Går Trump i Thukydids fælde?

Teis Knuthsen
BLOGS Af

 

I de seneste måneder har jeg fremhævet tre fundamentale temaer, der kunne forventes at udøve indflydelse på de finansielle markeder i år (se f.eks. her). Disse temaer er:

  • Et synkront, globalt økonomisk opsving.
  • Stigende inflation.
  • En re-orientering af økonomisk politik  fra pengepolitik  mod  finanspolitik.


Disse tre temaer er tydelige nok til at de tjener som rettesnor for min investeringsstrategi for tiden. Det betyder i praksis, at jeg overvægter aktier i forhold til obligationer, ligesom jeg overvægter den cykliske del af aktiemarkedet.

De tre temaer udvikler sig generelt i den forventede retning. Globale industribarometre peger mod en fortsat fremgang for produktionserhvervene, og underkomponenter som beskæftigelse og ordreindgang understøtter samtidigt bredden i opsvinget. Også den europæiske økonomi er i fremgang og for eksempel steg den økonomiske tillid i januar til det højeste niveau siden 2011, samtidigt med at tysk arbejdsløshed faldt til den laveste siden genforeningen.

 

Således er jeg ikke i tvivl om, at global økonomi vil fortsætte med at udvikle sig både positivt, og generelt bedre end ventet, i de kommende kvartaler. Når det er sagt, bør man nok også acceptere at vi har passeret punktet hvor  accelerationen  i væksten er størst.

Inflationen fortsætter ligeledes med at stige. Tegnene er tydelige, hvis man kigger efter, bl.a. i form at stigende kinesiske producentpriser og ditto tyske importpriser. Forbrugerpriserne i eurozonen steg med 1,8% å/å i januar, det højeste i tre år, og prisfremgangen ser ud til at fortsætte i de kommende måneder.

 

Det sidste tema, skiftet i den økonomiske politik mod finanspolitik, er derimod ikke rullet helt ud endnu, da vi endnu afventer en afklaring af den nye amerikanske administrations økonomiske planer. Det er dog tydeligt nok at pengepolitikken re-orienteres: I USA forventer jeg tre rentestigninger i år, og i Europa må man indstille sig på, at de kvantitative programmer reduceres i år.

#Dow20K

Som bekendt skal man ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, men i januar udviklede finansmarkederne sig nogenlunde i tråd med ovenstående betragtninger. Dette blev måske bedst illustreret ved at Dow Jones indekset krydsede kurs 20.000 for første gang, og satte sammen med både S&P500 og NASDAQ-indekset nye rekordniveauer. På den globale scene er MSCI World indekset under 1% fra at nå en ny rekord (inkluderes udbytter skete dette dog for flere måneder siden), og i Danmark er vi efter solid fremgang i januar i skrivende stund blot 0,1% fra at bryde den tidligere top på C20CAP.

På obligationsmarkederne er de lange renter samtidig fortsat med at stige på begge sider af Atlanten, og i Danmark har et bredt obligationsindeks (+1 år i løbetid) tabt 1,5% i januar.

Trumps Rally?

I pressen tilskrives stigende aktiekurser de seneste måneder ofte præsident Trumps valgsejr. Dette ser jeg som en forsimpling. Det er korrekt at hans tilsyneladende fokus på deregulering, ekspansiv finanspolitik og "America First" kan styrke den indenlandske del af den amerikanske økonomi. Men dels er hans økonomiske politik endnu ikke synderligt præcist beskrevet, dels har han indtil videre lagt større fokus på andre mere konfrontatoriske tiltag.

Var der alene tale om et Trump Rally ville man næppe heller se så robust en udvikling i emerging markets aktier, som tilfældet har været, hvor EM aktier år-til-dato ligger noget foran. Ligeledes er det værd at bemærke at i såvel USA som i Europa og i Japan har bankaktier performet markant bedre end de generelle indeks, noget der primært forklares ved lokale, snarere end globale, forhold.

Går Trump i Thukydids fælde?

Men hvordan skal man som investor forholde sig til Donald Trumps første dage som præsident, og hvilke pejlemærker skal man sigte efter i de kommende år?

Præsident Trump er valgt på et løfte om forandring, og man bør ikke overraskes over at han leverer på sit mandat (se også mine blogs her og her). Der kan ikke herske tvivl om, at han søger en ægte transformation af det amerikanske samfund, der bl.a. andet indebærer et brud med elitens hævdvundne rettigheder, og et ønske om i højere grad at orientere USA som en nationalstat, snarere end en global leder . Dette betyder bl.a. at USA's grænser skal tegnes tydeligere op. Når det er sagt, kan jeg dog godt frygte at transformationen kan blive ustabil, såfremt den centreres for meget om personen Trump. Dette er en central usikkerhed i især den tidligere del af præsident Trumps periode.

På den globale scene må og skal man forstå, at USA er gang med en tilbagetrækning fra rollen som global leder. Denne proces har været i gang en del år, men accelererer nu, og vil gå hurtigere under Trump, end hvis Hilary Clinton havde vundet i november. Modsat er Kina på vej frem, og lægger ikke skjul på at der søges globalt lederskab. Det springende punkt her er om Kinas fremgang og USA's tilbagetrækning vil ske harmonisk (det rationelle valg), eller om spændingerne eskalerer til krigslignende episoder. Dilemmaet er beskrevet af den græske historiker Thukydid (ca. 460 – 400 f.Kr.), og kendes i dag som Thukydids fælde.   

I periferien søger Rusland en større regional dominans, hvilket også gør sig gældende i Mellemøsten med f.eks. Tyrkiet, Iran og Saudi Arabien. Europa er, desværre, totalt fraværende på den globale scene i disse år, og medvirker dermed til den liberale verdensordens tilbagegang.

Skal vi undgå at falde i Thukydids fælde, så skal USA kunne trække sig noget tilbage samtidigt med at Kinas rolle som globale leder øges og at regionale stormagter tillades egne interessesfærer. Dette er slet ikke så enkelt endda, men hvis du hyler som en ulv mod månen på grund af ændrede visumregler eller går med vagina-hatte, så har du nok ikke helt forstået omfanget af de ændringer der rammer den liberale, vestlige middelklasse for tiden. 

 

 


 

Se flere blogs



Profil

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen

Teis Knuthsen har det makroøkonomiske overblik og kan se de store linjer. På bloggen her finder man originale vinkler på verdensmarkedets udvikling.

Teis Knuthsen er cand.polit. og investeringsdirektør i Saxo Privatbank, hvor hans fokus er aktivallokering og produktudvikling. Tidligere har han været både investeringsdirektør i Nykredit og Global Head of FX Research hos Danske Bank.