Den gyldne middelvej

Cecilia Lonning-Skovgaard

En farlig tendens spreder sig i disse år. I iveren efter at tale erhvervsuddannelserne op, og som et indlæg i debatten om udkants-Danmark, ser man en skepsis og en mistro rettet mod den mest veluddannede del af befolkningen.  

Man ser den hos Dansk Folkeparti, hvor partiets tidligere formand Pia Kjærsgaard i efteråret karakteriserede værdikampen i Danmark anno 2016, som ”et opgør mellem eliten i storbyerne og de små samfund i provinsen”.

Og man ser den hos Socialdemokraterne, hvor erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye mange gange har været ude med riven efter akademikerne og særligt efter de mange unge, som vælger at gå i gymnasiet fremfor at tage en håndværksmæssig uddannelse. Tesfaye har således udtalt: ”Det kan ikke passe, at de unge i Gentofte er så umodne, at ingen af dem kan komme ud på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Jeg kan slet ikke forstå, at de unge i Gentofte først skal under beskyttelse i gymnasiet, før de kommer ud i det pulveriserende erhvervsliv”. Det gamle arbejderparti flirtede – før uddannelsesloftet – ligeledes med tanker om, at 25 procent af dem, der starter på en videregående uddannelse, skulle have en baggrund som faglært håndværker.

Det er ærgerligt, at man i iveren efter at tale erhvervsuddannelserne op, finder det nødvendigt at nedgøre den bogligt uddannede del af befolkningen. For en stærk dansk økonomi kræver en dygtig – og også højtuddannet – arbejdsstyrke.

Samme skepsis over for gymnasieuddannelserne har man kunnet se i det officielle materiale fra landets ungdomsuddannelsesvejledninger. F.eks. fra Region Sjælland, hvor det officielle materiale til skolens afgangselever ”Årets uddannelseshæfte 2016-2017” brugte 22 sider på erhvervsuddannelserne, men kun to sider på den almene studentereksamen. Hæftet er produceret af Danske Regioner, og lignende vejledning kunne man finde på Region Hovedstadens hjemmeside, hvor dette gode råd blev videregivet til forældrene: ”Gør dit barn en tjeneste: Drop dine fordomme om erhvervsuddannelser”.

Selvfølgelig kan vi få for mange gymnasieelever og for mange akademikere. Ligesom vi ved, at der er stor forskel på hvilke typer af akademikere, der har svært ved at finde beskæftigelse. I København har vi ifølge januar måneds opgørelse fra Akademikernes Centralorganisation mere end 5000 ledige akademikere (ud af en samlet population på godt 75.000). Mange af de ledige er nyuddannede. En stor del af disse har en humanistisk baggrund eller kommer fra kunstneriske uddannelser fra konservatoriet eller teaterskolerne. Omvendt har nyuddannede med sundhedsfaglige, naturvidenskabelige og teknologiske uddannelser en meget lille risiko for langtidsledighed. Vi skal ikke uddanne unge mennesker til arbejdsløshed, så selvfølgelig skal vi kigge på det. Men det er ikke en del af løsningen at tale de højtuddannede ned.

Danmarks vigtigste råstof er nu engang viden og vores unge. Hvis vi - og fremtidige generationer - skal have en chance i den globale konkurrence, så må og skal vi være ordentligt uddannede. Hvis den højtuddannede del af befolkningen får indtryk af, at de egentlig er lidt uglesete, og at man ikke ønsker dem som en del af samfundet, kan det få fatale konsekvenser. De forlader måske landet – og de næste generationer undlader at uddanne sig og udnytte deres fulde potentiale. Hvis det sker, så er der kun én taber, og det er hele Danmark.


 

Se flere blogs



Profil

Cecilia Lonning-Skovgaard

Cecilia Lonning-Skovgaard

Cecilia blogger om København – og især om hvordan der kan skabes bedre vilkår for erhvervslivet, de selvstændige og alle dem, der bor og arbejder i hovedstaden. Som spidskandidat og politisk ordfører for Venstre i hovedstaden giver Cecilia "det røde styre" et løbende servicetjek.

Cecilia Lonning-Skovgaard har været medlem af Borgerrepræsentationen siden 2008. Hun er senior director i Dong Energy og har før det været ansat i Codan, Carlsberg og McKinsey. Hun er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og MPA fra Kennedy School of Government, Harvard, USA.