Forskere bag ny Dansk artikel om ekstremt vejr glemmer at se på deres data.

Frank Lansner
BLOGS Af



 
3 Danske velkendte navne indenfor klimaforskningen - Mernild, Cappelen og Hesselbjerg - har med ny artikel fra i fredags [1] konkluderet at vi har fået mere ekstreme vejrforhold i Danmark i de varme år som følge af global opvarmning. De har set på om der er kommet flere dage med kulde og varme ekstremer for 5 Danske stationer.

DMI skriver:
”Ved de fem stationer lå det gennemsnitlige antal af dage med kuldeekstremer per år i perioden 1877-1886 på 45. I perioden 2007-2016 var det tal faldet til 30. Omvendt lød det gennemsnitlige antal af dage med varmekstremer per år i perioden 1877-1886 på 30. I perioden 2007-2016 var tallet steget til 50.”

Fra perioden 2007-2016 har altså i snit 5 dage mere om året med temperatur ekstremer end perioden 1877-86.
De kunne have lavet en graf med alle år og konkluderet på den baggrund - men vælger altså at kun sammenligne disse specifikke 2 kortere årrækker.
(Lidt pudsigt når de jo skriver at dette er en analyse af mere end 140 års data?)
 
De 3 forskere skriver:
”Giver den globale opvarmning sig udslag i mere ekstreme vejrforhold i Danmark målt som antallet af dage med såkaldte varme- og kuldeekstremer?
Ja, afslører en analyse af mere end 140 års temperaturmålinger..”

Budskabet er altså en sammenhæng mellem højere temperatur og et større antal vejrekstremer.
 

Herover har de 3 forskere i samme artikel vist sammenhængen mellem årenes middeltemperatur og antal dage med ekstreme temperaturer. Her er alle år tilsyneladende taget med.

Men det skriger jo til himlen fra deres egne data at:
- år med varmere temperaturer ledsages af større fald i antal kuldeekstremer end stigning i varmeekstremer.

Altså at:

- år med varmere temperaturer samlet set medfører færre temperaturekstremer.

 


Herover: Vi kan også groft illustrere dette ved at plotte deres data i ovenstående skitse så vi har samlet gennemsnit af antal ekstremer pr år som funktion af temperaturen.

De varmeste år har altså rundt regnet 18 færre dage årligt med temperatur ekstremer end de koldeste.

De 3 forskeres datagrundlag viser altså at varme år ledsages af færre temperatur ekstremer (som var deres mål for vejrekstremer).

Men de 3 forskere konkluderer altså noget ganske andet ud fra disse data.

Jeg noterer mig at de nævner at Danmark er et meget lille område i forhold til Jorden osv. Måske de tænker at år der ikke passer helt med deres resultat skyldes diverse undtagelser? Jeg kan kun gisne, men hvis man mener at der er usikkerhed i data, specielle forhold, så skal man passe på med overhovedet at konkludere noget.



SUMMA:


Det er altså lykkedes for Mernild, Cappelen og Hesselbjerg at lave en artikel der på trods af data alligevel konkluderer at de varme år har ført til flere vejrekstremer.
Det er muligt at der er nogle vigtige mellemregninger og antagelser men disse er i så fald ikke beskrevet godt i artiklen.

Der skal en lægges en imponerende iver, målrettethed og argumentation for dagen for at dreje armen rundt på de stakkels data indtil resultaterne pludseligt støtter op om global opvarmning tankerne.

 

PS: Tak til John Niclasen for tip!

Artikel 27 maj 2017:
[1a] http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-2/AN2-2017klimaekstrem.pdf

[1b] http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2017/maj/ofte-for-varmt-og-sjaeldent-for-koldt-i-danmarks-nye-klima/





 

Se flere blogs



Profil

Frank Lansner

Frank Lansner

Civilingeniør
Frank Lansner blogger om klima. Han er kemiker med fokus på bioteknologi og fermenteringer, og har arbejdet som konsulent primært for Novo Nordisk A/S indenfor SAP softwareudvikling siden 1998.

Den store passion har fra barns ben været astronomi og livets udvikling. Efter flere år at have studeret klimavidenskabelige resultater, har Frank fra 2008 leveret i snesevis af artikler til verdens mest læste websites indenfor klima - heriblandt det amerikanske "Wattsupwiththat", hvor Frank har bidraget næsten fra mediets start.