Nok er nok: Stop kommunernes opgavetyveri !!

Cecilia Lonning-Skovgaard

Glæden var stor, da regeringen med Innovationsminister Sophie Løhde i spidsen annoncerede, at man ville sætte ind for at sikre, at offentlige institutioner ikke forvrider konkurrencen i forhold til private virksomheder – det der går under betegnelsen ”kommunalt opgavetyveri”. Et politisk oplæg ventes senere på året – og skulle efter sigende indeholde et servicetjek af lovgivningen og oprettelse af en klageinstans, så virksomhederne har et sted at henvende sig, hvis de oplever, at kommunen går ind på deres virksomhedsdomæne. 

En af de store udfordringer i arbejdet med at få bremset det offentlige opgavetyveri bliver at sikre, at kommunerne ikke obstruerer arbejdet, som de f.eks. gjorde, da Konkurrencerådet sidste år analyserede området. Da Konkurrencerådet i maj sidste år offentliggjorde sin rapport ”Offentlige aktiviteter på kommercielle markeder”, skete det under stor modstand fra landets kommuner, som på vejen frem mod offentliggørelsen ikke viste megen velvilje i forhold til at få belyst området.

Således deltog kun 15 ud af 98 kommuner i arbejdet med at vurdere de kommunale indtægter fra erhvervsvirksomhed. En af disse, Københavns Kommune, indrapporterede kun indtægter fra 3 ud af 7 forvaltninger. Undskyldningen var, at det på grund af kontoplanens udformning ikke var muligt at se indtægterne på erhvervsvirksomhed. Reelt sagde Københavns Kommune dermed, at man ikke anede (og vel stadig ikke aner) i hvor høj grad kommunen tager brødet ud af munden på private erhvervsdrivende.

Samlet kunne Københavns Kommune da også kun fremvise fire ”erhvervsvirksomheds”-aktiviteter til en samlet værdi på 67,9 mio. kr. årligt. Det drejede sig om cafédrift, hoteldrift, arbejdsmiljøfaglig rådgivning og renhold af fortove. De første tre områder er ikke aktiviteter, der bærer præg af kommunal kernevelfærd, og det er umiddelbart svært at forstå, hvorfor kommunen skulle have interesse i at sælge renholdning af fortove til andre (så rent er der som bekendt ikke i hovedstaden).

Jeg må tilsyneladende have en bedre hukommelse end de kommunale embedsmænd og regnskabssystemet, for jeg kan på stående fod komme i tanke om flere områder, hvor Københavns Kommune leger privat virksomhed. Det drejer sig f.eks. om den kommunale støtte til de berygtede el-bycykler. Dertil kommer, at kommunen af og til tilbyder gratis cykellapning og smørelse af cykelkæder mv. langs forskellige cykelstier i byen. Det burde de lokale cykelhandlere sådan set fint kunne tage sig af. Og for nylig besluttede Borgerrepræsentationen i København at oprette en kommunal computerspils-café til gamere – et såkaldt eSportscenter - et behov, der burde kunne løses af private spillecaféer. 

Tilbage står, at store pletter i kommunens regnskaber ikke er belyst. Som lokalpolitikere hører vi ofte eksempler fra erhvervsdrivende og brancheorganisationer på, at kommunerne konkurrerer med private erhvervsdrivende. Med mindre vi for alvor får belyst dette område – og det kræver kommunernes velvilje og samarbejde – står vi svagt i forhold til at dæmme op for problemerne. Det er ekstra sørgeligt, når en kommune som København helt åbent svarer, at der ikke løbende føres tilsyn med dens erhvervsvirksomhed. Der er altså alle muligheder for at underbyde de private aktører, hvis politikere og embedsmænd skulle få lyst til at udvide deres egen skattebetalte virksomhed.

Til sidst kan man spørge, hvorfor kommunerne overhovedet ønsker at poste skattekroner i opgaver, som allerede varetages af private virksomheder? Ifølge Konkurrencerådet angav de fleste kommuner begrundelsen ”politik” som svar på deres entré på de private markeder. Samme svar giver Københavns Kommune. Byens røde styre har åbenbart et brændende ønske om at fremelske et Københavns Kommune A/S, som leverer meget andet end kernevelfærd. Det bliver sikkert gjort i en god mening, men meningen tabes undervejs, for det er ikke en fair behandling af de virksomheder i byen, som pludselig må se sig overhalet af kommunale tilbud som har fordel af en velpolstret kapital af skattekroner på bundlinjen.

 

 

Se flere blogs



Profil

Cecilia Lonning-Skovgaard

Cecilia Lonning-Skovgaard

Cecilia blogger om København – og især om hvordan der kan skabes bedre vilkår for erhvervslivet, de selvstændige og alle dem, der bor og arbejder i hovedstaden. Som spidskandidat og politisk ordfører for Venstre i hovedstaden giver Cecilia "det røde styre" et løbende servicetjek.

Cecilia Lonning-Skovgaard har været medlem af Borgerrepræsentationen siden 2008. Hun er senior director i Dong Energy og har før det været ansat i Codan, Carlsberg og McKinsey. Hun er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og MPA fra Kennedy School of Government, Harvard, USA.