Sund fornuft

Line Rosenvinge
BLOGS Af

Over hundrede folk fra fonds- og foreningsverdenen brugte nyligt en solrig fredag til at blive klogere på effektsstyring, fordi de ikke bare vil gøre det godt, de vil gøre det gode bedre.

Der er noget umiskendeligt overskudsagtigt over fonds- og foreningsverdenen. Nogle er stærkt specialiserede og arbejder med et enkelt fokus, andre fungerer bredere og mere komplekst. Nogle passer sig selv og holder døren lukket, andre prioriterer åbenhed og partnerskaber og bruger måske også fondsarbejdet til at skabe positiv synlighed for den virksomhed, som fonden er knyttet til.

Det er en underskov med svært sammenlignelige enheder, og bliver alle listet, er der cirka 14.000 fonde i Danmark. Noget er ved at ske, det sker langsomt og er ikke relevant for alle, men det er udtryk for en interessant styrket selvforståelse hos fondene.

Gennem de seneste cirka fem år har flere store danske filantropiske fonde gennemgået en forandring fra at være klassiske mæcener til at være aktive samfundsaktører. Det er vel at mærke sket uden at ændre fundatserne. Formålet kan være det samme, men metoden er optimeret.

Hvad er det, de gør anderledes? Fondene yder i højere grad katalytisk filantropi, som systemisk ændring via relevante aktører. Det handler ikke om at støtte enkeltstående projekter, men om at skabe forandring.

Ting tager tid

Ifølge European Venture Philanthropy Association (EVPA) har tendensen i Europa længe været dybt engagement over længere tid. En rundspørge blandt EVPA-medlemmer viser, at når fonde engagerer sig i projekter varer det altid mere end to år, typisk fire år, og nogle gange helt op til ti år. Over tid opstår en relation.

Fonden tilbyder ikke en gave, fonden tilbyder et partnerskab, som det også ses herhjemme ved Realdanias arbejde, hvis erklærede formål er at "skabe livskvalitet gennem det byggede miljø, til gavn for almenvellet". Det gør de ved at støtte kvalitetsprojekter i det byggede miljø, over tre tusind styk siden fondens stiftelse i 2000. Men også ved at udskrive open calls og sætte flere aktører sammen om at løse et problem.

Som sådan arbejder fonden med at identificere problemer, som man ikke kan løse alene. Fonden faciliterer fællesmøder, deltager i styregruppemøder, disciplinerer til samskabelse, sørger for hyppig og åben kommunikation og gennemfører databaseret effektmåling for at justere mål og metode undervejs. Altså top professionel processtyring på tværs af aktører og sektorer.

Aktiv og agil

Også offentlige fonde kan identificere problemer, men nogle gange når de ikke videre end til analysen, fordi projektmidlerne er sluppet op. Sådan lyder meldingen fra de mindre interesseorganisationer og kulturinstitutioner, som fondsmidler er ment til at gavne.

Private fonde kan være mere aktivistiske og gå hele vejen. Ofte er vejen til beslutningstageren kortere og hurtigere, uden at det går ud over fagligheden i vurderingen og rådgivningen. Private fonde er tilbøjelige til at støtte eksperimenterende projekter og kan handle mere agilt, fordi de kommer fra en virksomhedskultur. Det ligger i deres rygrad.

Derfor sørger katalytiske fonde for at kunne bidrage i forhold til udvikling og opbygning af koncepter, projekter og partnerskaber. Fondene er blevet faglige huse.

Den aktivistiske selvforståelse er klædelig, og fører naturligt til højere grad af videndeling fondene imellem, både nationalt og internationalt. Dertil kommer at fondene er uafhængige og kan tillade sig at arbejde langsigtet fordi de ikke, som politikeren, skal tænke på det næste valg. 

Alligevel vurderede Mandag Morgen i rapporten Katalytisk filantropi fra 2013 at hovedparten af Danmarks fonde arbejder som klassiske donor fonde. Af katalytiske fonde nævner rapporten Realdania, Grundejernes Investeringsfond, Veluxfondene, Mary-Fonden, Egmont Fonden og TrygFonden. Man kunne tilføje Bikubenfonden, som også arbejder strategisk på vej mod det katalytiske.

Nallerne væk?

Der har været fonde i Danmark siden middelalderen. Fonde har altid været med til at forme samfundet, men de private fondes øgede magt skaber en demokratisk udfordring, lyder det fra kritiske røster, og navnlig siden 2010'erne, har der været et politisk ønske om større gennemsigtighed for fondsarbejde. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med de 1.360 erhvervsdrivende fonde mens Civilstyrelsen fører tilsyn med de øvrige ikke-erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse under Erhvervsstyrelsen regulerer via anbefalinger.

