Vågn dog op – Danmark er blevet det vilde vesten

Vågn dog op – Danmark er blevet det vilde vesten
Mads Claus Rasmussen/Scanpix (arkivfoto)
Esther Dora Rado
BLOGS Af

Breaking news: Prins Henrik vil ikke ned i sarkofagen, som ellers næsten er færdig efter 15 års arbejde. Det sidder der fem "eksperter" og diskuterer i licensbetalte Presselogen en søndag, hvor det samtidig brager løs i Hovedstaden. Undskyld, eksperter i hvad? Ej, ved I hvad? Glem det. Militæret er på vej ud på gaderne, men hey, var det noget med, at Anders Samuelsen (LA) var faldet til patten, eller at nogle journalister måske har pride-tøj på og måske ikke må fordi de skal være etiske og ikkereklamerende? Ved I hvad der virkelig er uetisk? Det er, at tingene står så slemt til, at militæret bliver listet ind i politiet. Dét, mine damer og herrer, er sprængfarligt. Og Danmark befinder sig i en undtagelsestilstand.

Uge efter uge serveres endnu en omgang "knivskarp kritisk analyse af rigets tilstand". Men igen i nat blev to tilfældige og uskyldige mænd skudt på gaden. Og vi skal have militæret på til at få orden i gaden. Hvad med at tale om rigets undtagelsestilstand engang i stedet? Jeg vil simpelthen ikke finde mig i at betale licenspenge for at høre de fremmeste redaktører sludre om prinsgemalen, politikere og sig selv, når vores tre største byer bliver brugt som åbent skydetelt, hvor alle er måltavler. Nu stopper I det. Danmark er blevet det vilde vesten – hvor kun den ene part har våben.

Skyderier, terror, knivdrab, bander, voldtægt, mord, kriminelle herfra og fra alle verdenshjørner - og på alle gadehjørner - en fuldstændig vanvittigt uhåndteret flygtninge- og immigrantkrise, ghettoproblemer, kultur sammenstød, forbrydelser motiveret af had. Det er dagens Danmark. Hvad siger du til dine børn om det? Hvis man er en af dem, der ikke har indset, at Danmark er gevaldigt på afveje, kan man jo bare se på militæret og politiet. Deres samarbejde er et tydeligt tegn på, at situationen er helt ude af kontrol. Det er muligt, at kriminaliteten er faldet i Danmark, men den brutalitet, man oplever på gader og kvarterer i de tre største byer er jo helt ude af trit med basale behov for tryghed – og i forhold til vores værdier.

Hvor på kloden er vi egentlig?

Militærets indslusning i politiet tydeliggør også, at afmagten er så stor, at man tilsidesætter treenigheden i vores demokratiske Montesquieu-struktur, den lovgivende, dømmende og den traditionelt udøvende ordensmagt. Vi har ramt et niveau, man ikke ser lige andet end i visse dele af det borgerkrigshærgede Afrika. Hvad helvede skal vi gøre? En bydel mod en anden med egne regler og love og grupperinger.

Vi har betonklodser på alle sider af strøget for at undgå, at rabiate psykopater skal komme til at finde på at køre folk ned. Vi har skyderier på tilfældige mennesker hver aften den sidste måned, og almindelige unge mænd får at vide, de skal passe på, når de går udenfor. 

Siden hvornår er det blevet sådan, at Danmark - det land, jeg altid glædede mig til at komme hjem til fra ferie, og som jeg var stolt af - er blevet et skydetelt, hvor alle tilsyneladende stadig flyder rundt på "cloud nine" og holder hånd og siger, vi ikke skal lade frygten råde, og at Danmark er et dejligt sted. Ja, minsandten. Ser I det samme, som jeg gør? Et sted, hvor man ikke bryder sig om at rende rundt alene, hvor jeg hader lyden af fyrværkeri fra Tivoli om natten, hvor jeg bliver råbt til og af på Rådhuspladsen, hvor jeg hader at køre metro under jorden, hvor jeg undgår Nørrebro Station, og hvor der for nyligt lå en skudt mand foran min hoveddør ved Glyptoteket. Og et sted hvor jeg også skal vogte mig for malere og journalister, der laver flere konflikter og bestemmer over min sikkerhed ved at skrive, ytre, tegne – i øvrigt totalt uacceptable respektløsheder – om andres kulturer og guder i deres kamp for at ytre sig selv. Så lad dog være, jeg forsvarer da heller ikke min ytringsfrihed ved at sige noget grimt om din mor?

Guitar og lejrbål

Hvis man ikke bliver påvirket af, hvad der sker og tager forbehold, er man da ikke rigtig klog. Hvordan kan politikerne stille sig frem og sige, at det ikke ændrer på noget for dem? Er de maskiner eller hvad? Det er ikke kun mænd, der skal passe på om natten. For et par år siden boede jeg på Østerbro og i hele området omkring søerne skulle piger og kvinder helst eskorteres efter mørkets frembrud, da "slikkemanden" og hans venner var på rov. I flere måneder. Kammerater, det er blevet hverdag, og vi må ikke begynde at vænne os til det. Nogle mennesker bliver berørte af det her, jeg kender selv flere, der er blevet ramt, og deres liv er ændret for altid. Det er altid kun et spørgsmål om, hvornår det rammer nogen, man kender, eller en selv.

Våben var ikke en del af den daglige snak, da jeg var lille. At folk bare blev skudt på gader og stræder, og at bander nu er så rå og ligeglade, at de bare tager krigen ud på vejene, fordi de ikke kan knalde hinanden på Christiania mere. Det er altså ikke forstadsfavelaen i Rio, det her.

