Hvor vil DF og S skaffe hænder og hoveder til opsvinget?

Hvor vil DF og S skaffe hænder og hoveder til opsvinget?
Lisbet Røge Jensen

"Jeres forskellige udspil øger arbejdsudbuddet med 7600 personer - det er ikke særligt meget"

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) fik mange spørgsmål skåret over den læst, da han mødte pressen til en status på dansk økonomi i dag, torsdag. Ammitzbøll svarede drillende tilbage, at ønsker man endnu flere hoveder og hænder, kunne man jo sænke topskatten og hæve pensionsalderen. Det batter, men har ingen gang i de udspil, regeringen har præsenteret i løbet af ugen, for det er kun et mindretal i Folketinget, der vil tage det ansvar. Og så lagde han ansigtet i rette folder:

"Det her, det er jo alvor," sagde han. Altså det med at øge arbejdsudbuddet tilstrækkeligt.

For hvad er det, vi står over for? Hvad er det med arbejdsudbuddet, hvorfor er det så vigtigt, og hvad er der på spil? Da finansminister Kristian Jensen (V) tidligere på dagen fremlagde finansloven for 2018, udtrykte han det sådan her:

"Vi skal da ikke komme ud af lavkonjunkturen for straks at falde ned i den igen!"

Dansk økonomi har det godt - tallene fra Danmarks Statistik viser vækst på 2,6 pct. Vi er ude af den lavvækst, der har plaget os årevis - også mange flere år end andre lande har været om at komme på benene efter 2008. Vi risikerer at dykke ned i en ny økonomisk krise, hvis skattereformen og finansloven sammensættes forkert - de skal laves, så mange flere af os vil sælge vores arbejdskraft til de private virksomheder, der har godt travlt.

Derfor foreslår regeringen, at sænke skatten der, hvor det får folk til at flytte sig fra overførselsindkomst til arbejde og der, hvor det får folk til at arbejde mere end de allerede gør. Derfor skal der ikke sendes for mange penge ud i den offentlige sektor (til "velfærd"), fordi det suger saft og kraft ud af den private sektor. Risikoen er en overophedning, en ny krise. Ellers tak, siger den borgerlige regering. Men den siger det kun med 7600 i arbejdsudbud og med en vækst i det offentlige på 0,5 pct. - fordi den ikke kan samle flertal til andet, lyder det. Og det er vel at mærke før forhandlingerne. Det kan ende værre, når DF får sin vilje.

Der har været markant fokus på ulighed og flere penge til offentlig velfærd ved denne uges tour de force i regeringsudspil.

Ved tirsdagens pressemødet om skattereformen var journalisterne overdrevent optaget af ulighedsspørgsmålet - også ved dagens finanslovspressemøde henviste en journalist til alle de Lamborghinier, de rige nu skal ud at købe. (Finansministeren noterede, at han ønsker sig mange Lamborghinisalg, for de skæpper så godt i statskassen).

Oppositionspartierne var hurtigt ude med milimeterdemokratisk efterregning af, om de rige eller ikke-så-rige får mest - en direkte langemand til regeringens forsøg på at gøre skattereformen til de lavest lønnedes reform, livligt illustreret af grafikker med rådighedsbeløbsberegninger i flere afskygninger i reformpjecen.

HK's formand Per Tønnesen sagde "Nej tak til krummer fra de riges bord" og vinkede på vegne af sine medlemmer lykkeligt farvel til en skattelettelse på 5000 kr. Giv os mere kræftbehandling og børnepasning, sagde han, og med det mente han naturligvis: Send flere penge til det offentlige.

Den uforholdsmæssigt store betagelse af offentlig velfærd og ulighed holder nok ved, men med spørgsmålene til arbejdsudbuddet på de 7600 ser vi nu, at politikere bliver holdt ansvarlige for noget, der faktisk er vigtigt.

Tillader politikerne ikke det private erhvervsliv og borgerne den frihed, det kræver, at holde økonomien sund, så må politikerne stå til ansvar. Ammitzbøll har ret i, at det er alvor, det her - for både regeringen og danskerne.

Men det er også en alvorlig sag for Dansk Folkeparti og resten af Folketinget, som spænder ben. Måske er det politisk drilleri, fordi man ikke ønsker den borgerlige regering sejre. Måske er det opportunisme, fordi man satser på selv at bestikke vælgere med løfter om velfærd.

Spørgsmålet, DF og resten Folketinget bør svare på, lyder:

Hvorfor hjælper I ikke med at skaffe flere hænder og hoveder, så vi danskere fortsat kan nyde godt af en sundere økonomi?


 

Se flere blogs



Profil

Lisbet Røge Jensen

Lisbet Røge Jensen

redaktør og lederskribent, Børsen
På denne blog holdes kapitalismens fane højt. Kig her efter de små ting, der tegner de store liberale linjer i samfundet, og kig efter godt og dårligt nyt om frie markeder, frie mennesker og personligt ansvar.

Lisbet Røge Jensen støber kugler i Børsens holdningsmæssige hovedsæde, debatredaktionen, og er redaktør på avisens hyldest til dem, der tør noget og gør noget - bogen "De handlende" - som Børsen udgav i april 2017. Hun er i tidernes morgen uddannet realkreditrådgiver og siden hen cand.merc. fra CBS.