Hvis din løn bliver betalt af printreklamer, er du nok arbejdsløs i 2020

Steffen Hedebrandt

Penge betalt for trykt reklame i aviser og magasiner er på en nedadgående trend. Trenden er faktisk så stærk, at man idag stirrer mod afgrunden indenfor en håndfuld år. Hvad skal medier leve af i fremtiden? Skal vi acceptere lav-kvalitets nyheder og click bait? Og hvad bliver den næste platform, som igen disruptertidens dominerende medieplatform?

Vi ved det godt. Alle sammen. Vi har fået det at vide igen og igen. Verden ændrer sig i disse år.

Nogen kalder det den fjerde industrielle revolution. Andre sætter sig sammen i ekspertpaneler og disruptionråd og melder gode intentioner ud.

Alt der kan blive digitaliseret, bliver forbundet til internettet og bliver gjort målbart i disse år. Det være sig alt fra nøgler til vores hjem, radiatorer, køleskabe, biler og særligt relevant for denne kommentar, printede aviser.

For noget tid siden faldt jeg over dette tweet fra Ben Evans, Partner hos Andreessen Horowitz, et af verdens førende teknologi-investeringsfonde med base i Silicon Valley:

 

 

I en af deres seneste analyser har Andreessen Horowitz skabt et overblik over, hvor reklamekroner(dollars) er blevet, og bliver, investeret over tid.

Resultatet beskriver en tydelig tendens.

Dem som lever af trykt indhold, eksempelvis aviser og magasiner, løber tør for penge, snart. I følge min uvidenskabelige fremskrivning, med pen, papir og tommestok, vil det ske inden 2022.

Dét er ikke en banebrydende nyhed, det ved jeg godt, men det er en både spændende og skræmmende tendens, alt efter hvilken side af det digitale frokostbord du sidder på.

Der foreligger endvidere alskens usikkerhedsmomenter og muligheder for, at Andreessen Horowitz kan tage fejl, men lad os for nu sige, at ovenstående billede kommer til at holde stik.

Følg pengene

“Følg pengene,” siger man. Det er en klassisk metode til at identificere skiderikkerne og svindlerne indenfor både fiktionen og virkeligheden.

Hvis vi følger pengene brugt på reklame over tid, ifølge Andreessen Horowitz, kan vi begynde at sige noget om to ting. 1. Hvorfra vi kommer. 2. Hvor vi er på vej hen.

De printede 80’ere: Fra 1980 til 1994 blev de fleste af verdens reklamepenge brugt hos aviserne. I samme periode fordobles forbruget af TV-reklamer. For Danmarks tilfælde fik vi den reklamefinansierede kanal TV2 i slutningen af 1980’erne. Konkurrencen var minimal og pengene store. Sikke en fest det må have været, for dem der skrev og lavede tv i denne periode.

De fede 90’ere: Når du hører folk sige, at tingene var bedre i gamle dage, så er det faktisk rigtigt, hvis personen altså arbejdede med aviser og fjernsyn. Årtiet stod på uafbrudt vækst. Mange penge blev til flere frem mod dot-com boblen i 2001.

De nye 00’er: Årtusindeskiftet blev skelsættende på mange måder. Bliver din løn udelukkende betalt af reklamer i en avis, kan du med rette ønske dig tilbage til det forrige årtusinde, siden er det nemlig gået ned af bakke.

Der har uden tvivl været en vis mængde sandhedsserum i den førnævnte dot-com boblekrise. Ligeledes havde vi nu haft det skrattende modem så længe, at de første pionerer også havde tillid til, at internettet kunne være en kanal til at skaffe nye kunder. Blandt de største succeser var Google og deres Adwords, der med deres betal-kun-for-hvad-du-får tilgang, inspirerede en ny generation af markedsførings-mennesker til, at flytte noget af deres budget til disse nye kanaler.

De digitale 10’ere: Med 10’erne fik vi for alvor sociale medier i stor, bred skala. Fra at være drevet af primært yngre mennesker har de fleste forældre og bedsteforældre nu også oprettet profiler på tværs af flere sociale medier. Særligt dominerende er Facebook med deres efterhånden omkring to milliarder brugere.

Hvor de tidlige 10’er tilhørte Googles Adwords, tror jeg, at man kan forvente, at den sene halvdel kommer til at tilhøre de sociale medier. Som det kan aflæses i grafen, er Adwords fortsat størst, men daglige brugere af dette kan fortælle, at det efterhånden er ved at være en dyr fornøjelse, med et tungt system til administration.

Opsigtsvækkende er også, at internettet i år eller næste år tilmed ser ud til at slå TV af tronen som det medie, der suger fleste reklamepenge til sig.

Sidst, men ikke mindst, ser det ud til, at reklamepengene til aviser vil tørre ud. Det vil sige, er du journalist, og afhænger din løn af de reklamer, din avis trykker, så kan det være slut med arbejde med udgang af dette årti. Det vil have dramatiske og omsiggribende konsekvenser.

Alarmerne har ringet i årevis på aviserne, men er der ikke er fulgt gode løsninger med indtil videre, så gå ind til dine chefer og bank i bordet.

Hvad skal aviser leve af i fremtiden?

Jeg ved, at aviser i dag forsøger sig med en myriade af omsætningsdrivende initiativer. Dog tror jeg fortsat, den meste økonomi afgøres af abonnementer og reklamepenge (ret mig gerne i kommentarsporet, hvis jeg tager fejl). Hvis det er rigtig, så ser det tungt ud. Abonnementer har været truet længe. Det samme viser Andreessen Horowitz grafen, gør sig gældende for omsætning for reklamekroner.

Der er få lyspunkter i branchen (der er sikkert flere, end dem jeg kender), et af dem er New York Times, der har formået at skabe sig selv snart 2 millioner digitale abonnenter.

Digitalt fødte Huffington Post har også på rekord tid formået at blive et af verdens største medier.

Der er mange ting man kan diskutere herfra.

- Skal vi acceptere at hvis vi vil have kvalitetsnyheder og journalistisk sobert arbejde, så er mediestøtte en nødvendighed?

- Skal vi lade falde, hvad der ikke kan stå? Også selvom at det bliver “clickbait” og “breaking news” hele tiden, alle steder.

- Hvad bliver den næste store platform, som vil slå internettet af pinden som reklamepengenes foretrukne investeringsplatform?

- Hvis du kender eksempler på medier som succesfuldt har formået at bygge forretninger på nye måder og kan leve uden mediestøtte, så nævn dem gerne herunder.

Kom endelig med eksempler og bud på fremtidige løsninger nedenfor.

 

Se flere blogs



Profil

Steffen Hedebrandt

Steffen Hedebrandt

Steffen Hedebrandt blogger om iværksætteri – især den slags, der handler om digitale løsninger. Han ser de muligheder, andre overser, hver gang en branche vendes på hovedet af nye idéer og teknologier.

Som cand.merc. med iværksættererfaring er Steffen Hedebrandt nu marketingdirektør hos Airtame, der har udviklet en wireless HDMI-løsning til virksomheder. Han er desuden tidligere nordisk direktør hos Upwork.com, verdens største platform for freelancere.