Etiske investeringer - varm luft eller kølig profit?

Teis Knuthsen
BLOGS Af

Den første generation af etiske investeringer handlede mest om at vælge fra: våben, tobak, sprut, Sydafrika og så videre. Dette er en sikker måde som investor at gå glip af afkast på, og kun noget for de hellige.  I nyere generationer handler etiske investeringer mere om positive tilvalg, og om at forsøge at inddrage bl.a. miljøfaktorer i investeringsprocessen. Dette er en langt mere konstruktiv tilgang. Men faldgrupperne er mange, og som investor betaler du omkostningerne til konsulenter og myndigheder. 

 

Varm luft eller kølig profit?

Man skal være noget tonedøv for ikke at have bemærket, at investeringer og etik efterhånden ganske ofte optræder i samme sætning. Men hvad er etiske investeringer egentlig for noget? Er det godt for vores planet, men skidt for dit afkast, eller er det renwin-win? Det har jeg sat mig for at udrede, og i denne og følgende blogs vil jeg tage centrale aspekter op. I den første kommentar vil jeg redegøre for de vigtigste begreber og seneste tendenser. I kommende blogs vil jeg se på hvad etik kan tænkes at gøre ved dine afkast fra både et teoretisk og praktisk perspektiv.

Alle ved hvad en investering er, men hvad er etik?

Etik, og moral, handler dybest set om hvordan man bør opføre sig. Filosoffer vil nok ønske sig en mere detaljeret forklaring, men her vil jeg blot indskrænke mig til at se  etik som et sæt subjektive retningslinjer. Etiske investeringer forstås således bedst som investeringer, der ligger indenfor et givent moralkodeks. Det betyder også, at hvad der er etisk korrekt kan variere fra kultur til kultur, samt over tid.

Ikke overraskende har etiske investeringer fra begyndelsen været forbundet med religion. Så vidt jeg kan vurdere, var den første investeringsfond med et etisk filter udbudt af den engelske metodistkirke i 1928. Fonden var alene til for kirkens medlemmer, og forbød ikke overraskende investeringer i alkohol, tobak, våben og spil (også kaldet sin stocks). Den første offentligt tilgængelige fond blev udbudt i Sverige i 1965, og forbød ligeledes alkohol, tobak og våben. I forlængelse af Vietnam-krigen kom i USA den såkaldte PAX World Fund[1] i 1971, der ekskluderede våben. Modstanden mod apartheid i Sydafrika i 1980'erne er et andet eksempel på et ønske om en politisk screening af investeringer. Med Chernobyl-katastrofen i 1986 opstod i højere grad ønsket om en miljømæssig vurdering.

Først i 2006 lancerer FN, Forenede Nationer, den standard, der kaldes for Principles for Responsible Investments[2] (PRI, eller UN-PRI). PRI er lettest at forstå som en ramme for ansvarlige investeringer, hvor såkaldte ESG-faktorer (mere om dette senere) indgår i investeringsprocessen. Mere end 1750 virksomheder og organisationer har meldt sig under programmet. Og for at få begreberne helt på plads, så kaldes etiske investeringer også for SRI-investeringer, eller Sustainable and Responsible Investing (bæredygtige og ansvarlige investeringer).

 Fra negativ til positiv screening

Hvordan man udpeger, hvad der er bæredygtigt, har udviklet sig over tid. Den første bølge handlede i høj grad om at vælge fra - typisk våben, spil, tobak og alkohol.Det kalder man negativ frasortering (screening). Denne form for frasortering fylder en del i politiske miljøer, og trækker løbende overskrifter i pressen. Som investor må man dog nødvendigvis interessere sig for, om det der sorteres fra giver bedre afkast, end det der er tilbage.

I senere bølger er etiske investeringer i stigende grad fokuseret på at inddrage føromtalte ESG-faktorer i investeringsbeslutningen. ESG står for environment (miljø), sustainability (bæredygtighed) og governance (bredt oversat som faktorer indenfor ledelse og ageren). Denne form for screening er positiv, forstået på den måde, at man forsøger at udvælge netop de selskaber, der er best-in-class.

De tre ESG faktorer fokuserer på forskellige områder. E-faktoren har således fokus på bl.a. CO2-udledning, spildevand, affald og energiforbrug. S-faktoren på menneskerettigheder, arbejdsmarkedsforhold, sundhed og sikkerhed. Endelig har G-faktoren fokus på korruption, bestikkelse, regnskabsaflæggelse, skat og corporate governance.

I praksis scores virksomheder så på alle faktorer, hvilket vejes sammen til et samlet indekstal. Hermed kan man bl.a. sammenligne virksomheder indenfor samme brancher.

Kan man stemme på en ryger?

Er etiske investeringer en åbenlys fordel? Nej, det synes jeg ikke det er. Dette gælder især, hvis man vælger den negative frasortering, hvor man hurtigt løber ind i en række problemer. Et godt eksempel er tobak, hvor tobaksgiganten Philip Morris har leveret et dobbelt så højt afkast som S&P500 de seneste 10 år (246% vs 128%). Har man et finansielt ansvar overfor sine kunder, så kan man ikke blot vælge dette bort, så længe tobak i øvrigt er lovligt i samfundet.

Denne pointe er tydelig i et nyligt interview[3] med ATP's administrerende direktør, Christian Hyldahl: "Skal vi blackliste tobak? Tobak er lovligt. 30% af den danske befolkning ryger. Jeg ryger ikke selv, men jeg mener ikke det er forkert at være investeret i tobak, så længe Folketinget ikke har forbudt tobak og rygning i Danmark" (min oversættelse fra engelsk).

Atomvåben er et andet område emne, hvor mange vil sortere producenterne fra. Men Danmarks forsvar baseres på medlemskabet af Nato, der igen baseres på den atomare afskrækkelse. Så er atomvåben uetiske?

Sagt på en anden måde: Det er fair, såfremt du ønsker at undgå investeringer i specifikke brancher, men du skal være beredt at betale for det i form af et lavere afkast, og det er svært at stille krav om, at alle skal have samme ønsker som dig.

Anderledes konstruktivt må man se på den mere moderne positive screening. Her findes der en mulighed for at understøtte den traditionelle værdipapirsudvælgelse med en række andre faktorer. Men også her findes der faldgrupper, som Danske Bank måtte sande midt i agurketiden denne sommer, da tidligere skatteminister Benny Engelbrecht kritiserede[4] banken for ikke at tage etiske hensyn med bankens investeringstilbud "June", der baseres på indeksfonde.

Samtidigt skal man ikke være blind for, at der med UN-PRI følger en forpligtelse til at rapportere om ESG-faktorer og etiske politikker. Alt dette koster penge, og det er dig, der betaler.

 


 

Se flere blogs



Profil

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Saxo Privatbank, hvor hans fokus er aktivallokering og produktudvikling. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.