Jag storvildt i stedet for kalkunjagt

Lars Barfoed
BLOGS Af

Det er et mere og mere åbenlyst problem for det danske samfund, at der hverken er politisk eller finansiel handlekraft til at gennemføre væsentlige reformer og vidtgående beslutninger, selv i de tilfælde hvor der efter alt at dømme kunne samles et bredt flertal bag sådanne beslutninger, hvis det ikke var for alle mulige taktiske grunde til ikke at gøre det.

Finansiel permafrost

Jeg har tidligere her på bloggen skrevet, at dansk politik er fastfrosset. Vi kan håbe, at det er midlertidig vinterfrost, men endnu har det gryende forår ikke tøet det politiske klima op. Selv hvis villigheden til at søge sammen om at håndtere landets langsigtede udfordringer var større, så er der imidlertid ikke den finansielle styrke til det. Det skyldes egentlig ikke mangel på muligheder for finansiering på langt sigt men snarere et mindst lige så fastfrosset økonomisk styresystem, der forhindrer politikerne i at investere her og nu i projekter, der på sigt vil være rentable og fornuftige. Og det er værre end midlertidig politisk vinterfrost; det er finansiel permafrost.

Politikere kan og skal ikke drive den offentlige sektor fuldstændig, som man driver en privat virksomhed. MEN – det er stærkt problematisk, at man ikke i den offentlige sektor kan investere i projekter, der på sigt giver et fornuftigt afkast, fordi hele afskrivningen skal tages straks. Virksomheder kan investere i anlæg og innovation, der her og nu kræver likviditet i en forventning om, at investeringen på sigt kommer i hus, også med en forhåbentlig fornuftig forrentning. Det kan staten ikke; her skal hele udgiften bogføres straks i stedet for over en længere afskrivningsprofil.

Lad mig nævne tre eksempler, nemlig infrastruktur-investeringer, boligbeskatning og bilskatter:

Infrastruktur

Alle er enige om, at der er brug for flere investeringer i infrastrukturen. Der kan være forskellige prioriteringer, men der kan rationelt argumenteres både for investeringer i f.eks. mere vejkapacitet i nord-syd gående retning i Jylland, på Hillerødmotorvejen, den øst-vest gående fynske motorvej, flere tog til DSB, elektrificering af jernbanenettet og meget andet. Der vil selvfølgelig altid være en samfundsøkonomisk overvejelse om mulig mangel på arbejdskraft og overophedning af økonomien, der kan begrænse investeringerne. Men det stopper allerede ved den finanstekniske problemstilling, at man ikke i statsregnskabet og finansloven opererer med afskrivningsprofiler, som man ville gøre i private virksomheder. Og dette på trods af, at der kan påvises en forventet positiv samfundsøkonomisk forrentning af investeringen.

Boligbeskatning

Forhandlingerne om boligbeskatningen og de vurderinger af boligernes værdi, der ligger til grund for beskatningen synes ingen ende at ville tage. Og uanset hvad, så er det så sikkert som amen i kirken, at der vil fortsætte med at være stor uenighed og rigtig meget bureaukrati knyttet til vurderingssystemet. Det kan aldrig blive objektivt at vurdere værdien af boliger, uanset hvad man lægger ind i modelberegningerne. Mit indtryk er, at der i virkeligheden kunne opnås bred forståelse for et system, hvor det er den realiserede fortjeneste ved salg af boligen, der ligger til grund for beskatningen. Det kunne organiseres sådan, at man først betaler skat, når man endeligt forlader ejerboligmarkedet, hvorfor det i mange tilfælde ville være dødsboet, der skulle afvikle den skat. Det ville fjerne problemet med alt for store skatter knyttet til at bo i sit eget hus eller egen lejlighed men samtidig imødekomme det nationaløkonomiske argument om at beskatte fortjeneste på alle kapitalgoder på samme niveau.

På langt sigt kunne det hænge sammen økonomisk eventuelt ved samtidigt bortfald af rentefradragsretten knyttet til belåning af boligen. Men ideen falder til jorden allerede af den grund, at der vil mangle likviditet i de første år, fordi skatten først falder ved salget af boligen. Den regnskabsmæssige postering af likviditetsforskydningen stiller sig med andre ord hindrende i vejen for en reform, der ville betyde langt mindre bureaukrati, færre konflikter mellem Skat og borgerne og en kortslutning af diskussionen mellem hensynet til boligejernes økonomi og rationalet om ens beskatning af kapitalgoder.

Bilskatterne

En anden endeløs debat handler om skatten på biler. Et er niveauet, der altid kan diskuteres. Men der er tilsyneladende meget bred enighed mellem stort set alle interessenter om at indføre et helt nyt system, hvor man beskatter efter andre kriterier end i dag, og hvor man uafhængigt af teknologivalg præmierer de biler, der er mest miljø- og klimavenlige. Skiftende regeringer har da også haft den ambition at gennemføre en reform på dette område, der er langtidsholdbar. Men vi ser kun lapperier på systemet – senest ved slingrekursen, når det gælder beskatningen af elbiler.

Det, der lammer handlekraften her, er igen en overgangsperiode, hvor ejerne af de eksisterende biler i et eller andet omfang taber værdi. Afhængigt af indfasningsperiodens længde kan der derfor blive tale om kompensation til nogle bilejere eller en gradvis indførelse med et midlertidigt provenutab. Så der sker intet, selvom alle ved, at det burde der. For finansiering i en overgangsperiode er næsten umulig i det bestående økonomiske styresystem.

Private aktører i en befriende rolle

Dansk politik handler alt for meget om kalkunjagt på ministre og symbolpolitik og alt for lidt om væsentlige beslutninger, der kan skabe et mere velstående, robust og retfærdigt samfund. Man kunne sige, at kalkunjagten skal erstattes af jagt på storvildt.

De store udfordringer er naturligvis ikke lette at løse. Kompleksiteten er stor – også når det gælder de problemstillinger, jeg har nævnt her. Men det ville være stærkt befriende, hvis man kunne nytænke de finanstekniske modeller, så de ikke i sig selv stiller sig hindrende i vejen, når investeringer og projekter på sigt vil give en positiv forrentning, der opvejer de kortsigtede likviditetsmæssige behov. I den forbindelse kunne private aktører måske spille en konstruktiv og befriende rolle?


 

Læs også



Profil

Lars Barfoed

Lars Barfoed

Lars Barfoed giver på sin blog dansk politik og de verserende politiske argumenter et eftersyn. Efter mange år i politik har han det analytiske overblik til at fokusere på større linjer og spotte de væsentligste udfordringer.

Lars Barfoed er uddannet cand. jur. Efter 14 år i Folketinget for De Konservative arbejder han nu med politisk og strategisk rådgivning som associeret partner i kommunikationsbureauet Prime Time Kommunikation A/S.