Uafhængigheden af Den Amerikanske Centralbank testes i 2017

Henrik Franck
BLOGS Af

Den Amerikanske Centralbank (FED) er uafhængig. Men med Trump som præsident vil det blive testet. FED ønsker vækstdæmpende rentestigninger de kommende år, mens Trump ønsker vækst og millioner af nye job. Grunden er lagt til konflikt i et år, hvor der skal udnævnes tre nye medlemmer af FED's rentekomité.

Som alle andre økonomer observerer og analyserer jeg naturligvis rentepolitikken fra Den Amerikanske Centralbank (FED), da den ofte har en ganske betydelig indflydelse på udviklingen på de finansielle markeder. Men en ny vinkel er kommet til de seneste måneder, og det er præsident Trumps reaktioner på FED's rentepolitik.

Trump kritiserede allerede under valgkampen FED for at holde renterne lave i et forsøg på at støtte Hillary Clinton. "Skam dig" sagde han til FED's formand Janet Yellen, fordi han mente, at hun traf politisk motiverede beslutninger. Det har skabt bekymringer for, at Trump vil blande sig i FED's arbejde og i sidste ende bringe FED's uafhængighed er i fare.

Den vigtige uafhængighed
Det er veldokumenteret, at uafhængige centralbanker har en succesfuld rolle i at kontrollere inflation og sikre rentestabilitet. En stabil og forudsigelig inflation og rente er grundlaget for, at borgere og virksomheder kan planlægge og agere aktivt i forhold til at skabe beskæftigelse, vækst og fremgang.

Uafhængigheden er forudsætningen for at kunne føre en troværdig og tillidsvækkende pengepolitik, der er frakoblet politikernes mere kortsigtede lyst til tækkes vælgerne. Hele idéen er jo netop, at centralbankerne skal kunne handle med fokus på, at inflation og renteniveau holdes på et lavt og stabilt niveau. Den Amerikanske Centralbank er i princippet uafhængig af politik, men FED's uafhængighed er både skrøbelig og kontroversiel.

Skrøbelig, fordi der juridisk set intet er til hinder for, at Trump bryder med traditionen om, at FED træffer beslutninger uafhængigt af kongressen og præsidenten. Og i modsætning til den amerikanske højesteret, som er skrevet ind i forfatningen, så er FED etableret af kongressen i 1913 og kan i princippet afskaffes.

Kontroversiel, fordi uafhængigheden forudsætter, at politikerne accepterer overdragelse af væsentlige beføjelser til teknokrater, der ikke er folkevalgte. Disse teknokrater er dog udpegede af folkevalgte politikere i et transparent system. Historisk har der været en accept af, at teknokraterne opfattes som uafhængige af partipolitik.

De tre forudgående formænd for FED har alle fået forlænget deres formandskab af præsidenter fra et andet parti end dem, der oprindeligt udnævnte dem til posten. Poul Volker var udnævnt af Carter og fik forlænget sit formandsskab af Ronald Reagan. Allan Greenspan blev oprindeligt udnævnt af Reagan, men blev genudnævnt af Bill Clinton. Ben Bernanke var udnævnt af George W. Bush, men Obama valgte at genudnævne ham.

Trump bryder givetvis denne tradition, idet han har indikeret, at han ikke vil genudnævne Janet Yellen, endda med den politiske begrundelse, at hun er jo ikke republikaner.

Rend mig i traditionerne

Efter en lang periode med meget lave renter er der udsigt til, at 2017 vil være året, hvor FED for alvor begynder at hæve renterne for imødegå det inflationspres, som vil opstå i amerikansk økonomi som følge af den accelererende økonomiske vækst, den lave arbejdsløshed og det deraf følgende øgede løn- og inflationspres.

De forventede renteforhøjelser vil mindske effekten af Trumps vækst og beskæftigelsestiltag, hvilket næppe vil mildne Trumps kritik af FED og særligt Janet Yellen. Det bliver interessant at se, hvordan Trump vil reagere på FED's renteforhøjelser. Der er en lang tradition for, at præsidenten afholder sig fra at kritisere FED's rentepolitik, og det har været medvirkende til at understøtte FED's uafhængighed. Vi ved også, at Trump langt fra er konventionel, og at han ofte ikke følger traditionerne. Men Trump bør være varsom med alt for åbenlyst at kritisere FED, da det meget let kan opfattes som om, han forsøger at påvirke rentepolitikken og dermed skabe usikkerhed om FED's uafhængighed.

Ny FED formand på vej
Præsident Trump vil reelt have betydelig indflydelse på, hvem der skal sidde med rundt omkring bordet, når FED fremover skal træffe beslutninger om rentepolitikken i USA. I løbet af 2018 bliver tre pladser ledige i FED bestyrelse, der er på syv personer. Der skal udnævnes en ny formand og to viceformænd.

Det vil ikke være nogen overraskelse eller på nogen måde kontroversielt, hvis Trump vælger tre helt nye medlemmer til FED. Medlemmer, som givetvis vil være tæt på Trump eller dele hans overordnede synspunkter.

Men, hvis han udpeger tre nye bestyrelsesmedlemmer, som bliver opfattet som nogen, han kan styre, så kan vi håbe på, at nogen minder ham om, at sidst det skete var i 1970'erne, hvor det er veldokumenteret, at Præsident Nixon pressede FED formand, Arthur Burns, til at føre en alt for ekspansiv pengepolitik for at forbedre Nixons muligheder for genvinde præsidentposten. Det resulterede i, at inflationen løb løbsk, tilliden til FED var knækket og aktierne styrtdykkede.

Hverken Trump eller vi investorer ønsker en gentagelse af det, der skete i slutningen af 1970'erne. Derfor bliver det enormt vigtigt at iagttage Trumps reaktioner på FED's pengepolitiske opstramninger i år, og hvem han udnævner til FED's bestyrelse. Hvis han udpeger en ny formand for FED, der i forhold til Trump er for nærtstående, bliver jeg for alvor bekymret.   


 

Se flere blogs



Profil

Henrik Franck

Henrik Franck

Henrik Franck blogger om investeringer, økonomi og politik. Tre forhold, der ikke kan adskilles, når vi skal blive klogere på udviklingen. Henriks indsigt i økonomiske og politiske systemer giver et særligt grundlag for at skabe mening i udviklingen.

Henrik Franck er investeringsstrateg hos Danmarks største bankuafhængig kapitalforvalter, Formuepleje. Han er uddannet cand.polit. og MA i Law and Diplomacy fra The Fletcher School of Law and Diplomacy, Boston. Henrik Franck mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor. Han har blandt andet arbejdet som makroøkonom og været investeringsdirektør hos både PFA og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse.