Indlandsisens kulderekorder får lammetæsk

Frank Lansner
BLOGS Af

DMI har i de senere år forklaret kulderekorder på indlandsisen om sommeren med ”Der var et lavtryk” [1] eller ”Der var et højtryk” [3] og så skulle selv imponerende kulderekorder de seneste år være i tråd med Global Warming.

4 Juli i år måltes minus 33 grader Celsius ved Summitstationen på Grønlands indlandsis [1] hvilket er den koldeste juli-temperatur siden målingernes start i 1958. Således blev den forrige rekord på minus 30,7 grader [2] slået mageligt.

Men! Med til historien hører, at den ”gamle” kulderekord blev sat for kun ét år siden, 31 Juli/1 Aug 2016. Før dette lød rekorden på minus 27,7 grader Celsius og denne gamle kulderekord havde stået i hele 24 år siden 1992.

Med andre ord..

Juli-rekorden 2017 på minus 33 grader Celsius skal altså ses i lyset af at temperaturer fra 1992 til 2016 aldrig kom under minus 27,7 grader. Dertil kommer at adskillige juli-dage 2016 og 2017 har haft temperaturer omkring eller under den gamle 1992-kulderekord på minus 27,7 grader på indlandsisen.

Der er altså sket et skred mod flere dage med ekstremt kolde Juli-temperaturer. (Vi har i øvrigt hørt til bevidstløshed at ”når det er koldt på Grønland er der varmt i Danmark”. Denne gang er det dog ikke udpræget varmt i Danmark mens Grønland har rekord sommerkulde.)

Pudsigt nok, så blev kulderekorden for August på Grønlands indlandsis sat så sent som i 2015 [3].
Gældende September kulde rekord er sat i 2009 [4] og i 2015 tangeredes kulderekorden for Oktober (sat i 2007) [5]. For månederne Juli-Oktober haves altså forholdsvis nye kulderekorder på indlandsisen.

I 2014 opstod udfald i data bedst som det så ud til at Marts kulderekord kunne slås [5], men den Amerikanske nabostation blot 2 km væk målte minus 63 grader Celsius. Kulderekorden for marts er ellers  minus 61,2 grader.
Ligeledes i 2011 var kulderekorden for Marts var ved at falde, men der stod termometret faktisk også af [5].

 



Alaska rå temperaturdata: Data transmission slutter ved minus 79 Fahrenheit.

På samme vis, i 2012 da Alaskas all-time kulderekord på – 80 F var tæt på at falde, der forsvandt signalet også fra termometret [7]. Det er ærgerligt i betragtning af at samme termometertype helt rutinemæssigt måler temperaturer omkring 20 grader koldere på Antarktis uden problemer hvert år.


Er DMI´s forklaringer på de nye kulderekorder fyldestgørende ?

DMI slår gerne fast at de nye kulderekorder ikke er tegn på nedkøling, men forklarer at vi trods opvarmning kan have lavtryk og højtryk med ekstrem kulde.

Men der er jo ikke noget nyt i at vi får lav- eller højtryk med ekstreme temperaturer. Det nye er at disse lav- og højtryk har ført koldere ekstrem-temperaturer med sig end de tidligere har gjort.

 


Herover, Fra Kobashi et al. 2017 [8] hvor også danske Bo Vinther er medforfatter. De indikerer at Grønlands temperaturer er svagt faldende fra 2005. Den røde graf for ”Summit” repræsenterer netop toppen af indlandsisen.

Svagt faldende temperaturer forklarer næppe kulderekorder, men vi har desværre ikke 2016 og 2017 med.


Varmerekord:
I April 2016 blev der målt varmerekord på indlandsisen på -6,5 o [8].


2017 er et usædvanligt år set med klimabriller.

Klimaskeptikere vil typisk spejde efter tegn på at udviklingen i klimaet er ved at vende fra opvarmning til nedkøling. Dette skal ses i sammenhæng med at Solens aktivitet daler fra et usædvanligt højt niveau til et tilsyneladende kommende meget lavt niveau. Netop nu er vi dermed givet vis i færd med et dyk i Solaktivitet af historiske dimensioner (Dette vil jeg vende tilbage til i et andet indlæg).

Ikke nok med at vi tilsyneladende har et historisk dyk i Solaktivitet, så er der nu ingen varm Stillehavsstrøm (El Nino) der spreder varmere luft til hele kloden. Således er 2017 det første år hvor vi kan begynde at se eventuelle effekter af Solens dyk i aktivitet uden en El Nino der holder hånden under varmen på Jorden. Derfor kan 2017 gå hen og blive et begyndende vendepunkt for klimaet - såfremt Solens effekt er dominerende.

Har Solen nævneværdig indflydelse på Arktiske og Antarktiske temperaturer?
Det er nok endnu for tidligt at svare på, men jeg kan garantere at udviklingen her fra 2017 bliver fulgt intenst. Naturen vil fra ca 2017 og frem tage skeen i den anden hånd og vise os hvad der er op og ned i klimavidenskaben i de kommende dekader med lav Solaktivitet.




[1] http://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/rekord-paa-indlandsisen-aldrig-har-det-vaeret-saa-koldt-i-juli
[2] http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2016/august/baade-en-kold-og-en-toer-rekord-i-groenland/
[3] http://sermitsiaq.ag/kulderekord-indlandsisen
http://docplayer.dk/28044717-Polar-portalens-saesonrapport-2015.html
[4] http://vejr.tv2.dk/artikel/id-25292765%3Akulderekord-p%C3%A5-gr%C3%B8nlands-indlandsis
[5] https://twitter.com/dmidk/status/658645630814920704
[6] http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-4/AN4-2014kulde.pdf
https://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2014/03/groenlandsk-solopgang-i-60-graders-frost/
[7] https://wattsupwiththat.com/2012/01/30/bitter-cold-records-broken-in-alaska-all-time-coldest-record-nearly-broken-but-murphys-law-intervenes/
[8] http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2016/april/rekordvarme-i-groenland/





 

Se flere blogs



Profil

Frank Lansner

Frank Lansner

Civilingeniør
Frank Lansner blogger om klima. Han er kemiker med fokus på bioteknologi og fermenteringer, og har arbejdet som konsulent primært for Novo Nordisk A/S indenfor SAP softwareudvikling siden 1998.

Den store passion har fra barns ben været astronomi og livets udvikling. Efter flere år at have studeret klimavidenskabelige resultater, har Frank fra 2008 leveret i snesevis af artikler til verdens mest læste websites indenfor klima - heriblandt det amerikanske "Wattsupwiththat", hvor Frank har bidraget næsten fra mediets start.