Climategate, hvad handler det om?

Frank Lansner
BLOGS Af

"Climategate" er betegnelsen for leaks i perioden 2009 til 2011 af emails og andet materiale fra det Engelske University of East Anglia´s Climate Research Unit, ”CRU”.  Mængden af emails nåede op på ca 6-7000.

Nu og da ser man folk udtrykke at climategate er uden betydning, senest i læserbrev i Weekendavisen 16 juni [1]. Climategate er dog for omfattende til at nogen på få linier kan påvise betydningen.

Opfattelsen af Climategate afhænger af hvem der ser på materialet.
I klimaskeptiske kredse havde man i årevis inden 2009 opfattet en umådelig lang række hændelser som klimaskandaler. Climategate emails mv. var således ofte blot en bekræftelse af mange forhold der var omdiskuteret på forhånd.

Men folk der ikke har fulgt med i klimadebatten set fra den skeptiske side vil i højere grad se de specifikke emails som ”enkeltstående” eller ”taget ud af kontekst”.

Jeg vil her blot ridse nogle få forhold op og give folk en lille idé om hvad Climategate handler om.


De implicerede gruppe videnskabsfolk fra CRU og de folk de har arbejdet mest sammen med – i alt måske 15 til 25 folk - er ikke blot folkene bag nogle af de mest omdiskuterede klimadata, men de er samtidigt folk der har haft helt centrale positioner hos IPCC med magt til at afgøre udformningen af vigtige dele af IPCC´s rapporter. Og ikke sjældent er det gruppens egne arbejder og resultater der har været toneangivende for IPCC´s linie.

Når videnskabsfolk har brugt retten til indsigelser mod IPCC´s linie under udarbejdelse af rapporter er det blandt andet folkene fra Climagegate emails der har afvist indsigelserne.

The Divergence problem: Den virkelige konspiration.

Historiske dataset for Jordens temperaturer foretages på mange måder, bl.a. ved at se på træers vækst.
Men data for temperaturer opnået ved at se på træer viser ofte ikke nogen synderlig opvarmning efter ca. 1940. Trædata viser gerne ret flade forløb uden de store variationer. Men efter typisk 1960 har folkene fra Climategate emails indsat direkte målte temperaturdata fra ca 1960 i stedet. De målte temperaturdata viser en stor temperatur stigning i de seneste årtier.
Når man sammenføjer de ret flade lange træ-temperaturgrafer med den store stigning i målte temperaturer efter 1960, så ender vi med en graf der ligner en ”hockeystav” hvor vi kun har en stor temperaturstigning i det 20´ende århundrede.

En sådan sammenblanding af datatyper kan bestemt diskuteres, men som det fremgår af climategate materialet, så har man tilsyneladende også fremstillet temperatur grafer så det så ud som om at det var trædata der viste den store stigning i temperaturer efter 1960 selvom det altså ikke var tilfældet. Eller de har stoppet trædataset fra 1960 så man ikke kan se deres videre forløb og så vist målte temperaturgrafer for de seneste år.

Her uddrag fra programkoder leaket sammen med Climategate:
 


 


 


Hvorfor siger klimaskeptikere gerne at ovenstående er et problem?

Vi har altså ikke påvist konkret at temperaturer opnået fra trædata er specielt velegnede til at afspejle en opvarmning som den vi har set 1940-2000.
Ikke desto mindre forekommer disse videnskabsfolk – og dermed i høj grad også IPCC – umådeligt sikre på at samme trædata kan bruges til at vurdere om lignende opvarmninger har fundet sted på andre tidspunkter i historien, f.eks. i middelalderen.

- Men hvordan kan vi afskrive store variationer i historiens temperaturer med en metode der ikke kan godt afspejle den nuværende opvarmning ?


Noget tyder altså på at vi har verdens største konspiration:
Træerne!
Træerne har på tværs af sorter og geografi verden over aftalt at undlade at bekræfte at temperaturer i det 20´ende århundrede er så voldsom og usædvanlig som IPCC gerne giver udtryk for.

Som en slags forklaring hører man gerne at ”This is a known problem” ”its called the Divergence-problem” - indikerende at en navngivning af problemet skulle ændre meget.

Der har været påstande fremme om at mere sur regn mv grundet menneskets aktiviteter skulle være forklaringen. Men surhed eller aerosoller fra menneskets aktiviteter eksisterer helt overvejende i omegnen af industrialiserede områder, og altså ikke nævneværdigt i de afsides egne hvor træprøver ofte tages.


Havtemperaturer.


”SST” betyder ”Sea Surface Temperature”. Disse er taget ved 2 meters dybde og indgår som en væsentlig ingrediens i de data vi ser for globale temperaturer.

De mest citerede dataset for SST har fra midt-1980´erne til midt 1990´erne ændret sig således at varmepeaken omkring 1940 nu vises koldere. Varmepeak i SST omkring 1940 vises i dag gerne omkring 0,15 K koldere end den tog ud i de samme dataset i midt 1980´erne.

