Det røde rædselscenarie: Kbh Cykelby 2025

Cecilia Lonning-Skovgaard

Hvis en storby skal fungere, skal der være en infrastruktur, som fungerer. Fremkommelighed er et afgørende element - borgere skal kunne komme frem og tilbage, mellem A og B – fra skolen til hjemmet, og forbi fitnesscenter og supermarked på vejen. Og så er fremkommelighed helt afgørende for byens erhvervsliv.

Som liberal københavner er jeg entydigt tilhænger af, at hele det trafikale område i hovedstaden får et løft. Alle slags trafikanter bør tilgodeses: Bilisterne skal have veje, der er til at komme frem på, og som er ordentligt vedligeholdt samt et tilstrækkeligt antal p-pladser. Cyklisterne skal sikres ordentlige, trygge cykelstier og tilgængelig cykelparkering. Fodgængerne skal have fortove, der er tilstrækkeligt brede. Børnene skal have sikre skoleveje. Og vi skal selvfølgelig sikre en kontinuerlig udvikling af den kollektive og offentlige transport, ikke mindst metroen. 

Specielt når drejer sig om at tilgodese bilisterne, arbejder de blå partier på Rådhuset dog temmelig alene. På den røde fløj har det længe været god latin at arbejde for restriktioner, trafiksaneringer og ”fredeliggørelser”. Resultatet af denne politik har været, at det arbejdende folk, der har brug for biler for at komme frem til jobbet, hente børn og ordne indkøb, har fået en mere besværlig hverdag, og funktionelt oplever at blive skubbet ud af byen.

Et godt eksempel på den ræverøde drøm om et bilfrit København er Teknik- og Miljøforvaltningens strategi: ”KBH Cykelby 2025”. En plan, der skal fremtidssikre cykelfremkommeligheden på nogle særligt travle strækninger. At lave en plan for cykelfremkommelighed er bestemt en god ide, men sagsfremstillingen og argumentationen i den medfølgende rapport er så ensidig, at man hurtigt fornemmer, hvilken dagsorden folkene bag den har – hvilket også forklarer, hvorfor den i folkemunde har fået øgenavnet ”Rædselskataloget”.

Man starter ganske vist med at anerkende, at ”byen har også andre behov [end fremkommelighed på cykel]” og at ”biltrafikken vil fortsat kræve plads”, men herefter stikker det helt af. Én af de valgte strækninger er H.C. Andersens Boulevard. En af byens allerstørste hovedindfaldsårer, som i planen foreslås indskrænket fra 3 til 2 vognbaner i hver retning for at skaffe plads til bredere cykelstier, flere træer og en – som ekstra krydderi på toppen – en fortovscafé-strækning. Indskrænkningen vil ifølge rapporten ”påvirke biltrafikkens kapacitet”, men samtidigt vurderes det, at trafikafviklingen vil kunne fastholdes på samme niveau som i dag. Dét lyder næsten for godt til at være sandt, og hvordan det konkret skal kunne lade sig gøre, kommer rapporten da heller ikke ind på. Den slår blot fast, at det skal ”undersøges nærmere”.

Et andet nedslag: Jagtvej. Fra Tagensvej til Århusgade foreslås den indskrænket fra 2 til 1 spor for at styrke cykelforholdene og give plads til en ”grøn parkeringsbane”. Rapporten medgiver, at kapaciteten for biltrafikken dermed nedsættes, men trøster sig med, at ”reduktionen til én vognbane [vil] gøre det lettere for bilister at overskue trafikken”… For os, der har kørt i bil på Jagtvej, som den ser ud i dag, er det svært at forestille sig et scenarie, der vil være mindre fremkommeligt, men med dette forslag er det vist alligevel lykkedes.

Og endelig kan man nævne Torvegade – specielt strækningen fra Knippelsbro til Vermlandsgade. Her foreslås det, at man kan forbyde alle svingbevægelser for bilisterne på strækningen. Det er ikke klokkeklart, om der menes både højre- og venstresving, og man har svært ved at se, hvordan bilister, der kommer fra Indre By og skal ned ad f.eks. Strandgade eller Prinsessegade, nogensinde skal komme frem. Desuden præsenteres en ide om at nedlægge busbanerne, så de i forvejen pressede kørebaner skal kunne rumme både biler og busser, og for at toppe den af skal der laves en ombygning af Christmas Møllers Plads, så  ”trafikken fra Amager ikke i nær så høj grad som i dag ledes direkte ind i Torvegade”.

Jeg anerkender, at folkene bag rapporten har skullet komme med bud på, hvordan man kan give bedre plads til cyklerne – og at man med en allerede bygget by altid vil have et begrænset vej-areal at gøre godt med – men at man så ensidigt vælger at gribe opgaven an som en ”win-lose” opgave, dét er alligevel overraskende. Hvorfor ikke tænke helt ud af boksen og pege på nye, innovative løsninger, der både kan hjælpe cyklisterne og som et minimum holde bilisterne skadesfri ? Så havde der været grund til at kippe med flaget.

Venstre i København anerkender, at mange københavnere, ikke mindst børnefamilierne, ikke kan få hverdagen til at hænge sammen uden en bil. Vi kan ikke forstå, hvorfor disse københavnere skal straffes – blot fordi de røde på Københavns Rådhus ønsker at prioritere cyklismen. En virkelig visionær strategi for den trafikale udvikling af København bør gå på ”to ben” og arbejde for en fremkommelighed, der kommer alle slags trafikanter til gode.


 

Se flere blogs



Profil

Cecilia Lonning-Skovgaard

Cecilia Lonning-Skovgaard

Cecilia blogger om København – og især om hvordan der kan skabes bedre vilkår for erhvervslivet, de selvstændige og alle dem, der bor og arbejder i hovedstaden. Som spidskandidat og politisk ordfører for Venstre i hovedstaden giver Cecilia "det røde styre" et løbende servicetjek.

Cecilia Lonning-Skovgaard har været medlem af Borgerrepræsentationen siden 2008. Hun er senior director i Dong Energy og har før det været ansat i Codan, Carlsberg og McKinsey. Hun er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og MPA fra Kennedy School of Government, Harvard, USA.