Ugen der gik i Ministeriet for Gakkede Gangarter

Ugen der gik i Ministeriet for Gakkede Gangarter
Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
Esther Dora Rado
BLOGS Af

Hvad har ugen budt på på borgen? Det super disruptivt udseende Disruptionråd har præsenteret sig, skatteministeren var på Facebook i sin nye blog, PodKarsten (den lader vi bare stå). Inger skal måske have en næse; der er kommet 10 mia skæve yderligere oven i de manglende 80-90 mia. kr. stykker - og stikbolden er igang politikerne imellem: Hvem åbnede for slusen? En pinlig kommission skal undersøge dem selv for at genvinde tillid til systemet, fordi de åbenbart ikke længere kan tale - indsæt selv emojis af 3 aber, der holder sig for øjne, næse og mund. Er der nogen, der kan se en rød tråd her? Dansk politik handler efterhånden kun om politikerne selv - og ansvar, det er der intet af. 

Skatteskandalen er et glimrende eksempel til at udstille nogle af de fundamentalt problematiske rammer, der er omkring vores politikere og partipolitiske system. Ingen kompetencemæssige kriterier for at blive politiker, ingen forventning om ansvarstagen, partipolitik, der gør, at alle bare modarbejder hinanden fremfor at arbejde sammen for Danmarks bedste, en popularitetskonkurrence, som gør, at ingen tør stille sig frem og sige, hvad de har gjort i nælderne. Det er ikke godt for Danmark. Eftersyn eller disruption søges - og for Guds skyld essens!

"Så, Stein, så kommer du lige her med næsen"

Tænk hvis ledelsen i OW Bunker kunne slippe af sted med bare at blive trukket ned på bytorvet og få en begmand af Brian Mikkelsen. Hvis erhvervslivets yderste konsekvens også kun var en næse. Stein Bagger og alle de andre kunne være sparet flugten, kachotten, arbejdsløsheden, den sociale deroute. Men sådan en ledelse kan man jo ikke have... Hverken på arbejdet, i skolen eller derhjemme. Nå-jo, det kan man godt. I dansk politik kan man, og de politiske kommentatorer og journalister hopper glædeligt med på vognen, process frem for indhold, det holder gryderne i kog.    

Næh, det er skam næppe frygten for straf, der får sådan cirka ni ministre - og i øvrigt en topchef for Skat, som jeg ikke har set i lang tid - til at sige lige så lidt som Nordisk Råd. Det er grundpillen i vores politiske struktur, der har skylden: Valget. Den populistiske partipolitik. Mudderkampen om magten. Tænk, at den værste grund til at politikere ikke vil tage bladet fra munden - er frygten for at ryge nedad i meningsmålingerne - ikke at hæfte i henhold til ansvar. Nej, så hellere nyde godt af, at udredningen ikke er klar, og så pege fingre ad hinanden. Mere Indhold og mindre proces, tak.

"En politiker med succes må kunne forudsige, hvad der sker i morgen, om en uge og om et år - og samtidig være i stand til at give en plausibel forklaring på, hvorfor det ikke skete." W. Churchill. 

Spin to win

Vi vælger blandt folk, der bejler til vores sympati med likeability ved at sige "de rigtige ting". Men de  rigtige ting er i stigende grad velplantet og velplanlagt spin. Uforudsigeligheden i, hvor folk står, og det svære i at adskille personer og partier fra hinanden med deres forvirrende populistiske udmeldinger, deres tværpolitiske samarbejder med agenda, deres interne og eksterne fingerpegning, alt hvad der skal øge deres chancer for at komme til fads - forplumrer vores mulighed for at kunne gennemskue, hvem der i virkeligheden mener hvad - og meget lidt har med Danmark's bedste at gøre mere. Det er ikke som i gamle dage, hvor partierne stod for så meget og så forskelligt, hele arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen, partier, som blev båret af folket selv, og altså ikke af folk, som går ind i politik for at gøre politisk karriere. Hvor hjertet var med frem for spil og spin for bare at komme til; hvor er den fælles mission og værdikamp i det? 

Visionsløs, autenticitetsløs, essensløs polemik

Vi har et flertal af de store partier i Folketinget, som end ikke vil spytte ud, hvad de vil stå for i fremtiden (visioner eller tiårs planer), for de skyts skal de bruge i kampagnerne, når der udskrives valg. Hvad er det for en opførsel over for deres (burde det være) vigtigste stakeholders; vælgerne dvs. borgerne i Danmark. Selv Bhutan har nedfældet deres vision, så befolkningen har en idé om, hvor de gerne vil hen som land, og alle politikere er enige om det store mål. Hvad er vores? Åbenbart ikke vigtigere end spillet på borgen, polemik og proces. 

