Skats problemer kan løses smartere og hurtigere

Jan Al-Erhayem
BLOGS Af

Skat er tilbage i vælten igen. Og som vanligt – fristes man til at sige – er det ikke for noget godt. En undersøgelseskommission af de mange skandaler, der har ramt Skat, er undervejs.

Og nu kan vi så se frem til en kommission, der kan bruge millioner af kroner på at sidde i flere år og gennemgå stort og småt på kryds og tværs. Flere medier rapporterede i ugens løb, at flere end 100 medarbejdere i Skat skal afhøres!

Så logikken synes at være, at nu er Skat gået glip af 100+ mia. kr., derfor er det lige meget, om en kommission brænder et tocifret millionbeløb af på advokatsalærer igennem de næste 2-3 år. "OMG", ville de unge nok sige. 

Det kommer til at tage en krig – og hvem gavner det?

Man ser det jo allerede for sig. En undersøgelseskommission kan bruge flere år, inden den er færdig. Og til den tid er det historie og folk er videre. Alle har glemt forargelsen.  Og hvad nytter det så? Så bliver det hele jo bare et symbolsk stunt.

Og hvis der er nogen, der får deja-vu, så er det med rette: Farumkommissionen blev i 2012 færdig efter ti års arbejde, til en samlet pris af 60 millioner kroner. Og til hvilken nytte? Kan du huske konklusionerne?

Lad mig gøre det krystalklart: jeg mener, at sagen med Skat er alvorlig, og bør undersøges til bunds. Og der bør placeres et ansvar. Det er indlysende. For det nu lukkede inddrivelsessystem EFI, der har været med til at snyde staten for små 100 mia. kr. samt sagen om de 12,3 mia., som er blevet tabt pga. sagen om udbytteskat.

Men, men, men: Med en forventning om en årelang proces bliver det jo et show uden lige, hvor de eneste, der vinder er advokaterne, som skal arbejde under kommissionen. Alle de timer, der kan faktureres på skatteborgernes regning. Mon ikke de hos Kammeradvokaten, statens sædvanlige advokat, allerede sidder og gnider sig i hænderne?

Et tankeeksperiment

Da jeg et par gange i ugens løb hørte, at vi kunne se frem til at vente mindst to-tre år på at kommissionen blev færdig, fik det mig til at tænke på, hvorfor man ikke kigger lidt på, hvordan den slags ville være løst i en stor privat virksomhed. Hvordan ville man gå til en sådan problematik?

Og lad mig slå det fast med det samme: dette er et tankeeksperiment. Jeg er helt med på, der er politisk bevågenhed om sagen, og jeg er med på, at man ikke en til en kan kopiere arbejdsgangen i en privat virksomhed. Men min pointe er blot, at det er som om, det er helt normalt, at man skal bruge flere år og mange millioner på denne type undersøgelser. Jeg tror, man kunne gøre det meget smartere og desuden væsentligt hurtigere. 

Jeg har selv arbejdet en del med større undersøgelser for en lang række store internationale virksomheder, hvor vi på få måneder har fået styr på store komplekse udfordringer, placeret ansvar og kommet videre. Nedenfor har jeg skitseret, hvordan en approach kunne se ud, og hvor man – måske – i det offentlige kunne lade sig inspirere:

Mål: I en virksomhed er der en mere praktisk tilgang til denne type problemstillinger. Her kan man ikke bruge det til noget, at der efter tre år kommer et svar. Så målet bliver ret hurtigt defineret, herunder hvad der skal gøres for at rette op på den adfærd, der har forårsaget problemet, og hvornår det hele skal være færdigt.

Afgrænsning: I en virksomhed ville man typisk hurtigt lave en afgrænsning svarende til et kommissorium for en undersøgelse, sådan så man ikke brænder uendelige ressourcer af og spilder medarbejdernes, kundernes eller samarbejdspartnernes tid. Det er faktisk ikke så vanskeligt at isolere de væsentlige dele, man gerne vil undersøge. Det letteste er faktisk at sige, man vil undersøge alt. Så jeg plejer ofte at bruge ekstra tid på denne fase, da den sparer betydelig med tid senere, og samtidig reducerer kompleksiteten.

Undersøgelse: Det siger sig selv, at der skal udpeges et kompetent team, der har de rette kompetencer og erfaring til at styre slagets gang. Men teamet må gerne være bredt funderet og have bistand af skatteeksperter, revisorer, eksperter i offentlig forvaltning etc. Derudover så påpeger jeg altid, at teamet skal gøre sagen til deres førsteprioritet og arbejde round-the-clock. De skal ikke have alt muligt andet ved siden af, der tager fokus. For så opstår der pludselig flaskehalse overalt. Det går ikke. Det er sket mange gange før i den slags processer, og det forhaler simpelthen bare det hele.

Læring og konsekvenser: I en virksomhed forsøger man altid at optimere arbejdsgange og processer internt. Derfor vil man lynhurtigt komme frem til, hvad roden til problemet var, hvad læringen har været, og hvad konsekvenserne bør være. Det er jo det vigtigste trin, i og med det kan være med til at forhindre, problemerne opstår igen. Det er i øvrigt ofte et ret undervurderet trin.

Min pointe med dette tankeksperiment er derfor, at med en årelang undersøgelse er det kun advokaterne, der vinder på. Lad os i stedet prøve at gå til denne type problemstillinger på nye måder, og hurtigt komme frem til, hvordan vi undgår det sker igen. Og se fremad i stedet for bagud. 


 

Se flere blogs



Profil

Jan Al-Erhayem

Jan Al-Erhayem

Jan Al-Erhayem blogger om, hvordan man håndterer og løser komplekse konflikter om f.eks. acceptable løsninger i forbindelse med samarbejder eller virksomhedsoverdragelse.

Som ekspert i at løse komplekse konflikter for virksomheder har Jan Al-Erhayem bl.a. arbejdet 13 år som chefjurist m.m. hos A.P. Møller-Mærsk, inden han endte hos Mazanti-Andersen Korsø Jensen, hvor han i dag er advokat og partner.

Jan er en hyppigt anvendt foredragsholder særligt om konfliktløsning, dealmaking og håndtering af psykopater.