Og så ser man den ene kumbaja-politiker efter den anden med alt det bræk med at sætte ind fra de sociale myndigheder over for grupper af børn, som måske kunne blive udsatte og bl.a. bl.a. bl.a. Sig mig engang, vælger de dem til at udtale sig, som stadig ikke har fattet alvoren, eller stikker de os en plade? For min skyld behøver I nemlig ikke. Kom bare ud i det fri og anerkend, hvor slemt det står til i stedet for at dække over det. Og tværtimod. Gå nu endelig hårdere til den. Militæret er en god idé, hvis politiet ikke har ressourcerne, for så gør vi i det mindste noget ved problemet i stedet for strudsemetoden. Og så er det åbenbart den bedste løsning på kort sigt. Men sig dog for helvede, at vi må sætte militær ind ved grænsen i stedet for at pakke det ind i fordeling af politiressourcer. Det er et godt træk. Dem der har brug for hjælp skal jo nok ville registrere sig, og så slipper vi for at ende med (som alle de andre steder, der har været ramt) at terroristerne kommer med i flygtningestrømmen.

"Men hvad skal vi dog gøre"? 

Det syntes justitsminister Søren Pape Poulsen (K) at sige i dag på tv. Det skal jeg sige jer. I skal sige tingene, som de er. Og I skal gøre noget. I skal fortælle os, hvad I vil gøre, og det skal være på kort sigt. I skal rydde op i vanvittige prioriteringer af de administrative medarbejdere. Der sidder nogen lige nu og rykker ismejeristen for skat på den luft, han putter i sin is (yes, det gør der, luftskat), og oppe på kommunen sidder en dame og følger op på en fyret topleder: om han har opdateret Jobnet med sine ansøgninger, som er begrænset til stillinger i Danmark. Og der sidder nogen og bidrager til en vanvittig diskussion i monarkiet, som (undskyld, for jeg kan hammer godt lide dem og synes, de er hyggelige) i virkeligheden er i total strid med den ligestilling, vi mener, vi som mennesker skal have her i Danmark.

I skal droppe den kvalmende politiske korrekthed, som gør, at vi ikke kan kalde en spade for en spade. Så kan vi italesætte problemet = alle løsningers moder. Dvs. et udgangspunkt for at gøre noget. Stop berøringsangsten, italesæt, sæt fokus på problemet og sig det; kom nu, det vil føles godt, og selvom I siger, at mange indvandrere laver ballade, så er vi sgu store nok til at forstå, at det ikke er alle, og at nogen har deres årsager, men det bliver så evig meget sværere, når I lægger låg på alt. Udvis respekt som grundregel. Alle, som kommer hertil med positive hensigter, skal behandles med respekt. De som kommer med det modsatte og opfører sig mindre godt her, end der de kommer fra, kan fare. Det er da ikke uforventeligt med sådan en forventningsafstemning, og man ville ligeledes med rette forventes at gøre det samme hos dem som gæst eller borger.

Synligt politi på gaderne, bedre prioritering af politiopgaver og ordentlige straffe, når det er nødvendigt. Det kan godt være, at noget er stridigt, men man må godt tænke selv. Bandefolk, som leger røvere og indianere på gaderne, ud, eller også må militæret til at bygge lejre, hvor de kan komme ind og få noget opdragelse. Hvad pokker er vigtigere end det her? Alles tryghed unge som ældre? 

Erkend, handl, og dræb processerne

Få det nu fikset på den korte bane ved at erkende problemet, og sæt de bedste ressourcer til at stoppe skydeteltet. Dernæst må politikerne tage fat i den totalt forfejlede integrationsindsats, som inkluderer alt fra værdikampen til den fuldstændige forfejlede måde, vi angriber indslusning på arbejdsmarkedet, bl.a. med den håbløst overformynderiske papirnusserhåndtering af arbejdsløse - fra alt fra a-kasser til kommunernes elendige strategi og rammevilkår for at kæmpe for at få folk i job og løse virksomhedernes behov for arbejdskraft.

Sådan en søndag aften i midten af august 2017, hvor man på tv skuer, at alle politikere nu stort set er enige om alt inkl. topskat osv., og hvor den psykedeliske debat om den hidtidige spin-opfundne modsætning mellem skat eller velfærd ebber ud, kan vi så blive enige om tryghed for alle som en grundforudsætning for dette samfund, som sjældent kigger ud over egne grænser, når der skal findes løsninger, men ofte nyder at svælge i vor egen selvfedme. Vold, nej tak, grundlæggende respekt uanset observans, religion og hudfarve, ja tak. 

Kirsten eller ragnarok

Den eneste ikke-debatterende journalist, der tør tage bladet fra munden og sige det, som det er, er Kirsten Birgit.

Hvis hun stopper... Og I ikke snart ændrer karakter og fokuserer på løsninger og får styr på det her land, så rejser gamle Glistrup sig fra graven. Det lover jeg jer, og så skal I se ballade, delte vande, borgerkrig og meget andet. Og bare lige for at få det sidste med. Var det KKK eller hagekors, der prydede de rygmærker, bandemedlemmerne har på, så var det her cirkus stoppet for længst. Kom. Nu. Ind. I. Kampen. Vis de revolvermænd, hvem der er sheriffen her.

Mange tak til politiet for deres flotte indsats for at beskytte os. Og for at anerkende mangel på ressourcer og hente hjælp hos vennerne i militæret. Gud bevare Danmark. 


 

Se flere blogs



Profil

Esther Dora Rado

Esther Dora Rado

Esther Dora Rado er erhvervskvinde og CEO for Corporate Communications. Hun er specialist i virksomhedskommunikation og profilering af topledere. Desuden er Esther bestyrelsesmedlem i Board Assure A/S, der arbejder med udvikling af direktions- og bestyrelsesmedlemmer.