Hvor typisk at det er en erhvervsskole der skrotter Cronhammar

Hvor typisk at det er en erhvervsskole der skrotter Cronhammar
Arkivfoto: Michael Bager/Scanpix
Line Rosenvinge
BLOGS Af

Vognmandsforretningens folk måtte i går bruge skærebrænder for at smadre den store skulptur så den kunne køres til skrot.

Nuvel, der var vist udfordringer med fundamentet, indvendig rust og selve skulpturens dimensioner. Skulpturen bestod af cirka fem meter høje tunge søjler på pladestål, så den var ikke lige til at flytte rundt med.

Kunstneren, hvis skulptur blev kørt på lossepladsen, Ingvar Cronhammer, udtaler i dag til Fyens Stiftstidende at det er "uanstændigt", at skulpturen er skrottet.

Skulpturen, Camp Fire, var financieret af Odense Bys Kunstfond og lokale erhvervsvirksomheder, placeret på kommunens grund, doneret til Syddansk Erhvervsskole i 1994 i forbindelse med et150-års jubilæum og realiseret i et samarbejde mellem kunstneren, elever fra erhvervsskolen og Odense Stålskibsværft.

Skolen er siden flyttet til nye lokaler og et privat ejendomsinvesteringfirma råder over bygningerne. Ejendomsudviklerne kan ikke bruge skulpturen, og i går blev den fjernet. Som i jævnet med jorden.

 


Dagens forsidehistorie fra Fyens Stiftstidende

Nu hvor historien er ude, er der ikke rigtig nogen, der vil have skylden for at ødelægge kunsten, men erhvervsskolen tager ansvaret.

"Det er desværre en af den slags hændelser, der sker på baggrund af misforståelser" oplyser erhvervsskolens kommunikationschef i dag til Fyens Stiftstidende.

Erhvervsskolen mødes mandag med kunstfonden for at tale om et eventuelt erstatningskrav.

For det gør man da ikke. Man smadrer ikke bare et kunstværk, heller ikke selvom man ikke bryder sig om det eller synes det står i vejen. Man kunne i det mindste sælge det via auktion, med fortjeneste, eller donere det og lade modtager betale fragten. I det mindste kunne man spørge giveren, i dette tilfælde giverne, om de vil have gaven retur.   

1 + 1 = 3

Et kunstværk er aldrig kun sit materiales værdi. Et kunstværk er sit materiale, men ved at være kunstværk tilføres merværdi, så vi må godtage et regnestykke, hvor én plus én giver tre. Sådan er det bare!

Værdien af et kunstværk, der består af et stykke papir med en kultegning, kan ikke gøres op i sin umiddelbare materialeværdi (et stykke papir med noget kul). Vi bliver nødt til at se på det som et æstetisk og symbolsk udtryk, anerkende dets eventuelle herlighedsværdi, vurdere om det er eftertraget og supplere med viden om dets tilblivelse (hvem har lavet det og hvorfor).    

Perler for svin

Det er skrækkeligt, at mennesker kan se på et kunstværk og alene se det som et fysisk materiale, der kan genbruges.

Undskyld, jeg kan ikke holde min fordom i bero, men er det ikke typisk, at det er en erhvervsskole og en kapitalfond, som kun ser materialet og ikke har følsomhed for andet? Som at smide perler for svin.

Lige nu ligger skulpturen, eller resterne af den, på skrotpladsen H.J. Hansen i Odense. Lur mig, om ikke der er en kunstner et sted, som gerne vil lave kunst ud af den kunst, som er skrottet. Nogle kunstnere laver gladeligt kunst af eller som kommentar til andres kunst.

En stump frihedsgudinde til folket

Danh Vo har for eksempel ladet producere cirka 400 stumper bronze som en tro kopi af den 45 meter høje Frihedsgudinde fra 1886 af Frédéric Auguste Bartholdi på Liberty Island  ved New York. Stumperne – en finger, et knæ – har været udstillet rundt omkring i verden, men aldrig dem allesammen på det samme sted.

De har ligget som skaller fra den ikoniske statue, og kunstneren kalder sit værk We the People (Detail), fordi han deler stumper af frihedsgudinden ud til andre dele af verden. Måske til steder, hvorfra folk er emigreret. En omfattende del af værket har været udstillet på SMK (Statens Museum for Kunst).

© We the People (Detail) af Danh Vo, SMK 2012. Foto: Anders Sune Berg

Der er talrige eksempler på moderne kunstværker, der er blevet rydtet op af rengøringspersonalet på museer og gallerier. Men man rydder ikke bare lige en monstrøs Cronhammer-skulptur, så det er mildt sagt spøjst, at der ikke er nogen, der har tænkt sig bare en lille bitte smule om undervejs.

På de sociale medier kan man forstå, at skulpturen vil blive savnet. Men der er også lokale odenseanere, som melder ud, at de var blevet godt trætte af at se på skulpturen.

Jeg har et forslag. Sæt stumperne på auktion, så stumperne vil kunne ligge rundt omkring i landet og fortælle historien om, at der desværre stadig er mennesker, der nægter at se kunst som andet end et fysisk materiale. 


 

Se flere blogs



Profil

Line Rosenvinge

Line Rosenvinge

Kunsthistoriker
Tender Task
Taler ofte og gerne om kulturens væsentlighed, har høje tanker om kunstens værd og stiller krav til kunstens kunnen. Deler det, som er godt og vurderer også det, som går galt. Her på bloggen får du en fornemmelse for aktuelle hændelser fra kulturens verden med tanke på bredere relevans. Men du får også indblik i afkroge af kunstlivet, som du ellers ikke møder den i dagspressen.

Rosenvinge er siden 2005 selvstændig via Tender Task som kunstkritiker, forretningsudvikler og salonværtinde.