Det er ikke altid en fordel at være en autentisk leder

Alexandra Krautwald

Der tales meget om autencitet i lederskab. Flere og flere efterlyser kvaliteten hos sine medmennesker. Men hvorfor er det blevet så vigtigt?

Jeg tror, at efterspørgslen er voksende, fordi vi oplever så mange hensynsløse handlinger fra ledere, der burde være gode rollemodeller, men ikke er det. 

 

Blot to måneder inde i 2017 har vi oplevet løgne fra USA´s præsident.

Herhjemme opfattes banker og andre finansielle institutter af mange som institutioner, der meler egne kager og stjæler kundernes penge for at få mere bonus til sig selv.

I Hesalight har en topleder uretmæssigt trukket store millionbeløb ud til køb af private huse under sydens sol.

Hos Hummel bortviser karma-drengen sin topdirektør, og nu er der strid om årsagens sande baggrund. En af parterne lyver.

Alt imens førende topfolk, der alle burde repræsentere god etik og respektabel opførsel, forurener andres og eget renommé, så skrives der bøger, og udbydes kurser og konferencer, der alle gerne vil lære os at være autentiske mennesker. Jeg tror, mange efterhånden tror, at autencitet er svaret på mange spørgsmål og løsningen til et bedre lederskab.

Det vil jeg gerne tillade mig at stille spørgsmålstegn ved.

Ifølge Preben Bertelsen fra Psykologisk Institut, Aarhus Universitet betyder ordet:

"At være autentisk vil sige at være, hvad man udgiver sig for at være. Ikke at forstille sig, men at være ægte, pålidelig og troværdig."

De fleste andre er også enige om, at stræben efter ægthed, pålidelighed og troværdighed først og fremmest handler om forholdet til sig selv. Altså en stræben efter at blive naturlig og tro mod sig selv.

Sig selv !

I den forbindelse er der to ting, jeg gerne vil af med:

1:

Vi boller begrebet bagi uden gummi

Hvad skal vi kalde alle dem, der oprigtigt og ægte og helt tro mod dem selv er nogle rigtig dumme svin, og som egentlig heller ikke udgiver sig for at være særlig meget andet end det?

Er de autentiske?

For hvis man kan betegne dem som det, så bør vi andre da enten blive mere kritiske og ærlige i forhold til begrebet i fremtiden, eller også fortynde vores iver efter at blive autentiske for enhver pris.

2:

Vi vender for meget indad, og det er ego-agtigt

I stedet for at udvikle (mere) (egen-) autencitet burde vi måske hellere vende blikket ud ad. Og der forfine vores være- og forholdemåde over for vores omgivelser. Jeg taler her om noget så banalt og konkret som at udvise en hel masse mere pålidelighed, ægthed og trohed. Ikke over for os selv (kun) men over for de medmennesker, vi omgiver os med til daglig.

Det moderne arbejdsliv kalder på rollemodeller, der går bagerst, hjælper, støtter, anviser. Og ikke mindst instrurerer andre i HVORDAN, man er et godt og ordentligt menneske. Dette demonstreres altså bedst ved at være det selv - ikke via indstuderen på kurser og konferencer eller ved at lytte til en eller anden (uautentisk?) autencitetsguru.

Autenticitetsbestræbelsen der de seneste år er blevet et centralt tilværelses- og ledelsestema har altså fejlet og gjort mennesker forvirrede, vurderer jeg. Ligesom det har givet visse personlighedstyper carte blanche til at opføre sig skidt, blot de har ry for at være autentiske.

Forleden spurgte en kollega mig, hvordan jeg har det med begrebet autencitet.

Til det var, og er mit svar fortsat:

Jeg vil hellere ansættes af en falsk Moder Teresa end af en sand Anders Breivik.


 

Læs også



Profil

Alexandra Krautwald

Alexandra Krautwald

Adm. direktør
Composing A/S
Alexandra Krautwald blogger om de konsekvenser, erhvervslivets udvikling har for ledere. Hvis du sidder i chefstolen, er det her, du skal følge med for at holde fingeren på pulsen.

Som rådgiver for top- og mellemledere og forfatter af to bøger om ledelse har Alexandra Krautwald de bedste forudsætninger for at give brugbare indspark til debatten om, hvad der skal til for at lede med succes.