En glemt skandale, der koster millioner

Michael Stausholm

Hver måned bruger den danske stat millioner af skattekroner på at holde liv i de midlertidige flygtningelejre, der blev oprettet i panik i 2015. Teltlejrene står tomme og er aldrig blevet ordentlig udnyttet til formålet. Et kæmpe ressourcespild, som Folketinget skylder os en ualmindelig god forklaring på.

Jeg har længe tænkt på, hvad der er blevet af de mange flygtninge fra Syrien, som vi så strømme ind over grænsen i 2015. Og om min virksomhed kan bidrage til integrationen ved at tilbyde dem job, i fald vi vælger at flytte en del af produktionen til Danmark. Gerne til Høje-Taastrup, hvor vores kontor ligger.

Sagen har dog vist sig at være en del mere kompliceret, end jeg havde forudset. I min research har jeg nemlig fundet ud af, at der slet ikke er kommet så mange flygtninge, som man antog, da Folketinget besluttede at oprette teltlejrene. Derfor er man nu i gang med at lukke dem ned.

Spild af plads, spild af penge

Lejrene har siden 2015 stået halvtomme, og kostet en ufattelig masse spildte kroner. De blev bygget i bl.a. Herning, Thisted, Næstved og Haderslev, og har kostet1 mio. kr. pr. måned pr. lejr(ikke medregnet personale og mad). Det er minimum 75 mio. kr., der eksempelvis kunne have været brugt på reelt at hjælpe flygtninge i deres nærområder.

Her halvandet år senere bliver de resterende beboere nu overført til de permanente asylcentre, vi i forvejen har, og som hele tiden har haft ledige pladser rundt om i landet.

Jo mere jeg har gravet i sagen om flygtningelejrene, jo større er min forbløffelse blevet. Jeg har talt med politikere i nogle af de berørte kommuner, blandt andet Næstved (hvor jeg selv bor) for at få bekræftet, hvor grotesk sagen har udviklet sig.

Ideen om produktion og integration i Høje Taastrup har desværre vist sig umulig, da Høje Taastrup er en såkaldt 0 kommune, hvad angår flygtninge. Simpelthen fordi kommunen har så høj en andel af indvandrere, at man ”slipper” for at modtage flygtninge.

Hovedløst millimeterdemokrati

Det minder mig om historien fra Gentofte Kommune, der viser, at Folketinget har haft en rigid millimeterdemokratisk tilgang, i forhold til fordeling af flygtninge.

Gentofte Kommune protesterede nemlig voldsomt imod at modtage flygtninge, fordi kommunen ingen ledige boliger selv havde, dengang flygtningestrømmene eksploderede.

Det var ikke fordi kommunen ikke ville modtage, den tilbød endda staten at leje (til markedsværdi) velegnede og ledige statslige boliger, men det kunne af uransagelige årsager ikke lade sig gøre.

Alligevel skulle kommunen påtvinges at modtage 300 flygtninge, for hvorfor skal de rige svin i Gentofte slippe for at bære byrden, synes den offentlige, OG dermed regeringen/Folketingets opinion at være.

Som ofte styres den offentlige opinion af følelser, og politikerne handler derefter.

Bedst illustreret ved en kommentar på de sociale medier, jeg læste fra en Næstvedborger, som harcelerede over, at Næstved Kommune, som har masser af plads, skulle modtage op til 400 flygtninge i en lejr. Det var manden harmdirrende over, for ”de skaber ikke andet end uro og ballade”. Til gengæld syntes vedkommende, at det var en fremragende ide, at Gentofte tog imod, ”for så kunne de lære det”.

Problemet var, at Gentofte kommune for at huse disse flygtninge, måtte bruge og ombygge den tidligere internationale skole til flygtningeboliger. Skolen var blevet købt for at oprette et kompetencecenter for kommunens unge med henblik på at gøre dem parate til erhvervslivet.

60 flygtninge til 8000 kvadratmeter

Det skulle siden vise sig, at der kun kom en hel del færre flygtninge til Gentofte sidste år, hvoraf 60 nu kan dele 8000 kvadratmeter. At kommunen i dag har besluttet sig for bl.a. at lave en sprogskole og andre ikke flygtningerelaterede aktiviteter for at udnytte den tomme plads, er en nødløsning på et tiltag, der har kostet unødigt mange ressourcer.

Der er nemlig ingen grund til, at hverken Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Næstved og mange andre kommuner påtvinges flygtningekvoter, og dermed tvinges til at bruge penge eller boliger, der var bedre spenderet på kommunernes egne borgere, fordi:

  1. Vi har i Danmark 14.000 pladser på permanente asylcentre, men kun 9000 er i brug.
  1. I Vandkantsdanmark er der i forvejen masser af tomme boliger. På Lolland står eksempelvis hundredevis af boliger tomme og rives ned.

I Rødbyhavn på Lolland lukkes nu det sidste asylcenter og de få tilbageværende sendes til tilsvarende permanente centre i Jylland. Det giver trods alt mening at bruge de eksisterende pladser, i stedet for at nye dyre boliger skal findes. Det har dog omvendt rigtig stor betydning for Lolland at asylcentrene, som har skabt arbejdspladser og sat gang i det lokale handelsliv, nu nedlægges.

Det er lidt som at sparke til en region, der i forvejen ligger ned.

En farce der ikke må gentages

Hvordan hele denne farce med flygtningelejre, hovedløst millimeterdemokrati og fråseri med vores skattekroner kan forsvares, skylder Folketinget stadig en god forklaring på. Mit håb er, at man fremover vil tage de dyrtkøbte erfaringer med, når flygtningeproblematikken igen melder sig.

I Sprout vil vi fortsat kigge efter løsninger på at producere i Danmark, og inddrager gerne samfundets svage – hvis og hvor det giver mening. Og hvis det overhovedet er praktisk muligt.


 

Se flere blogs



Profil

Michael Stausholm

Michael Stausholm

Stifter, Sprout
Michael Stausholm er stifter af Sprout, en grøn virksomhed bag verdens første blyant, som kan plantes og spire. Sprout sælger i dag 450.000 blyanter om måneden til 60 lande. Michael Stausholm har arbejdet sammen med bl.a. Nike og Walmart om omstilling til mere bæredygtig tøjproduktion. Han er udlært inden for shipping hos A.P. Møller/Mærsk.

Michael Stausholm blogger om bæredygtighed, iværksætteri og karriere.