Det kommer også fra fondene selv. I 2008 blev en række danske fonde enige om principper for god fondspraksis, foreløbig er tolv fonde forpligtet, andre bruger principperne vejledende. Altsammen er det et udtryk for at fondene selv er bevidst om at fremstå legitime, uafhængige og med høj integritet.

Som del af denne selvforståelse er de største fonde de seneste par år blevet mere åbne, så ikke bare uddelingspraksis, men også nøgletal, strategi og organisering er offentligt tilgængeligt (jvf. transparensbarometeret i den årlige fondsanalyse, som Kraft & Partners har udgivet siden 2011). Samtidig er der en styrket indsats for at kommunikere om de projekter, der støttes, og den værdi, de skaber. Åbenheden er stadig valgfri, for andre fonde oplyser ikke, hvad de støtter og engagerer sig i. Atter andre har end ikke en hjemmeside. De vil bare have arbejdsro.

Det virker som sund fornuft, at give fondene rimeligt råderum. Anbefalinger og enkle lovændringer i kombination med fondenes velvilje til gennemsigtighed gør allerede en stor forskel.

Ændrede skatteregler udfordrede fondene i 2016, da konsolideringsfradraget blev sænket fra 25 pct. til 4 pct., så fondene skal øge uddelingerne men bruge mindre på at konsolidere sin formue, med mindre der betales skat. Det kan på lang sigt betyde, at uddelingerne bliver mindre. Staten stiller krav til fondene og fondene stiller krav til ansøgerne, som del af den fremvoksende bevidstliggørelse og de øgede ambitioner om fonde som forandringsagenter.

Når professionelle fonde stiller krav til ansøgeren, må store og mellemstore foreninger og projekter have en medarbejder, som kun arbejder med fondssøgning, og nogle mindre foreninger får ikke søgt. Det er bekymrende, men ikke alarmerende, for med den aktuelle underskov og mangfoldighed af private fonde er der altid nogle at tale med. Også blandt dem, som har en professionelt administreret ansøgningsproces, er der nogle at tale med. Desuden kan det betyde, at flere mindre foreninger eller projekter går sammen om fælles ansøgning i erkendelse af at en god fondskontakt kan være udslagsgivende. Samarbejde er som regel en god ting.

Smid en joker

Nogle hader dem, andre elsker dem. De kan vende spillet og skaber uforudsigelighed. Det kan være dig lige så vel som mig, der får en joker på hånden. Fondene er som jokeren i kortspillet, og lad os bevare dem som dét, med tanke på, at vi ikke spiller et spil, hvor der er en enkelt vinder og resten er tabere. Nej, vi spiller et samfundsspil med en kabale, som skal gå op, samarbejde skal der til. Her gør det ikke noget at jokeren bliver smidt, når der er noget, som ellers ville gå i stå. Med jokeren fortsætter forandringerne og gode ting sker, selvom det ikke lige lå i kortene.  

Konferencen Effektstyring i fonde og foreninger var arrangeret af Altinget og fandt sted i Børssalen på Børsen den 31. marts 2017 med oplæg og workshops ved Kirstine Rasmussen, Public Affairs Advisor hos Carlsbergfondet; Bernard Uyttendaele, direktør for European Venture Philanthropy Association; Mette Margrethe Elf, Projektchef for Collective Impact hos Realdania; Birgitte Boesen fra BüroCPH; Mette Lindberg fra LindbergCPH; Henriette Christiansen, direktør for støtte- og bevillingsadministrationen ved Egmont Fonden og Tobias Jung, professor ved Centre for the Study of Philanthropy & Public Good på St. Andrews University. Dagens moderator var redaktør på Altinget: civilsamfund, Carsten Terp Beck-Nilsson. 


 

Læs også



Profil

Line Rosenvinge

Line Rosenvinge

Direktør
Tender Task
Line Rosenvinge blogger om kunstens værd i et samfund, der har travlt med arbejdsløshedstal og infrastrukturplaner. Hun bekymrer sig om kunstmiljøets mangel på professionalisme og provokeres af dets selvtilstrækkelighed.

Som kunsthistoriker og forretningsudvikler har Line Rosenvinge stiftet Tender Task, der udvikler og understøtter større og mindre projekter for offentlige organisationer, private virksomheder og individuelle kunstnere.