Stop problematisering af unges gymnasievalg, Ole P. Kristensen

Annette Franck
BLOGS Af

Stop nu problematiseringen af de unges uddannelsesvalg. Problemet ligger ikke i gymnasiet og akademiske uddannelser. Problemet ligger i de ringe alternative valg.

Dagens Børsen-leder handler traditionen tro om problematisering af at de unge strømmer til gymnasier. Forudsigeligt, for temaet til debat hvert år, når det sidste dyt har lydt fra studentervognene.

Der er sådan set ikke noget forkert i Ole P. Kristensens leder: Ja, vi producerer mange studenter. Nej, det er ikke nødvendigvis optimalt for hverken samfundet eller den enkelte student.

Men når der ikke sker ændring i de unges uddannelsesvalg, så skyldes det måske, at debatten fejlagtigt problematiserer gymnasiet. Ud fra mine erfaringer ligger hverken problem eller løsning her. Det ligger i de alternativer, som de unge kan vælge.

Ikke dumme

De unge er ikke dumme, når de vælger gymnasiet. De har vældigt gode grunde. Trods Ole P. Knudsens argumenter er det faktisk et sikkert valg for den enkelte.

Så vidt jeg kan se, er gymnasier heller ikke skyldige. Tværtimod, så gør disse uddannelsesinstitutioner en stor dyd ud af at sætte faglighed højt, trods tiltrækningen af knapt så akademiske studerende.

Netop sikker faglighed og stolt fokus er påfaldende fraværende i alternative uddannelsesvalg. Derfor indebærer det kæmpe usikkerhed for den enkelte unge ikke at vælge gymnasiet. Problemet forsætter i øvrigt ved valg af videregående uddannelse, for det sikre valg er en akademisk uddannelse, fremfor f.eks. en professionsbachelor.

Så nytter det jo ikke, at Ole P. Kristensen skælder ud over det sikre valg og problematiserer gymnasiet. Fokus skal over på at fjerne usikkerheden ved alternativer.

Vælg en stol

Jeg hjælper ofte unge mennesker med at finde vej i uddannelsessystemet og træffe deres personlige valg. Et eksempel er en dreng, som ville være smed efter at have lært at svejse i teknisk valgfag i USA, men han er også så dygtig i skolen, at gymnasiet her hjemme var oplagt.

Jeg opfordrede ham til at vælge EUX-uddannelsen fremfor STX. Et fantastisk uddannelsestilbud som kombinerer en studentereksamen med et svendebrev.  Vi undersøgte begge muligheder grundigt.

Jeg husker to bevægende oplevelser fra introduktionsaften på det tekniske gymnasium. På rundturen kom han ind i en imponerende maskinhal, tog en dyb indånding og udbrød: ”Lugt lige … jeg elsker den lugt af maskiner”. Han gik hjemmevant rundt med julelys i øjnene. Og så husker jeg, hvordan studievejlederen slukkede lyset i hans øjne, da hun i kantinen som det første instruerede de unge i at  melde sig i a-kasse, inden de blev 18 år, for så var de dagpengeberettigede, så snart huen var i hus. Han dukkede sig. Totalt nedtur at høre på dette fremtidsperspektiv og den proletarisede faglige identitet, han blev tilbudt her. Skolen lå i øvrigt også vanskeligt langt fra drengens hjem, og han ville miste sit lokale netværk.

Til sammenligning mødte han et andet budskab fra rektor på det lokale gymnasium, som han endte med at vælge sammen med alle sine kammerater fra området. ”I skal tage ansvar for at få for kr. 350 uddannelse hver dag. Det koster en stol her i huset nemlig.” Et tydeligt budskab med en garanti om værdi. Og så forsatte manden ellers sin introduktion af uddannelsen med energi og stolthed. Den identitet gad man virkeligt godt have.

Hvor svært er det at vælge stol for den unge mand? Nej, gymnasierektoren har intet gjort forkert, tværtimod. Det var en fed oplevelse. Drengen har heller ikke valgt forkert i sit uddannelsesvalg. Men både han, samfundet og det tekniske gymnasium gik glip af et uddannelsesvalg, der faktisk ville have gavnet alle parter. Problemet ligger bare et andet sted end gymnasiet, nemlig i de faglige uddannelser. Den stol gad han bare ikke sætte sig på!

Skift fokus

Mit budskab til Ole P. Kristensen er, at vi ikke kommer videre ved at problematisere de unges valg af gymnasiet. Vi skal rette fokus på deres fravalg af andre ungdomsuddannelser og i øvrigt også deres senere studievalg. I dag har de reelt ikke et tilstrækkeligt alternativt valg.

En anden ung mand, som jeg har talt indgående med om uddannelsesvalg, afventer besked, om han kommer ind på CBS. Han vælger en akademisk uddannelse fremfor en professionsbachelor inden for stort set samme fagområde. Begrundelsen var igen usikkerheden ved værdien af erhvervsakademi-valget. De unge taler om mindre engagerede lærerkræfter med svingende fagligt niveau, mindre anerkendelse fra arbejdsgivere, frygten for ikke at kunne skaffe sig en praktik plads i forløbet, sociale problemer blandt de studerende med stort fravær og lavt sammenhold, osv.

Igen gælder, at vi ikke løser problemerne ved at udskamme de unge for at vælge akademiske uddannelser. Både problemer og løsninger findes ved at løfte niveauet i de alternative uddannelsesvalg, som de unge i dag fravælger.

De er ikke dumme eller dovne i deres uddannelsesvalg, de unge. Jeg har indtryk af, at de ved, hvorfor de vælger gymnasiet og de akademiske uddannelser. Men vi voksne er dumme og dovne, hvis vi ikke gør os den ulejlighed at forstå, hvor problemet ligger og dermed også finde løsninger.

Først da vil unge vælge faguddannelser og fejre deres afgang lige så energisk som studenterne. 


 

Se flere blogs



Profil

Annette Franck

Annette Franck

Ekspert i forandringskommunikation. Stifter af Corporate Voice
www.corporate-voice.dk

Annette Franck blogger om, hvordan vi samarbejder produktivt på vores arbejdspladser, når hverdagen konstant udfordres af komplekse forandringer. Resultater og trivsel hænger sammen, men rækkefølgen er afgørende: Når vi samarbejder om at skabe resultater, så trives vi.

Med 20 års erfaring i ledelse, forretningsudvikling og Human Ressource er Annette specialist i forandringskommunikation og forfatter til bogen "Modarbejder eller medarbejder - Forandringskommunikation skaber samarbejde". Hun rådgiver om udvikling og implementering af forandringer på arbejdspladser. Hendes baggrund er cand.phil. i voksenpædagogik, MBA og master i journalistik.