogindlæg inden offentliggørelsen:

Nykredit har haft anledning til at gennemlæse Erik Høgh-Sørensens indlæg. Vi finder en række af de forhold, der omtales oven for, misvisende. Det drejer sig særligt om, at det fremgår, at Nykredit skulle have tjent penge på afvikling af andelsboligforeninger. Dette er ikke korrekt. Nykredit har oplevet betydelige tab i forbindelse med, at en række andelsboligforeninger desværre er gået konkurs eller opløst. Derfor har vi en stærk interesse i at finde fælles løsninger, såfremt en andelsboligforening måtte få udfordringer. Og det lykkes heldigvis i langt de fleste tilfælde.

Det fremgår desuden af kommentaren, at investorerne – køberne af de konkursramte andelsforeninger – skulle være villige til at betale en højere pris på baggrund af nogle anbefalinger, en arbejdsgruppe under Erhvervsministeriet har fremlagt, men som man politisk endnu ikke har forholdt sig til. Det billede kan Nykredit ikke genkende. Vi har ingen eksempler på, at potentielle købere af konkursramte andelsforeninger er villige til at betale en højere pris med henvisning til de endnu ikke vedtagne regler på området. Vi hæfter os også ved, at forfatteren til denne kommentar heller ikke giver nogle konkrete eksempler på den påstand, han fremfører.


 

Se flere blogs



Profil

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen

Erik Høgh-Sørensen er partner i Analyseenheden 4V med speciale i markedsanalyse, eksportstrategi og kommunikation. Han har tidligere været kommunikationschef i en Mærsk-division og EU-korrespondent for Ritzau i Bruxelles.

Erik er medlem af DF, men holdningerne i denne blog er helt og holdent hans egne, ikke nødvendigvis partiets.

Erik er endvidere foredragsholder og forfatter, senest til bogen "Mod Vinden. Danmarks plads i Europa" (Nyt Nordisk, 2014).