Udviklingen i den Arktiske havis netop nu ? og i 1938

Frank Lansner
BLOGS Af

Hvert år når vi nærmer os September retter klimaforskere deres kikkert mod den Arktiske havis. Ifølge forskeres gentagne forudsigelser skulle vi have oplevet isfri Nordpol eller isfrit Arktisk allerede. Det har vi ikke. Sejlads over de gyldne nye Arktiske ruter skulle snart boome. Men hvordan går det?

 


Fig 1

Kilde: CHNL NSR [1]. Arktis havis havde rekord minimum i 2012. Året efter blev planlagt en hel del flere sejladser gennem Arktis. Men noget har vendt udviklingen siden da. Erhvervslivet har indtil videre ikke fundet at det Arktiske ocean har været isfrit nok til at det kan udnyttes kommercielt.


   
Fig 2
NOAA´s opgørelse [2] viser at vi i 2017 ligger på ”normalen” for de sidste 10 år. Ganske vist har vi mindre is nu end i tidligere dekader, men isens areal i Arktis har været nogenlunde konstant de seneste 10 år.
Det er altså ikke korrekt hvis nogen siger at afsmeltningerne netop nu ”accelererer” ”går hurtigere og hurtigere”, ”overrasker endnu mere” osv. Nej, efter 2006 synes de drastiske fald i det Arktiske isareal at været standset. I hvert fald indtil videre. Minimum så vi i 2012 og ingen år siden har kunnet matche 2012, heller ikke 2017.

Fig 3

Herover grafik for havisens areal August 2012 vs. 2017. Kilde Naval Research Laboratory [3] hvis opgave bl.a. er at tilvejebringe klimatiske data til brug for skibes navigation.

De dybe orange farver indikerer at vi har tæt havis med koncentrationer på omkring 90%.
Vi kan konstatere at
1)    Is arealet er større i 2017 end i 2012
2)    Områder med 90% iskoncentration er væsentligt større i 2017 end i 2012.
3)    Ikke mindst: I 2012 ser vi mange randområder med meget lave iskoncentrationer, blå og grønne nuancer. Områder med så tynde iskoncentrationer indikerer tynd is og dermed igangværende hurtige afsmeltninger. Men sådan ser isranden ikke ud i 2017. Det peget på at forskellen mellem 2012 og 2017 vil blive endnu større til september, årets minimums areal.

I sammenligning med 2012 forekommer Arktisk havis 2017 altså mere robust og kompakt. Forskellen er til at få øje på.
Eftersom vi netop har overstået en meget kraftig varm El Nino 2015-16 der har sendt varme til Arktis (det gør alle kraftigere El Ninos) så kan man nemt forestille sig at 2018 – der er endnu mindre påvirket af El nino – vil få endnu mere havis.



1938

Vi kan ovenfor konstatere, at forskelle mellem de enkelte år kan være betragtelige. Med dette in mente, lad os kaste et blik på situationen 1938 vs. 2017:


 
Fig 4

Kortet tv. DMI´s originale grafik for August 1938 [4]. Og til venstre ser vi altså isens udbredelse 2017.08.15
NB:
1)    DMI´s kort tv har stort set ikke data for Canada siden. Den hvide farve her er altså ikke præcis angivelse af isen på nogen måde.
2)    August måned er ikke årets minimum, det finder sted i September. Derfor er kort herover ikke minimums udbredelse af is de respektive år.
3)    Der er iflg. flere kilder visse år efter 1938 op til ca 1960 med mindre is end 1938, men disse iskort har vi ikke fra DMI.


Det vi kan se er, at 2017 minder om 1938 for August måned på den Eurasiske side. Specielt i området markeret på 2017 kortet med hvid oval er der mere is i 1938 end 2017. Om end vi mangler data fra Canada. Ellers ser vi en del ligheder.


Således får jeg personligt et indtryk af at der ganske vist var mere is i 1938 end nu i 2017, men at forskellen dog ikke virker meget større end f.eks. forskellen mellem 2012 og 2017?
I kraft af at effekten fra 2015-16 super El Nino kun bliver mindre og mindre, så kan man udmærket forestille sig et 2018 med endnu mere Arktis havis end 2017 (- og det ville da være sjovt hvis 2018 kunne matche 1938.. ).
 
Hvorfor kigge på kort og ikke officielle grafer for havisen?

 
 
Fig 5 - 6

Øverst ses her den Russiske forsker Vinnikovs opgørelse for Arktis havis fra 1980, gengivet i 1985 [5]. Derunder NOAA´s nyere afbildet af Cryosphere [6]. Dyk 1930-60 er ikke at finde i den nyere udgave, tvært imod, i de nyere data fig 6 ses et lidt større niveau 1930-60. Hvis de nyere data fig 6 er korrekte, så er det jo alle år før 1938 der har ca lige så lidt havis som 1938.

Jeg kan ikke bevise hvilken graf der er mest korrekt og i stedet for at vælge graf, så har jeg denne gang valgt at se på de spændende iskort.

Turen går til Nordpolen!



Fig 7

BBC kan berette om et team der netop er taget afsted i sejlbåd til Nordpolen [7]. De forekommer ret sikre på at isen er på fuld retræte og at vejen til Nordpolen er inden for rækkevidde.
Ganske imponerende.
Som BBC skriver: ”Arctic ice melting at an unprecedented rate”. Her må de tænke på afsmeltningerne frem til ca år 2007? Siden da er det gået lidt i stå.

Men en anden virkelighed er at erhvervslivet store håb om at kunne sejle via det ”smeltede” Arktiske ocean er gået ganske kold. Men de stærkt motiverede folk på sejlbåden skal til Nordpolen. Det pudsige ved denne historie er også, at Nordpolen nu – 10 dage før normalt – igen har frost.

SUMMA:

Der er pt. ikke tegn på at den Arktiske havis vil forsvinde - endskønt dette iflg. klimaforskere allerede skulle være sket. Isens udbredelse 2017 er ikke så forskellig fra 1938 som nogle måske tror. Erhvervslivet har indtil videre skruet ned for sejladser gennem det Arktiske hav.


[1] http://www.arctic-lio.com/nsr_transits
[2] http://www.natice.noaa.gov/ims/images/ims_data.jpg
[3] https://www7320.nrlssc.navy.mil/hycomARC/navo/arc_list_arcticicen.html
[4] http://nsidc.org/data/docs/noaa/g02203-dmi/
[5] https://www.osti.gov/scitech/biblio/5885458
[6] http://arctic.atmos.uiuc.edu/cryosphere/
[7] http://www.bbc.com/news/av/world-us-canada-40935252/pen-hadow-sets-sail-for-north-pole-as-arctic-ice-melts


 

Se flere blogs



Profil

Frank Lansner

Frank Lansner

Civilingeniør
Frank Lansner blogger om klima. Han er kemiker med fokus på bioteknologi og fermenteringer, og har arbejdet som konsulent primært for Novo Nordisk A/S indenfor SAP softwareudvikling siden 1998.

Den store passion har fra barns ben været astronomi og livets udvikling. Efter flere år at have studeret klimavidenskabelige resultater, har Frank fra 2008 leveret i snesevis af artikler til verdens mest læste websites indenfor klima - heriblandt det amerikanske "Wattsupwiththat", hvor Frank har bidraget næsten fra mediets start.