Jorden rundt på 7 figurer

Teis Knuthsen
BLOGS Af

Over de seneste måneder har jeg ved flere lejligheder argumenteret for, at den globale økonomi er i bedre form, end man skulle tro fra den presse, den får. Detet er fortsat tilfældet. Væksten i den globale økonomi er mere stabil, end mange tror, tæt på sit langsigtede gennemsnit, og på vej op. Væksten er nu også så tilpas høj, at vi trækker på ledige ressourcer, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved faldende arbejdsløshed i stort set alle hjørner af den globale økonomi. Da den kortsigtede industrikonjunktur samtidigt er i fremgang, er det ikke videre underligt at også inflationen er stigende for tiden. 

Nedenfor følger et række figurer, der giver et enkelt billede af denne udvikling. 

 

 

Global økonomi er en supertanker, og det er sjældent vi oplever så dybe og omfattende nedgangsperioder som under finanskrisen. I årene efter finanskrisen har væksten været lige så høj som i årene inden. 

Denne vækstudvikling udlægges nogle steder som en skuffelse, idet der sammenlignes med bobble-årene inden finanskrisen. Den periode var dog ikke en balanceret tilstand, men netop en gælds- og boligbobble, der ligeledes fik næring af et råvareboom og en historisk udvidelse af den globale økonomi med store emerging markets lande som Kina. I figuren nedenfor skal man altså undgå at tro at den røde linje er den naturlige udvikling: i en markedsøkonomi skal både de gode og de dårlige år tælles med. 

At den globale økonomi udvikler sig positivt, kan man også få vished for ved at betragte det kraftige fald i ledigheden. Når ledigheden falder, skabes der lønindkomst, forbrugertilliden stiger, ditto privatforbruget, og boligmarkedet styrkes. På sigt trækkes virksomhedernes investeringer op. Økonomi er ikke raketvidenskab, og faldende arbejdsløshed er et af de bedste billeder på fremgang. 

En anden måde at vise det samme på, er ved at se på det samlede output gap, der er en mere teknisk betegnelse for mængden af ledige ressourcer. Der er ingen tvivl om at tilbageslaget under finanskrisen var meget stort, men i de seneste år, har vi stille og roligt spist en stor del af disse ressoourcer. Når de er brugt op, vil fortsat økonomisk vækst udmønte sig i flaskehalse og stigende løn- og prispres. 

Det meget kraftige fald i oliepriserne over de senere år var med til at trække aktiviteten i industrien ned. Denne nedgang er nu vendt, og vi oplever nu en tydelig opgang i de kortsigtede industriindikatorer. Denne opgang er meget bredt geografisk fordelt, hvor alle primære regioner accelererer netop nu. 

Samtidigt med denne indsutriopgang kan vi observere en tydelig fremgang i verdenshandlen. Dette vil komme som en overraskelse for mange, der måske har læst sig til at Brexit og Trump ville medføre et kollaps i både globalisering og samhandel. I stedet har vi set en ny rekord i værdien af den samlede verdenshandel, og kraftigt stigende eksportrater i for eksempel de store asiatiske økonomier vidner om fornyet aktivitet i den globale økonomi. Faktisk er det lettere at tro, at tidligere års opbremsning i samhandlen har været forårsaget af lavere samlet vækst, end at dette har været en konsekvens af politiske beslutninger. Hvorom alting er, så er det er meget positivt signal vi får fra eksportfremgangen. 

 

Skal man blande Donald Trump ind i ligningen, så er det nok at han måske har en pointe: Siden 1976 har USA haft underskud på handelsbalancen, så måske det er på tide at se eksisterende handelsaftaler efter?

På baggrund af den her nævnte udvikling, bør det ikke overraske at inflationen også er på vej op. Inflation skal komme enten fra varemarkedet i form af højere priser eller fra arbejdsmarkedet i form af højere lønninger. For nærværende er begge dele tilfældet. Kina eksporterrer nu for første gange længe inflation snarere end deflation, og bl.a. amerikanske lønninger er stille og roligt på vej op. 

Endelig kan man som investor glæde sig over at de seneste års indtjeningsrecession er forbi, og at virksomhederne nu igen leverer stigende indtjening. Kombinationen af stigende vækst og stigende indtjening har også i denne omgang udmøntet sig i stigende aktiekurser (og stigende renter), og selv om aktier måske ikke længere synes billige, så er de fundamentale drivkræfter til fortsatte stigninger endnu til stede. 

 

Selvom politiske tossestreger fylder en del for tiden, og må forventes at gøre det også i de kommende måneder, så skal man alt i alt ikke glemme at mange andre forhold udvikler sig gunstigt. 


 

Se flere blogs



Profil

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Saxo Privatbank, hvor hans fokus er aktivallokering og produktudvikling. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.