Lad kontanthjælpsmodtagerne tage skraldet

David Munk-Bogballe

Ifølge en undersøgelse udarbejdet af Agenda i 2016 på baggrund af tal fra 2014 og 2015 var godt 33.000 af landets i alt 177.000 kontanthjælpsmodtagere jobparate. At knap 144.000 ikke vurderedes at være klar til at arbejde og således ikke skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet er bekymrende, men at godt 7.000 af de jobparate reelt ikke stod til rådighed er en skandale. Tallene har nogle år på bagen, men lad det alligevel være slået fast, at der er god grund til at se skævt til den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der ikke er syge eller misbrugere, og som har kompetencer, der ville kunne give dem et job, hvis de gad søge det, men som i stedet for at forsøge at blive selvforsørgende driver den af derhjemme. Den slags samfundsnasseri bør af det øvrige samfund mødes med moralsk fordømmelse og stigmatisering. Er man imidlertid som langt de fleste på kontanthjælp af legitime og nærmere uheldige og ulykkelige årsager, så er fordømmelse og stigmatisering det sidste, man har brug for endsige fortjent. Den værdigt trængende fortjener hjælp, opbakning, muligheden for at rejse sig, og indtil det lykkes, chancen for at gøre sig nyttig: Det er lige så vigtigt, at resten af samfundet ikke glemmer kontanthjælpsmodtageren, som det er væsentligt, at kontanthjælpsmodtageren ikke glemmer, at han er en del af en helhed, der regner med ham og sætter pris på hans indsats.

En kontanthjælpsmodtagers førsteprioritet må nødvendigvis være at komme i beskæftigelse og blive selvforsørgende, og for at opnå det må vedkommende arbejde målrettet med jobsøgning via annoncer, familie, venner og virksomhedsbesøg. Det er imidlertid ikke altid tilfældet, at indsatsen lykkes med det samme, og det er derfor positivt, hvis der sideløbende med jobsøgningen er mulighed for at gøre sig nyttig nogle timer om ugen. Ikke blot for familie og venner, men for samfundet som helhed. Det samfund, der træder til og yder hjælp. Det samfund, der viser kontanthjælpsmodtageren respekt og velvilje ved ikke at opgive og glemme ham. En sådan mulighed for at gøre gavn kunne skabes ved at gøre såkaldte nyttejob til en naturlig del af det at modtage kontanthjælp - også for de ikke-jobparate med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende. Som eksempel er der masser af statslig og kommunal natur og rekreationsområder, der lider under et urimeligt stort antal borgeres manglende vilje til at benytte skraldespande til deres affald, og hvis kontanthjælpsmodtagere lod sig udstyre med poser, koste, skovle og gribetænger og brugte nogle timer om ugen i den friske luft, ville de kunne yde et påskønnet bidrag til at råde bod på en del af skaden uden i stort omfang at udsætte virksomheder for forvridende konkurrence. Torve, parker, skov og strand ville blive renere og skønnere, og det øvrige samfund ville se, at kontanthjælpsmodtagere ikke er skimlede kældermennesker, men borgere som alle andre, der trods svære omstændigheder yder deres for at bidrage til det fælles.

Et yderligere tiltag, der ville kunne hjælpe på at afklare forholdet mellem det øvrige samfund og kontanthjælpsmodtagerne, er at gøre kontanthjælp skattefri. Hvis man fritog kontanthjælpen for skat (og regulerede satsen tilsvarende ned), så det fremstod klarere, at der var tale om hjælp og ikke en egentlig indtægt, som man forventes at svare skat af, så ville det være sværere at forveksle det at betale skat af kontanthjælp med at bidrage til fælleskassen. Det ville være godt for den politiske debat.

 

 

Se flere blogs



Profil

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe

David Munk-Bogballe er folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti i Østjylland og skriver om politik og samfundsforhold fra en konservativ synsvinkel. Til dagligt driver han virksomheden Munk Bogballe, der fremstiller eksklusive lædervarer.

Sideløbende arbejder han på en doktorafhandling om konservatisme ved Freie Universität i Berlin. Han er uddannet BA i International Business fra European School of Economics i Paris, London og Rom og MSc i Philosophy of the Social Sciences fra London School of Economics.