I to dage har vi hørt om Støjbergs procesfejl i forbindelse med adskillelsen af mindreårige asylansøgere eller barnebrude, der bor og sover sammen med en ægtefælle i Danmark. Ville det det ikke mere relevant at diskutere, at der rent faktisk bor et antal ældre mænd med mindreårige piger på asylcentre i Danmark, og at vi rent faktisk tillader det? Nej, hellere knalde Inger på, at hun har lavet en procesfejl, så er bolden i spil igen. Pointen er, at det ikke er Inger Støjberg - eller nogen andre politikere, som dansk politik bør handle om, og som vi borgere skal udsættes for konstant og endda skal høre på diskuteret videre i diverse medier af en skare af politiske eksperter og allestedsværende journalister (sig mig engang, hvordan kan Ulla Terkelsen være alle steder hver dag, er hun overhovedet real?), som pisker stemning op, og som sidder og gætter? Hvordan kan Ingers procesfejl, og hvorvidt hun nu også skal ind og joine klubben af næser, være mere interessant end temaet? Det er en afledningsmanøvre og i virkeligheden uinteressant. Og det er undgåeligt - vi kan bare komme af med dem alle sammen. 

Det var ham 

Hundrede milliarder - man kan da for helvede ikke sige, at man ikke selv havde ansvaret, fordi man ikke selv lukkede slusen op. Der har været ni mennesker som øverste ansvarlige, og ingen har råbt op før nu, og ALLE må have set tallene, og så mange er de jo ikke - så sig dog bare, hvad der er sket, så vi kan komme videre. Men nej. Igen er spillet vigtigere. Processen fremfor at tabe ansigt eller bare tage den mindste del af ansvar ved at stille sig frem. Og der peges bagud af alle. I hvilken virksomhed kan det gå så skidt, og så siger CFO'en, ja det fosser jo ud med penge, men det var ikke mig, der startede problemerne, det var en af mine forgængere eller konsulenterne fra de store konsulenthuse, men jeg kan da undersøge hvem, så kan vi bruge nogle penge på det? Han ville da blive stillet til ansvar; forventet redegørelse -fra ham selv - og ellers fyres! I øvrigt ville jeg endda forestille mig, at det var toplederen - nemlig Statsministeren i regeringstilfældet, som burde være den øverst ansvarlige? Hvor er han henne i det her? Hvad siger PodKarsten?


On air - med på noderne (havde spindoktoren fri den dag?)

Kommissionen er pinlig

Når regeringen vælger, at der skal laves en kommission for at kulegrave Skat, så er det også bare en del af deres dumme spin. Mette Frederiksen stod på tv forleden og sagde, at når Skattekommissionen er færdig med sit arbejde med et ukendt kommisorium, som skal forhandles af parterne selv, så kan vi finde ud af, hvad den politiske konsekvens skal være (øh, så giver vi en næse med tilbagevirkende kraft eller hvad?). Når den er færdig? Er I klar over, hvor lang tid, det kommer til at tage - Farum-sagen kostede nærved 53,4 mio. kr., og det tog otte år at udfærdige den vistnok 15 bind lange, 12.000 siders rapport. Gud bedre, der skulle komme en rigsrevision, så bliver vi bare endnu fattigere. Nej, vi flyver dronetaxa, er på borgerløn, og det er en robot, der inddriver skatten, før de er færdige med at "kulegrave Skat". De siger tre år nu, men jeg spår den lige så lange udsigter, som det tog at udvikle Rejsekortet for DSB - dvs. for lang tid til relevans for den kommende samtid og et lidt underligt produkt?

Der nævnes navne og peges fingre og laves gisninger - kun Kristian Jensen har været ude at komme med en bemærkning om, at det vist gik lidt for hurtigt. Det gør absolut intet for politikerne, at det varer længe, for kommissionen er god så længe den er undervejs og kan anvendes til gisninger og at skabe spænding i tabloidpressen og op til valg. Det er pinligt at gøre opmærksom på sig selv på den måde og nedsætte en kommission for at "undersøge sig selv", og vi som borgere bliver blot holdt hen og betaler gildet.

Væk med stråmanden

Partipolitiken er dårlig for os, fordi den tvinger politikerne, inklusiv 21 ministerier, til at få alt til at handle om sig selv! Og vi bestemmer intet mere - hvorfor kan vi ikke spare det dyre mellemled og lægge alt ud til valg i stedet for at støtte en ulogisk sammensat regering, der kun arbejder for sig selv? Det er ikke umuligt - i Schweiz har man succes med nærdemokrati, alt lægges ud til vælgerne, de har syv ministre i forhold til 21 i Danmark, er kun inde en gang uden mulighed for genvalg og valgt på kompetent og gennemsigtigt grundlag. Vi er ikke meget større end Hamborg-regionen befolkningsmæssigt, det må ikke være så svært. Men der skal nok komme nogen og nævne noget med Grundloven, regeringsgrundlaget, og øhhh... proces. Øv, siger jeg bare. Hvis regeringens disruptionråd dog bare gad at turde disrupte sig selv, det haster!

 


 

Se flere blogs



Profil

Esther Dora Rado

Esther Dora Rado

Esther Dora Rado er erhvervskvinde og CEO for Corporate Communications. Hun er specialist i virksomhedskommunikation og profilering af topledere. Desuden er Esther bestyrelsesmedlem i Board Assure A/S, der arbejder med udvikling af direktions- og bestyrelsesmedlemmer.