Skat, der er en nano-robot i din blodbane

Tove Holm-Larsen
BLOGS Af

Medicinsk udstyr eller ’medical device’ lyder støvet og kedeligt. Men glem alt om triste stomi-poser og ortopædiske benproteser. Her arbejdes med nano-robotter, 3D printede lemmer og elektroniske implantater, der kan vække ødelagte nerver. Velkommen til en branche, hvor teknisk ingeniørviden og medicinsk lægefaglighed lige nu rykker, og hvor det overordnede mål er intelligent medicin.

 

Medicin kan afleveres præcist via kunstige nano-robotter

En af de helt store satsningsområder indenfor medicinsk device er nano-teknologi. Fx har forskere på det schweiziske tekniske universitet ETH Zurich for nyligt udviklet en ’nano-svømmer’, som er så mikroskopisk, at den kan bevæge sig gennem blodårerne. Svømmebevægelserne styres via magnetisme, og nano-svømmeren vil dermed kunne sendes hen til præcist det organ, der skal behandles, før medicinen frigives. Det betyder, at man kan undgå at påvirke andre organer, og at medicinen vil være fuldt koncentreret, når den ankommer til det syge organ. Det er bl.a. af stor betydning i behandlingen af kræft.

 

3D printede implantater bliver skræddersyet

Et andet område, hvor medicinsk device rykker, er indenfor 3D print. Det svenske firma OssDsign har netop fået godkendt et kranie-implantat til patienter, som pga. trafikuheld eller tumorer mangler dele af kraniet. Ved hjælp af en række CT scanning opbygges en super præcis model af patientens kranium, og herefter 3D printes et implantat, som er skræddersyet til den enkelte patient. 

 

Medicinsk udstyr kan overvåge kroppens signaler

Vi har længe kendt til kunstige implantater såsom stifttænder og kunstige hofter. Men det interessante ved nye kunstige implantater er, at de samtidig kan bruges til at overvåge kroppen indefra.  Medtronic fik i 2016 myndighedernes godkendelse til at sælge en insulinpumpe, der fungerer som en kunstig bugspytkirtel. Den måler insulinniveauet hver 5 minut og justerer herefter niveauet ved behov. Det letter fx situationen voldsomt for forældre, der har små børn med sukkersyge. Et andet eksempel er de synkbare sensorer fra firmaet Proteus. Sensorerne kan overvåge fx hjerterytme og blodtryk indefra og sende data direkte til læge og patient. Det giver en helt ny frihed for kroniske syge, som ikke behøver gå til tjek hos lægen hele tiden, men kun skal dukke op, når der sker reelle forandringer.

 

Og kommunikerer med kroppen via nerveceller

Det næste skridt, som der p.t. forskes intenst i, er at udvikle implantater, der kan kommunikere med nervecellerne og stimulere dem, hvis de er ødelagte eller uvirksomme. G-Therapeutics er i forsøgsfasen med et implantat til lammede patienter, som skal indsættes direkte i rygmarven og ved hjælp af elektronisk stimulering ‘vække’ de neuroner, som burde arbejde med bevægelse af benene. Et helt fantastisk perspektiv, hvis det lykkes.


 

Se flere blogs



Profil

Tove Holm-Larsen

Tove Holm-Larsen

Tove Holm-Larsen giver den økonomisk interesserede læser overblik over medicinalsektoren. Hun peger på signifikante megatrends i en kompliceret branche med vital betydning for Danmark.

Tove Holm-Larsen er ph.d. i sundhedsøkonomi og adjungeret professor på Ghent Universitet i Belgien. Hun driver rådgivningsfirmaet Pharma Evidence, hvor hun rådgiver store danske og internationale virksomheder i forbindelse med bl.a. prisforhandlinger i det meste af verden.