Ingen velfærd uden velstand

Lars Barfoed
BLOGS Af

Lavere skatter er vejen frem til bedre velfærd. Men det bliver i brede kredse opfattet som modsætninger. Det dækker over, at der er to modpoler i dansk politik. Der er dem, som vil fordele mere af velstanden for på den måde at sikre velfærd til alle, og så er der dem, som vil øge velstanden for på den måde at øge velfærden for alle.

Regeringen har nu besluttet, at den ikke vil forsøge at begrænse topskatten. Dette til trods for, at det var en væsentlig del af regeringsprogrammet. Eftersom der helt klart ikke er flertal i Folketinget for at begrænse antallet at topskatteydere eller at nedsætte topskattesatsen, er det regeringens beslutning ikke at starte efterårets forhandlinger om skattelettelser med et nederlag. Så kan man lige så godt erkende det ”up front”.

Det ville muligvis være endt sådan under alle omstændigheder under forhandlingerne. Det kan man ikke vide med sikkerhed, for forsøget blev ikke gjort.

Isoleret set er ulykken ikke så stor. Ganske vist er lettelser i topskatten formentlig den billigste og mest effektive måde at skabe vækst, velstand og jobs på. Men der er selvfølgelig mange andre steder, hvor man fornuftigt kan sætte ind med skattelettelser både i forhold til erhvervslivet, indkomstskatten og afgifter, herunder både punktafgifter og registreringsafgift på biler.

 Afvisning af lavere topskat dækker over et større problem 

Men afvisningen af lettelser i topskatten dækker over et langt større problem. Nemlig at der tilsyneladende ikke er den fornødne forståelse for, at det er nødvendigt at skabe vækst og velstand i Danmark. Nogen vil gerne sætte det op som et valg mellem velfærd eller skattelettelser. Men det er ikke hinandens modsætninger; det er tværtimod hinandens forudsætninger.

Skattelettelser i et af verdens højest beskattede lande er en vej til at skabe flere investeringer, øget arbejdsudbud og større lyst til at gøre en ekstra indsats. Alt sammen bidrager det til vækst og velstand. Det er nu en gang indtjeningen i landets private virksomheder, der i sidste ende finansierer vores velfærd; også den offentlige velfærd.

Forståelsen for den sammenhæng er afgørende for det danske samfunds evne til at finansiere velfærden i fremtiden. Men hvis ikke de borgerlige partier fortsat argumentere for, at lettelser i topskatten er til gavn for alle, hvem skal så gøre det? Politisk ledelse har at gøre med at vise vejen – også når flertallet mener noget andet. Derfor har de borgerlige liberale og konservative politikere fortsat ansvaret for at føre den debat uanset opgivelsen her og nu af topskattelettelser.

Erhvervslederne har også et politisk ansvar 

I sidste uge opfordrede erhvervsminister Brian Mikkelsen ledende erhvervsfolk til at gå mere ind i debatten om politik og samfundsudvikling. Andre har peget på, at der lige så meget er behov for, at politikerne lytter til de røster, der er fremme fra virksomhedslederne. Lad os bare slå fast, at dialogen direkte mellem erhvervslivet og politikerne er afgørende for at styrke rammevilkårene for erhvervslivet.

Men et er, om den direkte dialog mellem virksomhedsledere og politikere kan føre til noget, der gavner virksomhederne, arbejdspladserne og velstanden. Noget andet er, om virksomhedslederne når bredt nok ud i befolkningen med deres grundlæggende synspunkter og får skabt forståelse for, at lavere skatter, øget konkurrenceevne og dermed mere vækst og velstand er direkte afgørende for, at vi har råd til gode plejehjem, hospitaler, skoler osv. 

Undersøgelser viser, at erhvervsfolk har en betydelig større troværdighed og gennemslagskraft i meningsdannelsen end politikere. Det gælder ikke blot i Danmark; det gælder globalt. Derfor påhviler der også erhvervslederne et ansvar for at påvirke den politiske proces og dermed samfundsudviklingen. Det ansvar er der retfærdigvis også mange, der løfter i den offentlige debat.

Andre end Børsens læsere skal have budskabet

I den sammenhæng er debatindlæg i Børsen er jo en god ting. De bliver læst af mange politikere og privat ansatte borgere med præference for borgerlige politikere. Men skal man for alvor præge opinionen, skal man bredere ud. Man skal finde de medier, som modstanderne af skattelettelser ser og læser. Det er også der, der vil være modstand, så man skal være parat til debat.

Når der i dag ikke er flertal i Folketinget for at lette topskatten; når der i det hele taget ikke er et flertal, der rigtigt interesserer sig for det med lavere skatter; og når der er røster fremme om, at vækst er et dårligt parameter at måle på, der derfor bør erstattes af målinger på velfærd og bæredygtighed, så er det ikke blot et problem, der knytter sig til Folketingets sammensætning. Folketinget er i sidste ende et spejl af befolkningen; derfor er det hele folkeopinionen, der bør være genstand for erhvervslivets interesse i disse sammenhænge.

I den forbindelse ville det være velgørende, om virksomhedsledere så samtidig eksplicit tog positivt til orde for en ambitiøs klimapolitik, en bæredygtig miljøpolitik og en god offentlig velfærd, så man får manet den fordom af vejen, at der generelt skulle være en modsætning mellem erhvervslivets ønsker og de mere bløde værdier. Det behøver der ikke at være – tværtimod!


 

Se flere blogs



Profil

Lars Barfoed

Lars Barfoed

Lars Barfoed giver på sin blog dansk politik og de verserende politiske argumenter et eftersyn. Efter mange år i politik har han det analytiske overblik til at fokusere på større linjer og spotte de væsentligste udfordringer.

Lars Barfoed er uddannet cand. jur. Efter 14 år i Folketinget for De Konservative arbejder han nu med politisk og strategisk rådgivning som public affairs-direktør i kommunikationsbureauet Prime Time Kommunikation A/S.