Dine børn betaler prisen for din karriere

David Munk-Bogballe

Det kan ikke lade sig gøre at være en god forælder til små børn og samtidig forfølge en karriere, der kræver mange arbejdstimer. I hvert fald ikke, hvis man skal nå at sove ud. En forudsætning for at være en god forælder til små børn er nemlig, at man har tid og overskud til dem, og det har man ikke, hvis man arbejder stort set al den tid, de er vågne og tilmed selv er træt. Imidlertid er det svært at undgå at arbejde meget, hvis man vil have råd til en rimelig tilværelse som børnefamilie i verdens hårdest beskattede land, og derfor ender langt de fleste småbørn i daginstitution.

Børnene betaler dyrt

Dér betaler de en høj pris for deres forældres karrierer. På den ene side i form af minimalt samvær med mor og far, der er de absolut vigtigste personer for deres trivsel. På den anden side ved at de på samtlige hverdage skal bruge størstedelen af deres timer sammen med voksne, der ikke elsker dem i omgivelser, der er væsentligt dårligere end dem, de lever under derhjemme. Det kan få alvorlige langsigtede konsekvenser, idet børnene risikerer at vokse op uden den nære relation til deres forældre, der ifølge Børnerådets formand, Per Larsen, giver den ballast og sociale baggrund, der er nødvendig for et fornuftigt voksenliv.

Derhjemme bor det gennemsnitlige danske barn på 37 kvadratmeter, men i daginstitutionen har det mindre end to kvadratmeter at gøre godt med. I 2010 viste forskning, at børn i de dårligste vuggestuer kun har tre minutters voksenkontakt per time og dermed praktisk talt er overladt til sig selv. I Danmark sendes 18 pct. af børn under et år i vuggestue, og hele 38 pct. bruger mere end otte timer om dagen i enten vuggestue, børnehave eller dagpleje. Forholdene i de dårligste institutioner tangerer vanrøgt, og selvom 91 pct. af børnene ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljøs undersøgelse, Dagtilbudstermomter, heldigvis er glade for at gå i deres børnehave, og 90 pct. godt kan lide de voksne, tegner børnenes øvrige svar ikke umiddelbart et billede af børnehavetilværelsen som paradisisk.

Børnehaver fra helvede

67 pct. af børnene synes, at der er for meget larm i børnehaven. 25 pct. har tit ondt i maven, når de er der, og 42 pct. er tit trætte. 58 pct. har det tit for varmt, og 19 pct. synes, deres børnehave lugter dårligt. 52 pct. savner nogen at lege med. Dagtilbudstermometeret siger ikke noget om det, men mon ikke mange af børnene, hvis de blev spurgt, hellere ville være mere sammen med deres forældre og andre børn hjemme og på udflugter end at være i institution?

En undersøgelselavet af Børnerådet tidligere i år peger på, det godt kunne være tilfældet. 43 pct. af de adspurgte børn fortalte nemlig, at deres forældre havde “rigtig meget travlt”. En tredjedel berettede videre, at de ikke følte, at deres “forældre [havde] god tid til dem”, og det gjorde, de var kede af det, forvirrede eller bekymrede.

Det er ikke pædagogernes skyld, og så alligevel...

Det ville være let at pege fingre ad pædagogerne og give deres arbejde skylden for forholdene, men det ville være urimeligt. Pædagogerne gør overordnet set et godt stykke arbejde: 81 pct. af børnene synes, at de voksne i børnehaven er gode til at lytte, når de fortæller noget, 89 pct. synes, de er gode til at trøste, og 83 pct. synes, de er gode til at lave spændende aktiviteter.

Grundlæggende er det imidlertid i pædagogernes og deres fagforening BUPLs interesse, at så mange børn som muligt institutionaliseres så tidligt og længe som muligt, så de kan beholde deres arbejde. 83 pct. af danske pædagoger stemmer da også på enten Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet eller Alternativet.

Dermed gør pædagogerne og andre, der stemmer til venstre for midten, sig medansvarlige for, at børnene må affinde sig med, at deres forældres kærlighed og nærvær erstattes med daginstitutionens mellemvare af professionel omsorg, dokumenterede udviklingsplaner og tyndt saftevand. Hvordan præcist? Ved at give magt til partier, der er klippefaste støtter af den omfattende og tidlige institutionalisering af børn, og som kæmper indædt  for de tårnhøje skatter og afgifter, der gør, at børneforældre må arbejde solen sort for efter at skatten er betalt at have råd til en anstændig tilværelse.

Lavere skat giver bedre familieliv

Hvis vi i stedet sænkede skatterne og fjernede registreringsafgiften på biler, så man med en lavere indtægt bedre kunne få tingene til at hænge sammen, så ville det blive muligt for den ene eller begge forældre at arbejde mindre, så der blev mere tid til børn og familieliv. Hvis man samtidig gjorde op med det kommunale velfærdsregime, der suger beslutningskompetencen og friheden ud af de enkelte børnehaver og vuggestuer og placerer magten centralt hos kommunalpolitikerne, så ville pædagoger og forældre få plads til i fællesskab at udforme pasningstilbud, der passer til lokalområdet og til børnenes og forældrenes ønsker.

Det løser ikke problemet med forældre, der uanset hvad hellere vil passe deres karrierer end at være sammen med deres børn, men det ville hjælpe det meget store flertal af forældre, der i dag, selvom de kæmper bravt, har svært ved at få enderne til at nå sammen med samvittigheden i behold. Og børnene!

 

 

Se flere blogs



Profil

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Østjylland og skriver om politik og samfundsforhold fra en konservativ synsvinkel. Til dagligt driver han virksomheden Munk Bogballe, der fremstiller eksklusive lædervarer.

Sideløbende arbejder han på en doktorafhandling om konservatisme ved Freie Universität i Berlin. Han er uddannet BA i International Business fra European School of Economics i Paris, London og Rom og MSc i Philosophy of the Social Sciences fra London School of Economics.