Climategate email hvor justeringer af SST omtales:

**************

Phil,

Here are some speculations on correcting SSTs to partly
explain the 1940s warming blip.

If you look at the attached plot you will see that the
land also shows the 1940s blip (as I'm sure you know).

So, if we could reduce the ocean blip by, say, 0.15 degC,
then this would be significant for the global mean — but
we'd still have to explain the land blip.

I've chosen 0.15 here deliberately. This still leaves an
ocean blip, and i think one needs to have some form of
ocean blip to explain the land blip (via either some common
forcing, or ocean forcing land, or vice versa, or all of
these). When you look at other blips, the land blips are
1.5 to 2 times (roughly) the ocean blips — higher sensitivity
plus thermal inertia effects. My 0.15 adjustment leaves things
consistent with this, so you can see where I am coming from.

Removing ENSO does not affect this.

It would be good to remove at least part of the 1940s blip,
but we are still left with "why the blip".



Tom.

**************

Umiddelbart kan omgangen med essentielle klimadata forekomme noget afslappet i dette eksempel?


Forløbet Douglas et al. 2007 om ”The CO2 hotspot”.


I American Thinker [2] ses et lidt mere detaljeret forløb af en sag hvor man via en lang række emails kortlægger reaktionen på udgivelsen af Douglas et al. 2007 i International Journal of Climatology 2007-2008.

 



Douglas et al. 2007 [3] viser at det mønster af CO2-opvarmning af atmosfæren som modeller havde forudsagt ikke minder om målte værdier fra en række datakilder fra Balloner of satellitter. Grafen viser udviklingen i temperatur 1979-2004 for forskellige højder i atmosfæren over troperne. På den øverste skala ses højde i km over Jorden i atmosfæren.
Vi kan se at CO2-modellerne (rød) ikke bekræftes af målte data (blå/grøn).

Fra Climategate emails ser vi [2] hvordan man længe trækker i trådene for at begrænse problemet med Douglas et al. 2007.

Relativt tidligt i forløbet dukker et nyt dataset op, ”RAOBCORE 1.4”, og forfatteren til dette dataset Leopold Heimberger er med på visse emails. Raobcore er en såkaldt ”reanalysis” af  gamle temperatur data i atmosfæren målt fra balloner. Douglas et al. 2007 brugte Heimbergers tidligere dataset ”RAOBCORE 1.2” der harmonerede med de andre daværende dataset. Den nye version RAOBCORE 1.4 ville derimod have bekræftet teorierne om CO2´s effekt.

Klimaskeptiker Steve McIntyre udtaler om ændringerne i RAOBCORE data:
“It is evident that the RAOBCORE adjustments are the same order of magnitude as the trend that people are seeking to determine.”

En anden artikel om helt samme emne ført an af Ben Santer – der er en af de centrale folk i climategate emails – påbegyndtes omkring det tidspunkt hvor Ben Santer var reviewer af Douglas et al 2007. Vi kan i emails følge hvordan man nu koordinerer udgivelsen på print af de 2 konkurrerende artikler. Ben Santers artikel bruger RAOBCORE 1.4 samt andre nyere justerede dataset der giver mere kredit til modellerne – og undgår iflg. [2] at bruge dataset der ikke bekræfter modellerne. Folkene bag Douglas et al. 2007 blev kritiseret for ikke at bruge den nye RAOBCORE 1.4, som de betragtede som outlier.


I emails kan vi følge hvordan udgivelser arrangeres medførende at Douglas ikke får mulighed for at besvare kritik af deres artikel. Dertil kommer at vi kan se at Ben Santers artikel var 36 dage om at gå til printet version mens Douglas artikel fik lov at vente i 11 måneder. De 2 artikler udkom næsten samtidigt.


Forskellige andre effekter af climategate...


Vi kan her måske nævne sager om forskere der bogstaveligt talt har vendt visse dataset for historiske temperaturer på hovedet medførende ”hockeystik look”.  Eller måske sager om umådeligt få træer som får lov at dominere hele billedet i udgivelser vedrørende historiske temperaturdata, tilsyneladende ukritisk af IPCC. Det gør sig gældende for flere artikler.

Med Climategate får vi igen og igen også leveret mails der viser at de faglige spørgsmålstegn klimaskeptikere stiller såmænd også eksisterer indenfor kredsen de centrale klima-videnskabsfolk. Vi ser mails hvor folk internt tordner mod de andre kollegers resultater og metoder – gerne med ganske samme argumenter som ses fra skeptikernes side.

Vi ser folk udtrykke utilfredshed med at man er presset af andre – herunder IPCC - til at levere ganske bestemte resultater. Vi ser systematiske tiltag til at tilbageholde data således at andre ikke kan teste rigtighed af konklusioner:

Et af mange eks: Phil Jones 2005 fra Climategate emails:


“The two MMs [Ross McKitrick & Steve McIntyre] have been after the CRU station data for years. If they ever hear there is a Freedom of Information Act now in the UK, I think I'll delete the file rather than send to anyone. ”

Ligeledes ser vi systematisk koordinerede tiltag til at slette emails – hvilket er imod Britisk lovgivning.

