Transportterror kalder på langt mere end beton

Knud Erik Andersen

Transport er i disse år både mål for og middel til terror mod tilfældige mennesker. Fremtidens transportmidler fyldes derudover med avanceret teknologi, som terrorrister kan misbruge. Der tegner sig et ganske skræmmende scenarie. Men ingen har tilsyneladende det overgribende ansvar for systematisk at udvikle modforholdsregler.

 

Terrorsikring af Strøget i København ved indgangen fra Rådhuspladsen. Eget foto.


For nylig var jeg til en stor trafikkonference med over hundrede oplægsholdere. På programmet var der analyser og vurderinger af trafikfaglige emner, som primært offentlige myndigheder havde efterspurgt. Konferencens temaer kunne således opfattes som en grov indikator for, hvad den offentlige sektor aktuelt efterspørger af ny viden. Blandt indlæggene var også perspektiver af den teknologiske udvikling – f.eks. i form af selvkørende biler. Men det slog mig, at på trods af en eskalerende udvikling i transportrelateret terror, så var der ingen foredrag om, hvad vi som samfund stiller op for systematisk at imødegå denne udvikling. Ingen har tilsyneladende bestilt analyser eller forskning om emnet.

Bilhackere snart på spil
Vi har endnu ikke egentlig selvkørende biler på vore veje forstået som såkaldte niveau 5-biler, hvilket vil sige fuldt automatiserede biler. Vi er kun på niveau ca. 2,5. De fuldtud selvkørende biler er altså ikke lige om hjørnet, men ikke desto mindre kæmper bilfabrikkerne benhårdt om at komme først med det nyeste inden for automatisering. Nye biler bliver derfor spækket med ny teknologi, der løbende skal kunne opdateres via nettet, og bilerne skal i fremtiden helt automatisk kunne advare hinanden om trafikkøer, trafikulykker mv.

Og der har vi så balladen, for bilens digitale opkobling er nemlig også indgangen til, at lyssky hackere kan overtage kontrollen. Diskussionen om de selvkørende biler har hidtil mest gået på deres trafikale betydning men også håndtering af etiske dilemmaer, når bilerne skal programmeres til, hvordan den skal reagere, når et trafikuheld er uundgåeligt. Men udenlandske forskere er nok mere bekymrede over, at hackere kan risikere at skaffe sig adgang til at kontrollere bilernes centrale styringsfunktioner. Den slags hacking kan bruges til al slags kriminalitet som f. eks. transport af ulovlige stoffer, bilbomber uden en aktiv fører og endda mord kamufleret som trafikulykke.

Droner uden færdselspoliti
Aktuelt kører der netop nu en retssag, hvor en mand er fængslet for her i landet at opkøbe avanceret teknisk droneudstyr med henblik på levering af udstyret til Islamisk Stat. Droner har og vil fremover få stor og positiv betydning for samfundet, men de kan desværre også forvolde død og ødelæggelse i de forkertes hænder. Under en fodboldkamp mellem Serbien og Albanien tilbage i 2014 kom en drone flyvende ind over et stadion i Beograd med det albanske flag hængende ned fra dronen. Det var en ren politisk demonstration. Men hvad nu, hvis det ikke havde været et flag men en ladning farlig gift, sprængstof eller lignende? I fremtiden behøver terrorrister ikke selv at være til stede på gerningsstedet. De kan sidde med en cola, en PC og et joystik og lade en drone udføre ugerningen. Et dansk firma er for nylig gået i samarbejde med amerikanske Lockheed Martin om at udvikle droner til at bekæmpe droner. Men hvor er det offentlige Danmark i hele dette spil?

Brosten
Fra vore motorvejsbroer har vi desværre oplevet såvel mord som adskillige mordforsøg ved nedkastning af sten. Den grundliggende misere skyldes hverken broerne, motorvejene eller bilerne men derimod mangel på respekt for andres liv og førlighed hos visse personer. Som samfund har vi selv et stort ansvar for, at det er kommet dertil, og kun på lang sigt kan større fokus på normer, værdier og samfundssind muligvis give effekt. Men på kort sigt burde vi ikke stå underligt opgivende og tomhændet. Hvorfor er der ikke iværksat en større analyse eller forskningsindsats af, hvad der evt. kunne gøres? Det kan meget vel være, at løsningerne ikke står i kø, men i det mindste bør vi forholde os til mulige modforholdsregler.

Hvor er forsvaret af civilbefolkningen?
Når Københavns Kommune sætter betonklodser op på Strøget, er det nok mest for at kunne demonstrere, at man har gjort, hvad man kunne, den dag en religiøst formørket idiot alligevel forsøger sig. Men måske der var andre eller supplerende tiltag, der kunne øge sikkerheden, hvis opgaven blev tænkt mere bredt igennem. Men ude i kommunerne må de tekniske forvaltninger altså indtil videre hver især agere civilforsvar.

 Der er tydeligvis ingen operativ myndighed, der har påtaget sig det overordnede ansvar, når det gælder forebyggelse af transportrelateret terror. Årsagen er formentlig traditionel opgavefordeling og dertilhørende organisationsstruktur. Men fremtidens opgaver går på tværs af veletablerede gamle skel mellem faggrupper, institutioner mv. - og for den sags skyld også på tværs af Folketingets udvalgsstruktur. Opgaven falder mellem alt for mange stole. Hvem samler op?


 

Se flere blogs



Profil

Knud Erik Andersen

Knud Erik Andersen

civilingeniør, selvstændig rådgiver
Knud Erik Andersen deler her på bloggen sin indsigt i Femernforbindelsen, Storebæltsbroen og andre varme transportpolitiske kartofler, når han skriver om trafik og infrastruktur.

Han er forfatter til "The Fehmarn Belt fixed link - made in Denmark", og arbejder med vurdering af trafik, infrastruktur og trafikpolitiske virkemidler. Han har i særlig grad arbejdet med de store faste forbindelser.

Knud Erik Andersen har arbejdet i Vejdirektoratet i en lang årrække, bl.a. som vej- og trafikchef (2002-10), han har været chefrådgiver i trafikplanlægningsfirmaet Tetraplan, og så er han fhv. formand for Transportøkonomisk Forening.