Hva´ så – har du styr på SDG´erne?

Michael Stausholm

En ny forkortelse bliver snart brugt i flæng på linje med NGO, CSR og KPI. Næste gang du bliver spurgt til virksomhedens SDG´er, og ikke aner hvad det er, skal du ikke gå i panik. Det er FN´s globale bæredygtighedsmål, og de er også relevante for din virksomhed, selvom den hverken er børsnoteret eller har et stort budget.

Det blev en historisk aftale, som verdens lande indgik i december 2015, da de forpligtede sig til at arbejde med 17 udvalgte bæredygtighedsmål frem mod 2030.

De såkaldte Sustainable Development Goals (SDG'erne) er en fælles referenceramme med et universalt sprog. De handler bl.a. om at udrydde fattigdom, sult, ulighed og begrænse klimaforandringer og forurening.

SDG´erne kommer i kølvandet på de otte MDG´er, Millennium Development Goals, der løb fra 2000 til 2015, og som FN har kaldt "the most successful anti-poverty movement in history".

Man kan sige, at SDG´erne er en videreudvikling, fordi de inkluderer hele kloden, ikke kun udviklingslandene, og fordi de handler om bæredygtighed i en bredere forstand end kun fattigdom.

At man overhovedet har kunnet nå til enighed omkring SDG´erne, er en milepæl i sig selv, men hvordan er det så gået med at påbegynde arbejdet rundt om i virksomhederne?

Og ja, jeg fokuserer på virksomhederne, fordi de spiller en central rolle for, om målene kan nås. Et ansvar virksomheder også har i arbejdet med FN's Retningslinjer for Menneskerettigheder & Erhverv, hvor det er staternes ansvar at beskytte– men virksomhedernes ansvar at respektere menneskerettighederne.

Dertil kommer, at flere økonomiske eksperter har påpeget, at der mangler mindst tre billioner dollars årligt for at finansiere målene i forhold til de ressurser, som regeringerne har afsat.

En rapport fra Ethical Corporation der udkom i september sidste år viser, at det kun er lidt under halvdelen af verdens globale virksomheder, der arbejder aktivt med SDG.

Og det er på trods af, at 69 pct af de globale virksomheders CEO´s bakker op om målene.

Det ser jeg primært tre grunde til:

  1. Virksomhederne er stadig ved at lægge strategier for, hvordan de forholdsvis nye mål kan implementeres.
  2. Målene er ikke juridisk bindende, og derfor bliver der ikke handlet på dem.
  3. Det er for uoverskueligt at komme i gang.


Sidstnævnte forklaring er den, jeg oftest støder på, når jeg holder foredrag om bæredygtig forretning rundt omkring i landet for virksomheder i alle størrelser.

Det er også en problemstilling, jeg selv kender til i Sprout. Dels inspirerer vi virksomheder til, hvordan de kan gøre opmærksom på deres grønne og sociale tiltag på nye måder. Dels har vi internt hevet os selv i håret for at greje, hvordan vi får taget hul på målene.

Når jeg ser tilbage, tror jeg faktisk, det var nogenlunde i denne rækkefølge, vi greb problematikkerne an.

  1. SDG´erne – skab overblik over de 17 mål og hvad går de i hovedtræk handler om. Der er masser af information på nettet.
  2. Hvilke mål passer med de tiltag, som findes i jeres CSR-plan?
  3. Udvælg et maks på fire SDG´er I vil arbejde med.
  4. Udarbejd en plan eller lav en udvidet CSR-plan, hvor SDG´erne indgår.
  5. Det er en fordel at tilslutte sig UN Global Compact og hvor et krav er, at man årligt laver en Communication on Progress (COP) rapport der inkluderer virksomhedens handlinger, aktiviteter og mål. Rapporten skal indsendes til UN Global Compact, som er verdens største frivillige initiativ indenfor CSR.


Det er vigtigt – meget vigtigt – at den øverste ledelse er med til at identificere de udvalgte SDG´er, og at den bakker op. Ellers er det en umulig opgave at sikre, at det bliver til andet end flotte ord.

Indrømmet; da jeg første gang hørte om målene, var jeg skeptisk – for hvor starter vi, og har vi overhovedet midler og tid til at komme i gang?

I kommende blogindlæg vil jeg beskrive, hvilke mål og aktiviteter, vi har valgt – vel at mærke uden et nævneværdigt budget. Jeg vil også give eksempler på større virksomheders tiltag.

En af mine pointer er, at man kan engagere sig i SDG´erne, uanset virksomhedens størrelse, ressurser og (manglende) internationale forankring.

Som FN siger: think global, act local.

Mange bække små.......

 

 


 

Se flere blogs



Profil

Michael Stausholm

Michael Stausholm

Stifter, Sprout
Michael Stausholm er stifter af Sprout, en grøn virksomhed bag verdens første blyant, som kan plantes og spire. Sprout sælger i dag 450.000 blyanter om måneden til 60 lande. Michael Stausholm har arbejdet sammen med bl.a. Nike og Walmart om omstilling til mere bæredygtig tøjproduktion. Han er udlært inden for shipping hos A.P. Møller/Mærsk.

Michael Stausholm blogger om bæredygtighed, iværksætteri og karriere.