En borgmester må der til - eller må der?

Cecilia Lonning-Skovgaard

Københavns Kommune lever på godt og ondt med sin organisering, der officielt kaldes: "Mellemformstyre med delt administrativ ledelse". Oversat til dansk betyder det, at overborgmesteren og de respektive fagborgmestre deler ansvaret for den øverste ledelse af kommunen, idet de hver især har den øverste ledelse af lige netop deres forvaltning. Det giver som regel ikke anledning til problemer, så længe ansvarsområderne falder naturligt inden for én forvaltnings gebet. Men når der er tale om tværgående områder, bliver sagen straks mere vanskelig.

Et sådant område er erhvervsområdet. Der findes ikke en separat borgmester for grundlaget for skatteindtægterne – nemlig virksomhederne. I stedet er erhvervslivet og dets vilkår i dag spredt over flere forvaltninger: Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og til dels Kultur- og Fritidsforvaltningen. Det skaber problemer med manglende gennemsigtighed og manglende fokus. Det er næppe en underdrivelse at påstå, at byggesager ikke har Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabells (EL) helt store interesse – og selv overborgmesteren har svært ved at gennemtvinge en højere prioritering heraf.

Det er velkendt, at København lider under dårlig infrastruktur og dårlig fremkommelighed. Der er for få og for dyre parkeringspladser til stor gene for erhvervslivet i byen. Og når det kommer til at få bygget nyt, skal bygherrerne vente tålmodigt på landets langsomste byggesagsbehandling. Til gengæld er sagsbehandlingen en af de dyreste. Også erhvervsafgifterne er højere end i de fleste andre kommuner. Alt sammen velkendte udfordringer, som Venstre på Københavns Rådhus hidtil ikke har kunnet finde politisk flertal for at få gjort noget ved. Derfor er det en nærliggende tanke, at en ny borgmester for erhvervslivet i København må være løsningen, for én sådan kunne måske skabe fokus på området og tilføre kræfter og energi til sagen. Vedkommende kunne skabe en direkte linje fra kommunen til erhvervslivet og være virksomhedernes kommunale hotline, som de kunne bruge, når de møder kommunale benspænd.

Min næste tanke er dog, at en ny borgmester og en ny forvaltning bare vil være mere af det samme. Og at vi ikke har brug for mere silotænkning end den, der allerede huserer blandt forvaltningerne. Endelig kan man indvende, at det vil være betimeligt at spare pengene til endnu en borgmester og simpelthen kræve, at alle borgmestre og forvaltninger har dette fokus.

Hvis der skal fokus på erhvervsliv og vækst i alt, hvad forvaltningerne foretager sig, kræver det et stærkt og lokalt forankret lederskab, som vedvarende understøtter, at medarbejderne har fokus på erhvervsforhold i deres daglige sagsbehandling og øvrige arbejde. Denne erhvervsdagsorden skal ejes og udbredes af lederne – både de politiske og de administrative – så vi kan få erhvervshensyn helt ud i fingerspidserne på kommunens medarbejdere.

Så hvad kan man konkret gøre indenfor rammerne af den nuværende organisering? Følgende virker oplagt: 

  • Bedre sammenhæng, dialog og mindre silotænkning i de enkelte forvaltninger. Vi skal have kunden i centrum og se de forskellige tiltag, tilladelser, anlægsprojekter, byggesager m.m. fra virksomhedernes perspektiv

  • Vi har både et Erhvervshus og et Innovationshus i Københavns Kommune. Forankring af en tværgående indsats kunne passende starte med et samarbejde mellem disse instanser. Sammen kunne de facilitere en indsats, der øger medarbejdernes og ledernes fokus på erhvervshensyn og som minimum beskriver konsekvenserne af beslutninger, der berører virksomheder, vækst og erhverv i kommunen   

  • Etablering af et "borgmesterforum" med fokus på erhvervslivet, hvor alle relevante borgmesterområder sammen fastsætter handlingsplan, konkrete pejlemærker og succeskriterier for at skabe større gennemsigtighed om økonomi og præstationer i forhold til erhvervslivet - og gensidigt forpligter hinanden på at opfylde de fastsatte mål

Københavns forvaltninger består, erhvervslivet forgår – med mindre vi får skabt en erhvervsvenlig kultur ude i alle kommunens afdelinger. Der burde være plads til begge dele i København.


 

Se flere blogs



Profil

Cecilia Lonning-Skovgaard

Cecilia Lonning-Skovgaard

Cecilia blogger om København – og især om hvordan der kan skabes bedre vilkår for erhvervslivet, de selvstændige og alle dem, der bor og arbejder i hovedstaden. Som spidskandidat og politisk ordfører for Venstre i hovedstaden giver Cecilia "det røde styre" et løbende servicetjek.

Cecilia Lonning-Skovgaard har været medlem af Borgerrepræsentationen siden 2008. Hun er senior director i Dong Energy og har før det været ansat i Codan, Carlsberg og McKinsey. Hun er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og MPA fra Kennedy School of Government, Harvard, USA.