Karruseltur på Riget

Susanne Møllegaard

Min kæreste vågnede en tidlig morgen med smerter i ryggen og blod i urinen. Var noget galt med nyren? Kl. 5.30 ringede han til 1813, hvilket til vores lettelse udløste billet til en tur i ”Akut-karrusellen”. Kvinden i visitationen på 1813 var trods det tidlige tidspunkt utroligt venlig og hjælpsom, men havde problemer med at finde ud af, hvor hun skulle sende os hen. Først fik vi meldingen om Hvidovre. Så ringede hun os op og ændrede det til Bispebjerg. Heldigvis skulle vi lige i bad og gøre os klar til afgang, hvilket gjorde, at vi undgik unødig kørsel, for hendes sidste opkald guidede os til Rigshospitalet. ”De venter dig”, sagde hun.

Det gjorde de også, men ikke på den måde, vi regnede med. Da vi mødte op på Urologisk afdeling, var lugen lukket. Ivrige og nervøse for undersøgelsen gik vi ind på en af gangene, hvor vi blev mødt af venlige, men optagede ansigter, som henviste os til ventepladserne. Akut-karrusellen var ikke åben endnu.

”Her kommer sneglen”, sagde den venlige dame, som ankom kl. 8 og lukkede op for lugen. Hun kunne se meldingen fra visitationen, men kunne ikke sige noget om, hvornår der var tid til os. ”Akut-karrusellen har helt sit eget liv ved siden af alt det andet. De tager dig, når de får tid. Du må bare vente.” sagde hun.

Så kom der gang i Akut-karrusellen. Hold da op!

Så blev vi endelig hentet af en venlig, men fortravlet sygeplejerske, som anviste os en ny stol lidt tættere på, så vi kunne være klar til lægen. Spændt blev vi inviteret ind i en af de små stuer, hvor min kæreste blev udspurgt og scannet. De to lægers faglige vurdering betød, at vi skulle videre til blodprøveafsnittet. Derefter retur til Urologisk afdeling igen. Endnu en hurtig konsultation af den venlige og fortravlede sygeplejeske, som fik en kollega til at lægge venflon, noget som faktisk voldte så meget besvær, at endnu en kollega bistod. Så kom den venlige og fortravlede sygeplejerske tilbage og anviste os vej til CT scanneren. Efter endnu en rejse i Rigets lange gange og elevatorer, endnu en stol at vente på, blev også det overstået, og vi kunne forventningsfulde vende tilbage til venteværelset på Urologisk afdeling. Vores venlige sygeplejerske forberedte os på yderligere ventetid, men tilbød at ringe til os i Cafeteriet, hvis vi ønskede at gå ned at spise. Dejligt betænksomt af hende i betragtning af, at hun ikke selv regnede med at kunne nå sin frokost. Alligevel smilede hun fortravlet til os, da hun havde ringet os op og endnu engang anviste os stolen tæt på lægen. Og vi var heldige. Lægen bød os ind og havde kun positive budskaber til os. Vores tur i Akut-karussellen var således slut med bedst mulige resultat.

Alt for meget lean, alt for lidt patient

Samlet set tog det ca. 5 timer fra lugen åbnede til vi kunne forlade Riget igen. Jeg har ikke prøvet en Akut-karrusel før, men jeg vil tro, at 5 timer faktisk er at betragte som et hurtigt forløb. Men når det så er sagt, så slog det mig i den grad, at lean konsulenterne på Riget har sejret ad helvede til. Mindst 15-20 mennesker var involveret i vores trods alt overskuelige undersøgelse, og lige så mange gange måtte vi vente. Flere gange blev vi sendt på tværs gennem Rigets gange og elevatorer med en lille seddel med anvisninger i hånden, så vi ikke farede vild. Det er så tydeligt, at processerne er indrettet i et forsøg på at optimere brugen af interne ressourcer i form af læger, sygeplejersker, scannere mv. Specialisering er ført helt ud til det yderste. Hver handling kræver en ny person. Hvorfor? Kan en læge ikke lægge en venflon? Eller den venlige og fortravlede sygeplejerske?

Tænk, hvis man optimerede processen med udgangspunkt i patienten. Lod den samme person løse flest mulige opgaver, så antallet af skift blev færre. Det ville forkorte gennemløbstiden og gøre hele forløbet så meget mindre stressende og ubekvemt. Ikke bare for patienten, men også for Rigets venlige personale. Som måske så ovenikøbet ville kunne nå deres frokost.


 

Se flere blogs



Profil

Susanne Møllegaard

Susanne Møllegaard

Adm. direktør og medejer
Process Factory
Simple forretningsgange og smidig kommunikation er drømmescenarier for virksomhedsledere og iværksættere. Susanne Møllegaard ved, hvordan vi når målet – og gør kunderne glade. Hun har fingrene i den teknologiske muld, og blogger på den baggrund om, hvordan virksomheder giver kunderne en bedre oplevelse gennem digitalisering og automatisering.

Susanne Møllegaard er adm. direktør i it-konsulenthuset Process Factory, der rådgiver om og udvikler digitale løsninger til forsikringsbranchen. Fintech står højt på hendes agenda. Hun er cand. oecon. og forhenværende underdirektør og forretningsansvarlig i forsikringsbranchen.