Trump bidrager til finansiel nervøsitet

Henrik Franck
BLOGS Af

Fra at skabe store forhåbninger er USA's uforudsigelige præsident Donald Trump nu nærmere en faktor, der skaber nervøsitet på de finansielle markeder.

Tilliden til, at USA's præsident Donald Trump får held med at gennemføre en storstilet skattereform og ditto investeringer i infrastruktur, daler efterhånden uge for uge med et væld af mystiske og usammenhængende udtalelser fra manden i verdens mest magtfulde embede.

Mange – ikke mindst europæere – har fra begyndelsen haft et særdeles kritisk øje til Trump, men de finansielle markeder havde trods hans specielle facon begrundede håb om, at han med et overraskende republikansk flertal i ryggen i Kongressen ville få held til at skubbe gang i de reformer, som i den grad er tiltrængt i det amerikanske samfund.

USA's udvikling har stået i stampe

Man skal ikke tage af fejl af USA. Det er ikke så velfungerende et land i forhold til, hvad vi er vant til i Europa, og det er alment accepteret i USA. Verdens største økonomi har udviklingsmæssigt stået i stampe i lang tid, og reformbehovet er entydigt: uddannelsessystemet halter, skattesystemet halter, og det samme gælder på lange stræk infrastrukturen.

Det fik mange – herunder Formuepleje – til at vurdere, at Trump faktisk kunne være katalysatoren, der ville sætte skub i det. Ikke fordi vi finder ham specielt sympatisk, men fordi han udtrykte viljen og havde et republikansk flertal bag sig til at gennemføre planerne.

Umiddelbart efter præsidentvalget i november udtrykte han faktisk også forsonlighed over for sine politiske modstandere, og han lignede en kort overgang en statsmand, men det ser man ikke meget af længere. Derfor er han gået over til at være en risikofaktor frem for det modsatte.

Forhåbningerne er med andre ord slet ikke blevet indfriet. Man har endnu ikke kunnet samlet flertal for en reform, og Donald Trump fra The Grand Old Party er indtil videre ikke blevet den store skattereformator, der gav amerikanerne flere penge mellem hænderne.

Trumps popularitet på retur

Efter præsidentvalget var mange ellers positive med udsigten til en skattereform og infrastrukturinvesteringer, som en kongres med republikansk flertal kunne sætte sig igennem med. Men det er glemt nu, hvor den største gevinst er, at Trump ikke kan samle flertal til at begå alt for mange ulykker.

Selv blandt partifællerne i Kongressen, er opbakningen væk, og han scorer ekstremt lavt i popularitetsmålingerne. Det er bekymrende med en præsident, der hverken har opbakning i Kongressen, i sin befolkning eller i sit eget hvide hus. Det forringer hans muligheder for at få noget gennemført.

Samtidig er der langt ind i Trumps egne rækker stigende betænkelighed ved, om han med sin impulsivitet overhovedet er i stand til at bestride embedet, hvor man som bekendt har direkte adgang til koderne til USA's atomvåben. Bl.a. James Clapper, tidligere chef for de amerikanske efterretningstjenester, har sået tvivl om, hvorvidt Trump er i stand til at varetage rollen som USA's præsident bl.a. med henvisning til atomkoderne.

Desuden er der undersøgelser i gang om, hvorvidt Donald Trump bør stilles for en rigsretssag med afsæt i hans påståede russiske forbindelser. Det er ikke hverdagskost, at en amerikansk præsident har en truende rigsretssag hængende over sig. At man seriøst undersøger, om USA's mest magtfulde mand skal for en rigsret, skaber i sig selv nervøsitet, og man kan ikke med 100 procents sikkerhed afvise det som hypotetisk, at det sker.

Præsident Trump har primært sig selv at takke for, at det er gået, som det er gået med sine næsten daglige skøre udtalelser, som ikke bare kan verfes væk med påstande om, at det er medierne, der manipulerer. Han er på mange måder blevet en vittighed – samtidig med at han stadig har magt til at skabe usikkerhed med sine udtalelser.

En mindre skattereform er i spil

Når alt det er sagt, er det alligevel en postgang for tidligt at udelukke, at der bliver gennemført en skattereform. Donald Trump og Republikanerne er næsten nødt til at lykkes med en eller anden form for skattereform, men den bliver næppe så offensiv og vidtgående som først planlagt.

Der skal trods alt ske et eller andet op til næste års midtvejsvalg i november, og her kommer en mindre skattereform sandsynligvis i spil for den vingeskudte præsident.

Håbet var, at det skulle være slut med den politiske istid i Washington, men lige nu ligner det fire år, hvor det står stille. Lidt ligesom det gjorde under præsident Obama i de sidste to år af hans embedsperiode. Jeg ved godt, at mange danskere elsker Obama, men de sidste to år var lidt spild af tid, hvor intet kom igennem.

Det samme risikerer at ske under Trump. Det har de finansielle markeder allerede indregnet, og selv om en storstilet skattereform kan blive svær at trænge igennem med, skal man stadig forvente, at Trump og hans republikanske parti får gennemtrumfet nogle skattelettelser op til midtvejsvalget.

Det vil både Trump og hans republikanske kongresmedlemmer have stor interesse i og nyde gavn af, fordi vælgerne kan mærke skattelettelserne ved, at de får flere penge mellem hænderne – og for de finansielle markeder vil det være en positiv nyhed.


 

Se flere blogs



Profil

Henrik Franck

Henrik Franck

Henrik Franck blogger om investeringer, økonomi og politik. Tre forhold, der ikke kan adskilles, når vi skal blive klogere på udviklingen. Henriks indsigt i økonomiske og politiske systemer giver et særligt grundlag for at skabe mening i udviklingen.

Henrik Franck er investeringsstrateg hos Danmarks største bankuafhængig kapitalforvalter, Formuepleje. Han er uddannet cand.polit. og MA i Law and Diplomacy fra The Fletcher School of Law and Diplomacy, Boston. Henrik Franck mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor. Han har blandt andet arbejdet som makroøkonom og været investeringsdirektør hos både PFA og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.