Med mediernes hjælp bliver en revne i en gletsjer hurtigt kæmpestor

Frank Lansner
BLOGS Af



Således tager en nyhed sig ud i Jyllandsposten 18. april [1]. En ny kæmperevne har vist sig i Petermann Gletsjeren i det nordlige Grønland. Billedet er imidlertid taget i 2012, hvor gletsjeren kælvede 120 km2 is af. Men hvordan ser så den aktuelle kæmperevne fra 2017 ud? Er gletsjeren nu igen ved at kælve et stort stykke som det skete i 2010 og 2012?




Her er den aktuelle kæmperevne anno 2017 der omtales [2] – vandret linie i lille firkant. Til højre i billedet herover ses 2017 nogle væsentligt større revner af ældre dato.

Jyllandspostens billede med teksten "120 km2 af Petermann Gletsjeren er brækket af" er altså vildledende. Det fandt sted i 2012.

Men kan det tænkes - som JP er inde på i deres tekst - at den nye mindre revne vil nå en af de større gamle revner i højre side?

Af Washington Post [2] der refererer til NASA fremgår det, at den nye revne kan få svært ved at krydse vandkanalerne i midten og dermed nå en af de ældre større revner. De skriver:

"But in the image NASA also noted another feature in the ice that it termed a "medial flow line" that, it said, "may exert a stagnating effect on the propagation of the new rift toward the older one." So it remains to be seen just how much, and how rapidly, the new rift -- which has only just been discovered -- could undermine the floating ice shelf."

Historien i JP handler altså om en mindre revne, der kan have svært ved at nå en af de gamle større revner på den anden side af de centrale kanaler, men hvis det skete, så kunne det måske medvirke til at gletsjeren kælver igen. Men det kunne i så fald ske et ukendt stykke tid ud i fremtiden.

For at vurdere tyngden af Jyllandspostens historie, lad os se lidt mere på Petermann Gletsjeren, (billeder fra [3]):
 


Gletsjere vokser indefra og eroderes løbende udefra. Derfor vil sprækker befinde sig stadig længere ude mod kanten hvert år. Herover ses Petermann gletsjerens bevægelse over syv år fra "A" i 1999 til "B" i 2006. Store sprækker kan eksistere i en årrække uden at de får gletsjeren til at kælve større stykker.

Hvis JP´s historie skal have substans, så må der ikke gå mere end et par år før gletsjeren kælver, fordi:

1)    På fire år, 2012-2016 er gletsjeren naturligt vokset ca. 70 km2 (Box and Hansen 2015), svarende til ca. halvdelen af det stykke, der kunne gå tabt hvis gletsjeren kælvede lige nu, ca 100-150 km2.

2)    Om nogle år vil den nye sprække befinde sig længere ude mod kanten, og størrelse af stykket der kan kælves vil være mindre end de 100-150 km2 fordi isen løbende eroderes fra kanten.

Det er altså et ræs mod tiden, hvis gletsjeren fortsætter den igangværende vækst ufortrødent. Med den gletsjer-vækst vi ser nu, ca 17,5 km2 per år, så kan man sagtens forestille sig det modsatte scenarie, at gletsjeren i disse år netto vil vokse. Vi ved det ikke.

Summa 
Jyllandspostens kæmperevne er en forholdsvis beskeden revne sammenlignet med til de store revner der typisk er i gletsjeren. Den nye mindre revne der er set af NASA vil iflg. dem selv kun lidt tvivlsomt kunne medvirke til kælvning af et større stykke, og ingen kan sige hvornår. Måske indtræffer eventuel kælvning ikke før at revnen er så tæt på gletsjerkanten at det er uden betydning. Samtidigt med dette vokser gletsjeren ganske fint i disse år, således at tilvæksten muligvis kan kompensere for evt. kommende kælvning. Vi kan endda ende med en situation med netto tilvækst for gletsjeren i de kommende år. Vi ved det simpelthen ikke.

Den virkelige historie

De videnskabsfolk der står bag Jyllandspostens "nyhed" ser naturligvis på alle de mange større grønlandske gletsjere, og har åbenbart udvalgt denne mindre revne i Petermann Gletsjeren som det bedste bud på en aktuel klimanyhed fra Grønlands gletsjere nu om dage.

Er den virkelig historie således at der i dag ikke er meget at skrive hjem om fra de grønlandske gletsjere?

Jyllandspostens dækning

Jyllandspostens brug af gammelt arkivfoto fra 2012 giver umiddelbart læseren indtryk af, at en hændelse som den på billedet i 2012 har fundet sted nu igen i 2017. Det har den ikke.

En sådan brug af arkivfoto for at vise store nyheder i dag minder mig – undskyld mig - mest om hvordan Ruslands Vladimir Putins medier publicerede historien om f.eks. påstået ny ballade i Kiev med billeder fra den for længst overståede Maidan revolution. Pointen var at fortælle at der var kaos i Ukraine, men der skulle gamle billeder frem for at bakke den påstand op. I Kiev kendte man ikke til nogen ny ballade, og dette var fake news. Er brug af gamle dramatiske billeder blevet god tone i Danmark, når man skal booste en ny historie?

Jyllandsposten kalder tilmed den nye sprække for "kæmperevne", til trods for at der altid findes væsentligt større revner i gletsjeren. Hvis den nye mindre revne skal hedde "kæmperevne", hvad skal vi da kalde alle de meget større revner?

Danmarks Radios dækning
Historien om den nye sprække blev også del af den lille time-radioavis på DR P3 igen og igen og igen omkring 18. april. Den lille sprække var altså noget af det vigtigste, der var at fortælle om klima og hele verden den dag? DR brugte et udtryk som "gigantisk" i deres dramatiske indslag.

Kunne den virkelige historie også være at Jyllandsposten, Danmarks radio og tildels nogle af de forskere de trækker på har mistet jordforbindelsen lidt når det gælder en nuanceret fornuftig fremstilling af klimabegivenheder?


Kilder:

[1] http://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE9513472/nasa-har-opdaget-kaempe-ny-revne-i-groenlandsk-gletsjer/
[2a]https://www.washingtonpost.com/news/energy-environment/wp/2017/04/15/nasa-just-snapped-the-first-photos-of-a-new-crack-in-one-of-greenlands-largest-glaciers/?utm_term=.5d2bdebc8b2a
[2b] https://www.washingtonpost.com/news/energy-environment/wp/2017/04/14/scientists-just-found-a-strange-and-worrying-crack-in-one-of-greenlands-biggest-glaciers/?tid=a_inl&utm_term=.cc3264c78c08
[3] https://earthshots.usgs.gov/earthshots/node/70#ad-image-1


 

Se flere blogs



Profil

Frank Lansner

Frank Lansner

Civilingeniør
Frank Lansner blogger om klima. Han er kemiker med fokus på bioteknologi og fermenteringer, og har arbejdet som konsulent primært for Novo Nordisk A/S indenfor SAP softwareudvikling siden 1998.

Den store passion har fra barns ben været astronomi og livets udvikling. Efter flere år at have studeret klimavidenskabelige resultater, har Frank fra 2008 leveret i snesevis af artikler til verdens mest læste websites indenfor klima - heriblandt det amerikanske "Wattsupwiththat", hvor Frank har bidraget næsten fra mediets start.