Gruppen fra Climategate emails koordinerer tilsyneladende også pres på journaler så de ikke tager artikler med resultater eller pointer der peger i klimaskeptisk retning [4]. Man viger heller ikke tilbage fra at få folk fyret hvis de medvirker til udgivelse at ”forkerte” resultater:

Forskeren Michael Mann fra denne Climategate gruppe skriver:

“If you think that Saiers is in the greenhouse skeptics camp, then, if we can find documentary evidence of this, we could go through official AGU channels to get him ousted. Even this would be difficult.”

Det er altså mistanken om at en redaktør ved navn Saiers på journalen Geophysical Research Letters, GRL, skulle være af en forkert overbevisning der kan være udslagsgivende for om han mister sit job. Saiers havde medvirket til at GRL udgav artikel med kritik af Michael Manns egen ”hockey stick” temperatur serie. Og her ser vi altså at Mann som modtræk vil have folk fyret.

Et andet tilfælde er f.eks. fyringen af Chris Landsea fra NOAA der kan følges i emails fra Climategate emails.


Verdens vigtigste træ.


Slutteligt vil jeg omtale ”Verdens mest indflydelsesrige træ” [5,6]. Efter mange år at have forsøgt at få træ-data udleveret fra Climategate forskeren Briffa fra hans historiske temperaturer brugt af IPCC, så lykkedes det grundet et kiks fra Briffas side at få fat i data. Det viste sig at hans dataset var baseret på blot sølle 12 træer hvoraf ét træ har haft en vækst der er gået ”amok” i de seneste dekader uvist af hvilken grund. Således har data fra dette ene træ påvirket hele datasættet der røg direkte gennem ”peer review” og er brugt af IPCC i deres grafer. Træerne voksede på den Sibiriske Yamal halvø – et område hvor alle de omkringliggende temperaturstationer viser at der netop ikke er blevet meget varmere siden 1940. Men der voksede altså et træ med en anden historie.

 




SUMMA:


Endskønt dette indlæg blev lidt langt vil jeg gerne understrege at jeg kun har kradset lidt i lakken for Climamategate.

Er disse emails mv. udtryk for menneskelig snik-snak der til tider blev lidt for grov men ellers er harmløs? Eller har vi et systematisk problem for klimavidenskaben ?

Man kan også vende tingene om:


-> Hvad skulle disse emails og programkoder have indeholdt for at man bredt ville acceptere at klimavidenskaben har et problem?

Er vi blevet immune overfor kritik af klimavidenskaben?

En ny udvikling:


Noget af det vi har set i Climategate emails er ønsket om at begrænse publicering at ”forkerte” artikler der ikke peger i retning af IPCC´s linie. Men der er tilsyneladende sket noget i de senere år.
I 2016 blev der udgivet ca 600 peer reviewede artikler [7] med resultater der overvejende udfordrer den normale klima-linie og i første halvår af 2007 er der såmænd kommet ca 300 artikler mere til [8].
Noget kunne tyde på at det igen er ved at blive nemmere at få publiceret selvom resultater ikke har en bestemt orientering. I de senere år har vi i hvert fald set en eksplosion af artikler på skeptikernes vægtskål – hvad vi så skal ligge i det.




[1] https://imgur.com/a/z02wF
[2] http://www.americanthinker.com/articles/2009/12/a_climatology_conspiracy.html
[3] http://faculty.fgcu.edu/twimberley/EnviroPol/EnviroPhilo/Trends.pdf
[4] https://www.theguardian.com/environment/2010/feb/02/hacked-climate-emails-flaws-peer-review
[5] https://climateaudit.org/2009/09/30/yamal-the-forest-and-the-trees/
[6] http://www.telegraph.co.uk/comment/columnists/christopherbooker/6738111/Climategate-reveals-the-most-influential-tree-in-the-world.html
[7a] http://notrickszone.com/skeptic-papers-2016-1/
[7b] http://notrickszone.com/skeptic-papers-2016-2/#sthash.uHI2yE8W.dpbs
[7c] http://notrickszone.com/skeptic-papers-2016-3/#sthash.eYU38QwO.dpbs
[8a] http://notrickszone.com/skeptic-papers-2017-1/#sthash.qSPSHqXU.dpbs
[8b] http://notrickszone.com/skeptic-papers-2017-2/#sthash.mf6BAG6S.dpbs


 

Se flere blogs



Profil

Frank Lansner

Frank Lansner

Civilingeniør
Frank Lansner blogger om klima. Han er kemiker med fokus på bioteknologi og fermenteringer, og har arbejdet som konsulent primært for Novo Nordisk A/S indenfor SAP softwareudvikling siden 1998.

Den store passion har fra barns ben været astronomi og livets udvikling. Efter flere år at have studeret klimavidenskabelige resultater, har Frank fra 2008 leveret i snesevis af artikler til verdens mest læste websites indenfor klima - heriblandt det amerikanske "Wattsupwiththat", hvor Frank har bidraget næsten fra mediets start.