Tak for den feministiske interesse i Børsens forside

Lisbet Røge Jensen

Af Lisbet Røge Jensen, lederskribent og assisterende debatredaktør, Børsen

På Børsens debatsider bringer vi idag en kronik om antallet af kvinder på Børsens avisforside. Den er skrevet af en statskundskabstuderende, der i en opgave på sit studie har undersøgt Børsens "forsidepraksis". Og tak for det. Det giver nemlig anledning til et liberalt indspark i den feministiske debat.

Kronikøren mener, at Børsen har en "kønspolitisk praksis", der nedprioriterer kvinder - der er nemlig ikke mange kvinder på avisforsiden. Samtidig afslører hun en kønspolitisk dagsorden hos sig selv, nemlig ønsket om at særbehandle kvinder.

Hun konkluderer nemlig, at Børsen gør noget forkert (nedprioriterer kvinder) på samme tid som hun med sin optælling anerkender, at avisen afspejler virkeligheden. Andelen af kvinder på direktionsniveau i Danmark (7 pct.) er ifølge optællingen snublende tæt på andelen af forsider med kvinder (6,3 pct.).

Mit spørgsmål er: Hvad skulle være den særlige "kønspolitiske praksis" i, at en avis afspejler virkeligheden? Det er vel kun et problem for kronikøren, fordi hun ønsker at bruge Børsens journalistik og forside i en politisk kamp, og i den kamp er hun villig til at se stort på virkeligheden.

Lad os debattere benspænd

Lad os trække debatten væk fra forsiden og over i idéernes verden, for det er her, den egentlig hører til. Forfatteren kalder sig selv feminist. Hun mener, at hvis man vil ændre på tingenes tilstand, må man tage fat der, hvor magten befinder sig - altså på Børsens avisforside og i Børsens redaktionelle praksis. Avisen skal bedrive feministisk journalistik, forstås.

Men Børsens politiske holdninger finder man på avisens debatsider - i lederen. I lederkollegiet (som jeg er en del af) ser vi skam gerne flere kvinder i erhvervslivet, og skriver også om det. Vi forfægter liberale ideer som vejen dertil.

Så her er nogle liberale idéer til debat om benspænd for kvinders karrieremuligheder:

  1. Mange feminister er venstreorienterede og som følge deraf tilhængere af en stor offentlig sektor. (Om det gælder kronikøren, skriver hun ikke). Overvej derfor, hvad det betyder for kvinders karrieremuligheder i det private erhvervsliv, at den offentlige sektor for det første er en meget stor arbejdsplads, og for det andet har en overvægt af kvindelige ansatte. Det giver ikke kvinder meget magt i erhvervslivet. Hvad med at få privatiseret den store del af den offentlige sektor, der producerer velfærd, nemlig omsorgs- og uddannelsesområderne: Børnepasning, skoler, syge- og ældrepleje. Det ville give plads til mange gode, nye virksomheder, hvor kvinder i højere grad end mænd ville have den erfaring og faglighed, der skal til for at nå til tops i erhvervslivet.

  2. Vi ved fra undersøgelser af kvinder og mænds arbejdstid (Rockwool Fondens Forskningsenhed), at kvinder vælger at arbejde mindre i en lang periode af deres erhvervsaktive liv, hvor børnene er hjemmeboende. Hvad med en højere pensionsalder? Det kunne udvide den periode, hvor kvinder gør karriere.

  3. Her i Danmark ser vi os selv som kønsligestillede i meget høj grad, og vi tildeler i nogen grad en lang barselsorlov og især den kommunale børnepasning æren. Kvinder har på den måde gode vilkår for både at arbejde og stifte familie, er fortællingen. Men kunne der være en bagside af medaljen? For i landesammenligninger (f.eks. WEF's) er Danmark ikke på toppen. Hvad med at undersøge, om der faktisk er en negativ sammenhæng mellem omfattende offentlige ordninger på familieområdet og kvinders repræsentation i det private erhvervsliv? Kunne kommunernes nær-monopol på børnepasning f.eks. tænkes at påvirke kvinders beslutninger i negativ retning? Ville fritvalgsordninger i børnepasningen give mere fleksibilitet? Umiddelbart virker sådanne undersøgelser mere relevante for en statskundskabstuderende end undersøgelser af fire måneders avisforsider. 

  4. Højt skattetryk og høj marginalskat: Skatter og afgifter i Danmark gør det dyrt at købe hjælp i hjemmet, og skatten på den ekstra tjente krone gør det mindre attraktivt at lægge en ekstra time på jobbet. Disse to forhold gør det sværere at gøre karriere, fordi en karriere jo faktisk til dels afhænger af, at man lægger meget tid i sit arbejde - og dermed mindre tid andre steder. Kvinder reagerer kraftigere på f.eks. topskat - det ved vi ihvertfald, at Finansministeriet regner med. Landets høje skatter går ud over kvinders karrieremuligheder, kunne man antage.

  5. Jo flere store virksomheder, jo flere karrieremuligheder bliver der for både mænd og kvinder. Danmark har nogle velkendte problemer med erhvervsskatter, som hæmmer virksomhederne. Der er oplagte muligheder for reformer, som skaber bedre plads til, at virksomheder kan vokse sig større og mere konkurrencedygtige og succesfulde. Børsen har skrevet om behovet for disse reformer gang på gang. Flere succesfulde virksomheder skaber bedre karrieremuligheder.

Udvid den feministiske analyse

Børsen er en liberal avis. Som liberal ser man mennesker - mænd som kvinder - som ligestillede. Børsen ønsker at drive Danmark i retning af fremskridt, økonomisk vækst og øget frihed. Vi ønsker os en mindre offentlig sektor og mere privat initiativ. Det er fordi, vi mener, den udvikling vil være god for både kvinder og mænd - uanset om den enkelte vælger karriere eller ej.

Vi lytter gerne til indspark i den debat, også feministiske. Derfor bringer vi kronikken idag. Så kunne en statskundskabstuderende måske udvide sit feministiske perspektiv med ideen om, at reformer af velfærdsstaten kan være med til at bane vejen for kvinder i erhvervslivet.


 

Se flere blogs



Profil

Lisbet Røge Jensen

Lisbet Røge Jensen

redaktør og lederskribent, Børsen
På denne blog holdes kapitalismens fane højt. Kig her efter de små ting, der tegner de store liberale linjer i samfundet, og kig efter godt og dårligt nyt om frie markeder, frie mennesker og personligt ansvar.

Lisbet Røge Jensen støber kugler i Børsens holdningsmæssige hovedsæde, debatredaktionen, og er redaktør på avisens hyldest til dem, der tør noget og gør noget - bogen "De handlende" - som Børsen udgav i april 2017. Hun er i tidernes morgen uddannet realkreditrådgiver og siden hen cand.merc. fra CBS.