Hvad rager Poul Madsens løn dog mig, og Lars Løkke?

Kim Ege Møller
BLOGS Af

Der er gået totalt selvsving i debatten om mediestøtte og chefredaktør-lønninger. Nu vil et flertal i folketinget kræve indsigt i chefredaktørernes løn. Så kan man vel egentlig ligeså godt nationalisere medierne.

Det var tilsyneladende en twitter debat mellem statsministeren og Ekstra Bladets chefredaktør, der startede debatten. Statsministeren mente, at fordi Ekstra Bladet, ligesom langt de fleste andre danske dagblade, modtager statsstøtte og er fritaget for at betale moms, så bør Poul Madsen være forpligtet til at offentliggøre sin lønseddel.

Statsministeren – og et flertal i folketinget mener altså, at fordi man er en virksomhed, der modtager offentlig støtte, så har folketinget ret til at stille krav, der går langt ind i driften af virksomhederne. Og skal det give mening, skal man naturligvis stille de samme krav til alle andre virksomheder, der modtager statsstøtte, får moms eller skattefritagelse, eller på anden måde bliver særligt begunstiget. Og man må gå ud fra at åbenheden ikke bare må omfatte chefredaktører, men også direktører og bestyrelser. Skal der være bare en smule rimelighed i det krav, må det også gælde alle andre virksomheder der modtager statsstøtte, får moms eller skattefritagelse, eller på anden måde er særligt begunstiget af staten. Dertil kommer virksomheder, der har en leverance til staten. Skal det være rimeligt vil vi på den måde få adgang til VIRKELIGT mange menneskers lønsedler.

Umuligt at sige nejtak til millioner

'Men medierne kan jo bare sige nejtak til mediestøtten, og dermed slippe for at offentliggøre lønsedlerne', vil nogen måske indvende. Problemet er bare, at staten med mediestøtten så giver alle de støttede medier en så enorm konkurrencefordel, så det i praksis bliver uendeligt svært at overleve for det medie, der vælger at sige nej.


Og så er vi tilbage ved det centrale: Hvorfor er det overhovedet interessant, hvad Poul Madsen, Anders Krab-Johansen, eller Stig Ørskov tjener? Skal man tro Venstres Britt Bager, skyldes interessen, at hvis et medie får 17 mio. i statsstøtte og bruger 5,5 mio. kroner i løn til chefredaktøren, så vil man have mulighed for at gribe ind. Folketinget mener altså, at statsstøtten giver folketinget en helt særlig ret til at blande sig i, hvordan løndannelsen er blandt chefer og direktører i private virksomheder. Det er faktisk ret vildt. I Danmark er der forholdsvist få medier, der kæmper hårdt om de dygtigste chefer. Den konkurrence bliver lige pludselig sat ud af kraft, hvis folketinget mener, de skal diktere, hvad lønniveauet skal være i de danske virksomheder.

Masser af kontrol med mediestøtten

Man kan måske få det indtryk, at mediestøtten er en slags gavebod, hvor medierne kan fylde en trillebøre med nogle gode millioner fra statskassen. Sådan er det heldigvis ikke. Lad os tage et tilfældigt eksempel: Inden Ekstra Bladet i 2017 kunne få tildelt 17.500.000 kr. i mediestøtte, har de indsendt et ton af oplysninger til medienævnet. Faktisk har de blandt andet oplyst lønningerne for chefredaktører, redaktører og redaktionelle medarbejdere. På den måde har Medienævnet – og dermed kulturministeriet og staten, sikret sig, at mediestøtten ikke ryger direkte i chefredaktørens bonus. Forskellen er selvfølgelig, at de oplysninger medierne har indsendt til kulturministeriet ikke er offentligt tilgængelige. Det er det statsministeren og en række folketingsmedlemmer ønsker.

Og igen må man tænke; hvorfor? Den tidligere DR-journalist Reimar Bo Christensen har indledt en kampagne med titlen: 'hvad tjener du selv, hr chefredaktør' på Facebook, hvor han kræver at chefredaktørerne fortæller hvad de får i løn. Argumentet er vistnok, at fordi medierne kræver åbenhed om andre offentligt lønnede danskeres løn, så kan offentligheden også kræve indsigt i chefredaktørernes løn. Vi er altså ude i en blanding af noget gengæld og nysgerrighed – nogenlunde samme argument som Ekstra Bladet bruger i deres evindelige afsløringer af cheflønninger. Og stadig er det mig en gåde, hvorfor det er interessant for nogen, hvad den enkelte chefredaktør, direktør og bestyrelsesformand tjener.

En del af sagen stammer tilbage fra DR's pinlige håndtering af en personalesag, der endte med ansættelsen af en 'mangfoldighedskonsulent', til en vanvittig løn. Den sag førte så til en forkvaklet debat om generaldirektørens løn. Men bare fordi DR's direktion fuldstændigt fejler i såvel håndtering som kommunikation, betyder det vel ikke, at vi pludselig skal indføre helt absurde nysgerrigheds-regler for alle de virksomheder, der modtager statstilskud, eller på anden måde er statsligt subsidieret.


For hvad rager Poul Madsens løn dog mig? 


 

Se flere blogs



Profil

Kim Ege Møller

Kim Ege Møller

Kim Ege Møller er chefrådgiver i MSLGROUP, og har mere end 15 års erfaring med journalistik, strategisk kommunikation og PR.

Hvordan kommunikerer man om nyheder, forandringer, disruption og kriser? Kim Ege Møller skriver om kommunikation i erhvervslivet, om strategier, håndtering og konsekvenser.

Kim Ege Møller, er 44 år, uddannet journalist og har gennem de sidste 20 år været kommunikationschef i en række større danske og internationale virksomheder, og er i dag chefrådgiver i kommunikations og lobby-virksomheden MSLGROUP.

www.mslgroup.com