De er så smart klædte i Italien

Torsten Grunwald
BLOGS Af

Der er også noget at hente på herretøjsmessen Pitti Uomo i Firenze, hvis man er til sweatshirts, jeans og hvide sneakers. Men det er især ved de klassiske gevandter, man støder på i de over 1.000 stande og på mange af de 25.000 besøgende, at den vældige florentinske messe bliver en besnærende begivenhed.

Det kunne jeg konstatere igen, da jeg i sidste uge besøgte Pitti Uomo, vinterudgaven (der er også en sommerudgave), og nummer 91 i rækken, siden messen begyndte i 1972.

Konservativ og legende
Nu kan klassiske gevandter og klassisk tøjstil lyde som en kedelig omgang. Det behøver de ikke at være. Pitti Uomo viser netop, at kreativitet kan rulle derudad med traditionelle remedier som jakkesæt, skjorte, lædersko, slips og strik. Jeg vil sige, hemmeligheden bag den vellykkede smarte italienske tøjstil faktisk er en særegen blanding af konservatisme og trang til leg med tøjet.

Foto fra Pitti Uomo 91
Hermed lidt dokumentation - nogle af mine fotos - fra begivenheden i sidste uge.

Blå_herrefrakke_af_Torsten_Grunwald.JPG

Blå variation. Antonio de Matteis, der er direktør i det kendte napolitanske tøjfirma Kiton.

Blåt_jakkesæt_af_Torsten_Grunwald.JPG

Slut med herremodens korte jakker og snævre stumpebukser? I hvert fald hvis det står til svenske Erik Mannby, der har E-F-V Clothing.

Orange_herrefrakke_af_Torsten_Grunwald.JPG

Det imposante florentiske casentino-frakke i den originale orange farve og pelskrave af ræv. Læs mere om casentino-frakken her.

Ternet_herrefrakke_af_Torsten_Grunwald.JPG
Slip-on-frakke med raglanærmer i store grå glen checks. Læs historien om tweed her.  

Dobbeltradet_herrefrakke_af_Torsten_Grunwald.JPG

Dobbeltradede frakker - og jakker - er blevet mere populære de senere år. Kraven slås chikt op i nakken.

Læs mere om Pitti Uomo, og se flere foto her.


 

Se flere blogs



Profil

Torsten Grunwald

Torsten Grunwald

Torsten Grunwald ved alt om jakkesæt, skjorter, slips og resten af herregarderoben, og på bloggen deler han ud af både aktuelle trends i herremoden og klassiske pejlemærker til det velsiddende jakkesæt og de passende sko til enhver anledning.

Siden 2004 har Torsten Grunwald skrevet om herremode for Børsen. Han driver butikken www.grunwald-true-style.com og udgav i 2014 den anmelderroste bog Den velklædte mand i samarbejde med Peter Lund Madsen. Bogen bærer samme navn som Grunwalds egen blog om god tøjstil, www.denvelklædtemand.dk