Derfor er deleøkonomien så afgørende for fremtidens arbejdsmarked

Steffen Hedebrandt

Så kom det. Det længe ventede udspil fra regeringen om, hvordan Danmark ønsker at forholde sig til, og vil hjælpe, deleøkonomien fremover. For brugerne er sagen klar, deleøkonomi er nemt og billigt. Fagbevægelsen er skeptisk og minder os om ikke at glemme den danske model. Arbejdsgiverne tøver med at mene noget. Vi kalder det deleøkonomi, men det er faktisk et slag om fremtidens danske arbejdsmarked.

Skærmbillede 2017-10-10 kl. 10.58.36.png

Deleøkonomi i Danmark

Deleøkonomi. Begrebet er efterhånden udmattet af lang tids sproglig inflation og deflation. For tech-hipsterne er det passé at tale om. Det er bare sådan, mange forretninger bygges i dag. Politikerne og interesseorganisationerne virker ud af til som om de med en vis skepsis accepterer at deleøkonomi er comme il faut. Almenheden har kun ridset i overfladen. Uber, AirBnb og så videre. For lovgiverne er banen kun lige blevet kridtet op. Deres arbejde er knap startet.

I forbindelse med mandagens præsentation blev rapporten Deleøkonomien i Danmark også præsenteret. Den søger at kortlægge deleøkonomiens og dets virksomheders udbredelse i Danmark.

Min erfaring er desværre, at mange af de deleøkonomiske virksomheder (og særligt de udenlandske) er lukkede omkring deres data, hvorfor jeg vil mene, vi skal tage rapporten med et gran salt.

Derudover, så afgøres en sådan kortlægning af, hvilke virksomheder man definerer som deleøkonomiske. Eksempelvis er UBER, som de fleste forstår som deleøkonomisk virksomhed, ikke talt med i den præsenterede kortlægning. Omvendt er den danske deleøkonomiske darling, GoMore, anvendt som case-eksempel igen og igen.

Når det er sagt, så er denne rapport om deleøkonomi i Danmark noget af det mest gennemarbejdede og veldokumenterede, jeg har set indtil nu.

Lad os derfor nappe et par af de mest interessante statistikker, grafer og modeller (selv tak, så behøver du ikke læse rapporten igennem):

Rapporten hævder, at 19% af den danske befolkning er involveret i deleøkonomi.

Skærmbillede 2017-10-10 kl. 11.16.34.png

Danskerne er mindre deleøkonomisk aktive end andre europæere.

Skærmbillede 2017-10-10 kl. 11.18.27.png

Den største andel af de aktive brugere i deleøkonomien er mellem 25 år og 34 år, har en kort videregående uddannelse og er fra hovedstadsområdet. Over halvdelen har fast arbejde, og lidt under halvdelen er i parforhold og har børn, jf. figur 5.

Skærmbillede 2017-10-10 kl. 11.21.22.png

Lethed, flere valgmuligheder og - vigtigst - pengebesparelser er blandt brugerens vigtigste argumenter for brugen af platformene.

Skærmbillede 2017-10-10 kl. 11.28.17.png

Den danske model og Deleøkonomi

Så langt, så godt. Danskerne holder af de fleste deleøkonomiske platforme. De er nemme at bruge og man sparer penge. Problemet er bare, at det knager i den (smukke) danske model. Den blev designet længe før, der var noget der hed internet og digitalisering.

Centralt er spørgsmålet: Hvornår er man arbejdsgiver, og hvornår er man blot en platform?

Det er et spørgsmål, som har vidtrækkende konsekvenser at svare på. Man risikerer let at få skabt en trojansk hest til et uønsket fremtidigt arbejdsmarked.

Regeringen forsøgte sig forsigtigt med dette svar på spørgsmålet om, hvornår en platform er arbejdsgiver.

Netop dette spørgsmål presser UBER ud af en lang række byer. Senest London, København og Oslo. For med UBER defineret som arbejdsgiver kommer en række forpligtelser, som UBERs forretningsmodel ikke nødvendigvis er bygget til at bære.

Jeg sympatiserer (og lider) med alle de efterladte UBER brugere i København, men som med alle forelskelser (og min var stor), så kommer der også den ædruelige hverdag. Nu skal livet hænge sammen og regningerne skal betales. For chaufførerne, er det jo smart nok, at der er taget hånd om ting som forsikring, skattebetaling og pension. På dette område er jeg enig med Lizette Risgaards udlægning fra Jyllands Posten: “En ordentlig version af platformøkonomien kræver, at der er styr på skatteindbetalinger og forsikringer.”

Der hvor jeg gerne vil stille spørgsmål, er, hvorfor er der et behov for definere platformene som arbejdsgivere? Kan fagbevægelsen ikke markedsføre sig overfor de individuelle arbejdstagere på platformene? Hvorfor skal det tvinges igennem?

Det nye magtforhold mellem ansat og arbejdsgiver

Kald mig ung og historieløs, men jeg tror på, at danskere i dag er væsentlig bedre oplyst, og kan derfor i langt højere grad tage vare på sig selv end dengang i det forrige århundrede, hvor der rent faktisk var daglejere og funktionspromiller til.

Opfører arbejdsgivere sig ikke ordentligt, så er den offentlige gabestok eller det næste job, kun et par klik på en mobiltelefon væk. Der er en væsentlig ændring i magtforholdet mellem arbejdsgiver og ansatte.

Og hvis en platform er en arbejdsgiver, hvorfor har fagforeningerne ikke stået nede i supermarkedsindgange i årtier, og vejledt alle der har afrevet et nummer på rengøringshjælp? Ja, hvorfor har man ikke bedt om at få udleveret overvågningskameraet for at se, hvem der dog har sat denne reklame for uorganiseret arbejdskraft op?

Hvem tager ansvaret for det fremtidige arbejdsmarked?

Når det er sagt, så er det nemt at pege fingre af dem som stiller sig frem, tager ansvar og mener noget om vores samfunds fremtid. Jeg ved, at fagbevægelsen allerede har haft fokus på deleøkonomiens påvirkning af Danmark i mange år. Det er stærkt og fremsynet.

Omvendt er der bemærkelsesværdigt stille fra arbejdsgiversiden. Der skal to til tango, og det gælder særligt, når snakken falder på den danske model.

Regeringen har i hvert fald med denne nye side, https://deleoekonomien.dk/, budt op til dans. Så er det op til parterne, om de fortsat vil have den danske model til at spille en rolle for fremtidens arbejdsmarked.


 

Se flere blogs



Profil

Steffen Hedebrandt

Steffen Hedebrandt

Steffen Hedebrandt blogger om iværksætteri – især den slags, der handler om digitale løsninger. Han ser de muligheder, andre overser, hver gang en branche vendes på hovedet af nye idéer og teknologier.

Som cand.merc. med iværksættererfaring er Steffen Hedebrandt nu marketingdirektør hos Airtame, der har udviklet en wireless HDMI-løsning til virksomheder. Han er desuden tidligere nordisk direktør hos Upwork.com, verdens største platform for freelancere.