Du er temmelig gennemsnitlig - eller sådan bliver du i hvert fald behandlet

Tove Holm-Larsen
BLOGS Af

Enhver politiker eller læge ved det: Hvis vi skal indføre ny medicin eller ændre på forebyggelse, så skal det være evidens-baseret, for det betyder, at vi kan stole på det. Men evidens-baseret medicin er ikke tilpasset den nye digitale virkelighed. Det er tid for at opdatere begrebet. Og hvorfor ikke starte i Danmark og sørge for, at medicinalbranchens digitale opdatering skaber masser af arbejdspladser her?

Hvad er det nu, evidens-baseret medicin er?

Evidens-baseret medicin er en bevidst tilgang til medicinsk behandling, hvor kvaliteten af data rangeres, så man altid anvender den bedste type data, som er til rådighed. På første pladsen i evidens-baseret medicin ligger data fra det randomiserede kliniske studie (og helst flere af dem samlet i en analyse). Det randomiserede kliniske studie ligger i toppen, fordi det er bedst til at minimere tilfældige fejl. Randomisering betyder, at man indlægger et tilfældighedsprincip, så man ikke ender med at sammenligne to patientgrupper, hvor den ene består af lutter mænd over 65 år og den anden af mænd under 30. For resultatet fra et sådant forsøg risikerer at blive helt skævt. Lige under de randomiserede kliniske studier ligger forskellige typer af sammenlignende studier, hvor patienterne ikke bevidst er blevet sammensat tilfældigt i grupperne såsom kohorte studier eller case-kontrol.

Hvorfor skal evidens-baseret medicin opdateres?

Gode, grundige medicinske studier lyder jo rigtigt fint, så er der overhovedet brug for at opdatere evidens-baseret medicin? Ja, det er der faktisk en god grund til: Mellem 30-50 pct. af den medicin vi indtager, har ingen effekt på patienten – udover mulige negative bivirkninger. Det skyldes en indbygget svaghed i de randomiserede forsøg:

1)      Evidens-baseret medicin tager udgangspunkt i gennemsnitspatienten. Men gennemsnitspatienten eksisterer ikke og dækker i stedet ofte over, at nogle patienter reagerer meget effektivt på medicinen, mens andre patienter ingen effekt får overhovedet.

2)      Alle de 'besværlige' patienter, som f.eks. tager flere forskellige typer medicin eller som f.eks. både har astma, høfeber og eksem, bliver sorteret fra i medicinske forsøg for ikke at forstyrre signalet fra medicinen. Men når medicinen først bliver solgt, kommer den jo netop ud til alle de 'besværlige' patienter.  

Hvordan skal evidens-baseret medicin opdateres?

Evidens-baseret medicin har givet os muligheden for at skelne mellem fake medicinsk news og høj kvalitets medicinsk news, men digitaliseringen åbner nu døren for at opdatere konceptet til evidens-baseret personlig medicin. Så vi skal lave en evidens-baseret medicin version 2.0, hvor vi kombinerer data fra mange steder: Fra aktivitetsmålere såsom Fitbit, fra patientchat-samtaler om bivirkninger, fra mere hardcore registre med antal lægebesøg, vacciner og socioøkonomisk status etc. Og som det helt essentielle: Fra DNA registre, så man som patient aldrig får tilbudt medicin, man af genetiske årsager ikke reagerer på. Det store formål er altså at udarbejde en evidens-baseret personlig medicin 2.0 så ingen patient fremover skal behandles som et gennemsnit. 

Hvorfor skal det gøres i Danmark?

Evidens-baseret medicin er et internationalt begreb – så hvorfor skal arbejdet gøres i Danmark? Kan vi ikke bare vente og lade nogle andre gøre det? Det klare svar er: Nej! Danmark har nogle helt unikke betingelser. Dels har vi adgang til verdens bedste registerdata. Hvis vi kan indskrive dem i evidens-baseret medicin 2.0, vil vi for alvor få Danmark på det medicinske verdenskort. Dels har vi den nødvendige digitale viden både på uddannelsesinstitutionerne og hos borgerne. Og endelig har vi en meget stor medicinalsektor i forhold til indbyggertal. DTU og Københavns og Århus universitet har sammen med en række private firmaer netop sendt en ansøgning til Innovations Fonden om at komme i gang med evidens-baseret medicin 2.0. Lad os krydse fingre for, at det lykkes!


 

Se flere blogs



Profil

Tove Holm-Larsen

Tove Holm-Larsen

Tove Holm-Larsen giver den økonomisk interesserede læser overblik over medicinalsektoren. Hun peger på signifikante megatrends i en kompliceret branche med vital betydning for Danmark.

Tove Holm-Larsen er ph.d. i sundhedsøkonomi og adjungeret professor på Ghent Universitet i Belgien. Hun driver rådgivningsfirmaet Pharma Evidence, hvor hun rådgiver store danske og internationale virksomheder i forbindelse med bl.a. prisforhandlinger i det meste af verden.