Afskaf arveafgiften for alle

David Munk-Bogballe

Hvis man læser Børsen dagligt, kan man få indtryk af, at globalisering og disruption ingen grænser kender, og at man ikke længere kan vide sig sikker på noget som helst. Imidlertid er der én ting, der ikke umiddelbart synes at lade sig påvirke nævneværdigt af digitalisering og teknologiske forandringer, og det er døden. Den er bemærkelsesværdig konstant i sit virke, og selvom den gennemsnitligt indtræffer en anelse senere end tidligere og forhåbentlig ikke kommer på besøg lige med det samme, vil den på et tidspunkt også have dig på to-do-listen og med usvigelig sikkerhed sætte et flueben ud for dit navn.

 

Den slags forudsigelighed sætter skattevæsenet pris på, og derfor sender det med metronomisk nøjagtighed myndigt sin køligste og mindst sympatiske tjener på besøg i dit dødsbo. Jeg tænker naturligvis på arveafgiften, der i stedet for at beskæftige sig med levende bytte som en grib først slår til, når du har åndet ud og ligger livløs halvvejs i graven. På diskret og økonomiserende vis bruger gribben ikke kræfter på unødig kamp, og idet den “kun” lægger beslag på 15 procent af dine ejendeles værdi, når de gives videre til dine børn, er dens appetit ikke for alvor stor nok til at vække bred forargelse. Det burde den imidlertid gøre, for arveafgiften er både urimelig, ubehagelig og uhensigtsmæssig.

 

For det første rammer den som dobbeltbeskatning, da du allerede én gang har betalt skat af de penge, du har brugt til at anskaffe dig dine værdier for. Og at værdier skifter hænder inden for familien er ikke en rimelig grund til at beskatte dem igen. For det andet hører det ingen steder hjemme, at dine arvinger kan blive tvunget til at omsætte en del af arven til rede penge for at kunne betale skatteregningen. For det tredje tynger arveafgiften familievirksomheder og ødelægger arbejdspladser, idet den gør det nødvendigt for familievirksomheder at lægge penge til side til at finansiere generationsskifter. Penge, der ellers kunne bruges til investeringer i produktion, teknologi, markedsføring og uddannelse af medarbejdere, for det er jo ikke sådan, at 15 procent af en virksomheds værdi udgøres af likvide midler, der naturligt og uden konsekvenser for virksomhedens ve og vel kan gå til skattebetalinger.

 

Regeringen lægger op til, at arveafgiften i forbindelse med generationsskifter skal sættes ned til 5 procent, men der er ingen grund til stædigt at holde fast i en lille smule af en dårlig idé, når nu det var bedre, om den blev sløjfet helt. Arveafgiften bør afskaffes for alle, familievirksomheder som almindelige mennesker, for skattepolitikken skal ikke drives af den hjerteløse gribs kalkule eller af, hvad der i sidste ende bliver et misundelsesargument om, at nogen kommer til deres penge uden at gøre en indsats. Skulle arvinger endelig være uduelige og dovne, skal det nok lykkes dem at formøble deres arv lige så hurtigt, som de fik den. Er de derimod arbejdsomme og kløgtige, vil arven komme os andre til gode, for værdierne omsættes sjældent til penge, der puges sammen under madrassen: De investeres i nye virksomheder, arbejdspladser, aktier, kunst, naturbevarelse, velgørenhed og uddannelse. Det er gode formål og i stedet for at lade os drive af misundelse og ligningsmæssig opportunisme, bør vi glæde os over andres succes og dygtighed og sætte pris på, at muligheden for at skabe værdi, der kan gives videre til næste generation, er åben for alle.

 

 

Se flere blogs



Profil

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Østjylland og skriver om politik og samfundsforhold fra en konservativ synsvinkel. Til dagligt driver han virksomheden Munk Bogballe, der fremstiller eksklusive lædervarer.

Sideløbende arbejder han på en doktorafhandling om konservatisme ved Freie Universität i Berlin. Han er uddannet BA i International Business fra European School of Economics i Paris, London og Rom og MSc i Philosophy of the Social Sciences fra London School of Economics.