Religionskrig om reformer

Lars Barfoed
BLOGS Af

Der er udbrudt en religionskrig om reformer. En krig hvor kanonernes torden er så høj, at ingen kan høre, hvad de siger på den anden side af frontlinjen.

Krigens start

Krigen startede, da professor Nina Smith i begyndelsen af året i Information gav udtryk for, at mulighederne for at øge arbejdsudbuddet er ved at være udtømte, og at man snarere skulle se på produktivitet og uddannelse for at skabe balance i arbejdsudbuddet. Det blev bakket af andre økonomer, bl.a. professor i økonomi på Aarhus universitet, Torben M. Andersen, som gav udtryk for, at der ikke er flere lavthængende frugter, når det gælder mulighederne for at øge arbejdsudbuddet.

Og så gik det ellers løs på den anden side af fronten. Der er stadig brug for reformer, lød det fra harmdirrende borgerlige debattører. Og der blev bl.a. givet udtryk for, at Nina Smith snarere udtalte sine politiske end fagøkonomiske holdninger i den sammenhæng.

De tonedøves sejre

Selv har jeg i mange år som politiker siden 2001, men også tidligere som direktør for Finansrådet, været blandt de stærkeste fortalere for reformer, der kan øge arbejdsudbuddet. Dengang var det nærmest et forbudt synspunkt, og jeg fik endda af gode borgerlige kolleger at vide, at jeg var politisk tonedøv, når jeg kunne tale om afskaffelse af efterlønnen, dagpengereform og lavere skatter.

Men efterhånden blev der jo skabt forståelse og ørenlyd for tanken om reformer på disse områder; og de blev gennemført i meget vid udstrækning. Senest ved tilbagetrækningsreformen, der var noget af det sidste, vi fik aftalt med et flertal i Folketinget under VK-regeringen.

På den baggrund kan jeg måske uden at blive beskyldt for at nære politisk modvilje mod reformer, der styrker arbejdsudbuddet, tillade mig at sige, at der jo er noget i det, Nina Smith og andre siger om den sag. Der er selvfølgelig stadig noget at gøre i forhold til arbejdsudbuddet. Jeg mener f.eks., at man helt burde afskaffe efterlønnen. Topskatten burde også afskaffes, idet det mere end så meget andet må forventes at øge udbuddet af arbejdskraft. Men om det er reformer eller justeringer er mere en strid om ord. Tilbage står, at det meste formentlig er gjort.

Den anden side af mønten

Derfor må man selvfølgelig også se på den anden side af mønten. Nemlig hvordan vi kan få mere ud af den eksisterende arbejdskraft ved at øge produktiviteten, derunder styrke uddannelsesindsatsen. Og her kommer jeg til det med religionskrigen. For det er som om begrebet ”reform” for nogen kun handler om arbejdsudbud. Men reformer kan altså også være reformer, der f.eks. forbedrer virksomhedernes muligheder for at investere i ny teknologi og uddanner flere til at udvikle og beherske den nye teknologi.

Og så er der også brug for arbejdsmarkedspolitiske, sociale og sundhedspolitiske tiltag, der giver flere mennesker på kanten af at være arbejdsmarkedsparate arbejdsevnen tilbage. Det er jo ikke alle, som er ledige, som ikke vil arbejde, fordi de lever godt af offentlige overførselsindkomster. Tværtimod er der rigtig mange, som har brug for en hjælpende hånd fra en læge eller i et uddannelsesforløb for at kunne leve op til kravene på arbejdsmarkedet.

Med andre ord er der brug for at lade religionskrigen om reformer afløse af en saglig og nøgtern analyse og debat om, hvordan vi kan sikre velstanden i vort samfund på længere sigt. Derunder hjælpe så mange som muligt til at kunne klare sig selv, så der bliver råd til, at vi tager os ordentligt af dem, som uforskyldt ikke kan arbejde. For dem er der altså også en del af, og vi andre har i fællesskab et ansvar for at tage os ordentligt af dem.


 

Se flere blogs



Profil

Lars Barfoed

Lars Barfoed

Lars Barfoed giver på sin blog dansk politik og de verserende politiske argumenter et eftersyn. Efter mange år i politik har han det analytiske overblik til at fokusere på større linjer og spotte de væsentligste udfordringer.

Lars Barfoed er uddannet cand. jur. Efter 14 år i Folketinget for De Konservative arbejder han nu med politisk og strategisk rådgivning som public affairs-direktør i kommunikationsbureauet Prime Time Kommunikation A/S.